Har I det nødvendige strategiske fokus og ”kompetencemæssige kørekort” til virksomhedens fremtid?

Det tyder på, at de virksomheder, der arbejder systematisk og struktureret med strategi, bruger tid på det, og har et velfunderet beslutningsgrundlag også i højere grad lykkes med de strategiske målsætninger, fortæller CfL-Undersøgelsen om strategi 2017.

Hvordan skal vores virksomhed udvikle sig og se ud om et år, tre år eller fem år? Man kan altid diskutere, hvor langt man kan og skal se ud i fremtiden, og nogle vil måske hævde, at man ikke kan foretage langsigtet strategisk planlægning i en ofte mere og mere kompleks omverden. Men det ændrer ikke på det ledelsesmæssige ansvar, behov og muligheder for at tænke og arbejde strategisk og at sætte klar retning for virksomheden, med de strategiske usikkerheder der end måtte være.

Lær af dem, der lykkes med de strategiske mål

Men hvor struktureret og systematisk arbejder vi egentlig med virksomhedens strategi? har vi mon et velfunderet beslutningsgrundlag? i hvor høj grad lykkes vi med at realisere vores strategiske mål? og ikke mindst; har vi de nødvendige strategiske kompetencer? Vi har i CfL spurgt vores medlemsvirksomheder om nogle af disse forhold i vores CfL-Undersøgelse om strategi 2017 - ganske enkelt for at finde ud af, om vi har det nødvendige ledelsesmæssige ”kompetencemæssige kørekort” og fokus på noget så vigtigt som virksomhedens fremtid? Lad os se nærmere på svarene.

Som udgangspunkt er det bekymrende, at kun 30% af respondenterne svarer, at de historisk set i høj grad er lykkes med deres strategiske målsætninger. Umiddelbart et ret lavt tal for noget så vigtigt, men lad os lige se nærmere på de 30%. På hvilke parametre skiller de sig egentlig ud fra gennemsnittet? Det tyder på, at de virksomheder, der i høj grad lykkes med deres strategiske målsætninger, arbejder mere systematisk og struktureret med strategi, bruger mere tid på det og har et mere velfunderet beslutningsgrundlag end de øvrige virksomheder. De virksomheder, der i høj grad lykkes med de strategiske mål, vurderer desuden at have et højere strategisk kompetenceniveau. 

Virksomhedernes uudnyttede potentiale

Set for alle respondenterne, ifølge CfL-Undersøgelse om strategi 2017, er det dog i gennemsnit kun 30%, der oplever, at de i høj grad har de nødvendige strategiske kompetencer.

Resultatet kan virke overraskende. Det er jo de færreste funktionsområder i en virksomhed, hvor vi vil acceptere, at de ansvarlige ikke har en høj grad af kompetence. Hvorfor skulle dette være anderledes for arbejdet med virksomhedens fremtid?  Umiddelbart kunne det tyde på, at der ligger et stort potentiale for virksomhederne i at arbejde med at udvikle deres strategiske kompetencer for derigennem at blive endnu bedre til at lykkes med det strategiske arbejde.

Vi kan i øvrigt se en indikation af, at de virksomheder, der har haft positiv økonomisk resultatudvikling gennem de sidste tre år, også i højere grad oplever at arbejde mere systematisk og struktureret, bruger tid på strategi, har et velfunderet beslutningsgrundlag og har et oplevet højere strategisk kompetenceniveau end de øvrige virksomheder.

Hos de virksomheder, der i høj grad lykkes med deres strategiske mål, ser vi også en klar indikation af, at de arbejder mere helhedsorienteret – hvor eks. kompetenceudvikling, budgetter og udvikling/innovation i højere grad er koblet til strategiarbejdet end hos de øvrige virksomheder. Og endvidere foretager de også i højere grad klare strategiske fravalg.

Find balancen mellem et kortsigtet og langsigtet fokus

For de fleste virksomheder kan det være svært at finde balancen mellem det kortsigtede og langsigtede fokus samt prioriteringen mellem drift og strategisk forretningsudvikling. Men i den sidste ende er det et ledelsesmæssigt ansvar at sætte fremtidig retning for og styre virksomheden derhen. Og dermed et ledelsesmæssigt ansvar, at sikre systematisk og struktureret arbejde med virksomhedens strategi og sikre de nødvendige kompetencer. Så overvej lige. Er det jer som ledere, der styrer virksomheden, eller er det virksomheden, der styrer jer og det løbende fokus, I har?

I CfL kan vi både hjælpe med at udvikle jeres strategiske kompetencer individuelt og som ledergruppe. Vi kan også facilitere selve jeres strategiproces, eller dele af den, for derigennem at opbygge og forankre de strategiske kompetencer. Vi kommer gerne ud til jer og tager en uforpligtende dialog om jeres oplevede strategiske udfordringer.

Tre gode råd fra CfL

  • Vær bevidst om behovet for styrkelse af de strategiske kompetencer
  • Prioriter den nødvendige tid og arbejd systematisk og struktureret med jeres strategi
  • Tænk helhed og eksekvering ind fra start

Læs hvordan CfL kan hjælpe med jeres strategi

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Behov for råd og sparring?

Henrik Hvolbøll Eriksen
Senior Relations Manager
T: +45 2565 9000
E: her@cfl.dk

Henrik Graungaard
Chefrådgiver
T: +45 5154 4126
E: hgr@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Seneste artikler om strategi