I dag er distanceledelse et vilkår for mange virksomheder. Ledelsesformen giver både fordele og ulemper. I dette indlæg giver en ekspert fra Center for Ledelse sine råd til, hvad du skal have helt styr på, hvis du får til opgave at lede på distancen.

Af Henrik Boye Ebbesen, AS3

Distanceledelse er ikke en ny disciplin. Langt fra endda. Globale og nationale virksomheder har gennem mange år skullet tackle de udfordringer, det giver at have ledere på en lokation, mens medarbejdere, projektansatte eller specialister befinder sig på en anden.

Det nye er, at distanceledelse i disse år breder sig til mange dele af arbejdslivet. En stadigt stigende del af arbejdsstyrken skal nemlig forholde sig til en hverdag, hvor leder og medarbejder befinder sig på forskellige adresser. Det fortæller Jesper Bubandt Toft, chefrådgiver ved Center for Ledelse.

”Det bunder i strukturerne på arbejdsmarkedet, hvor andelen af projekt- og netværksorienteret arbejde bare stiger. Vi ser også mere arbejde på tværs af landegrænser og flere fusioner både nationalt og internationalt. Samtidig laver virksomheder matrixorganisationer på kryds og tværs med flere referencer for den enkelte medarbejder.”

Læs også: Distanceledelse kræver en tydelig leder

I sit arbejde hos Center for Ledelse rådgiver han forskellige typer af virksomheder om distanceledelse. Han forklarer, at de virksomheder, der har succes med ledelsesformen, oplever en række fordele.

”Hvis jeg skal pege på en af de helt store fordele ved velfungerende distanceledelse, er det, at lederen har lettere ved at opnå et helikopterperspektiv. Når arbejdsopgaver og leverancer er på en vis afstand, giver det ofte et bedre overblik. Den feedback, der ryger tilbage til medarbejdere eller projektdeltagere, eller den videndeling, der er på tværs mellem afdelinger, er som regel også af ganske høj kvalitet.”

Der er dog sjældent guldgruber uden faldgruber. Det gælder også ved distanceledelse.

Læs Jesper Bubandt Tofts anbefalinger i artiklen på AS3's blog.