Instruktørens ord om Prolog

Velkommen til Prolog. Prolog er et forløb for ledere uden formelt personaleansvar, og det er udviklet for at imødekomme de særlige behov, som ledere uden personaleansvar har.

Forløbet fokuserer på din rolle som uformel leder og synliggørelse af dine personlige værdier og adfærd herunder, hvordan du kommunikerer og samarbejder. Du bliver introduceret for og trænet i værktøjer og metoder, som understøtter de fire kernekompetencer værdier, effektivitet, formidling og samarbejde. Som uformel leder skal du være opmærksom på, at du ikke kun skal lede ressourcer i dit team. Du skal også lede opad og på tværs i organisationen, når der skal forhandles om eksempelvis ressourcer og prioriteringer.

Få trumf på hånden med Prolog

Prolog er et udviklingsforløb for projektledere, eksperter, fagchefer, funktionschefer, stabsledere, HR-chefer mv., og fælles for jer er, at I skal lede et team, en arbejdsgruppe, en proces eller et projekt, men I har ikke det reelle personaleansvar. Uden det formelle personaleansvar har man ikke nogen trumf på hånden. Man har ansvaret for, at opgaven bliver løst, at varen bliver leveret, men man har ikke hånd- og halsret over de medarbejdere, der er nødvendige for, at det kan ske. Det er en speciel situation.

Bring dine værdier i spil

En af de udfordringer ledere uden personaleansvar ofte står overfor, og som vi tager hånd om på Prolog, er at få bragt egne værdier i spil som leder og få dem koblet sammen med den måde, man kommunikerer med folk på. Det er vigtigt med fokus på, at der er forskel på mennesker og dermed også på, hvordan den enkelte motiveres til at performe, og hvordan man som leder støtter op omkring dette. Jo klarere det er for andre, hvad der er vigtigt for dig i opgaveløsningen og samarbejdsformen, desto nemmere har de ved at levere. Konkret betyder det også, at du skal bruge mindre tid på at forventningsafstemme og lave ting om.

Fordelen ved Prolog er, at forløbet i modsætning til mange andre kurser i projektledelse og lignende tager fat på de problemstillinger, du rent faktisk står overfor som leder uden personaleansvar. Prolog giver dig de redskaber og metoder, du har behov for i dit arbejde. Du kommer til at kende dig selv som leder, og du får redskaber, der kan bidrage til at gøre dig mere effektiv og giver dig mulighed for at kommunikere på en klar, tydelig og effektiv måde i din hverdag.

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Gratis e-bog: 11 gode råd til dig, der er leder uden personaleansvar I denne gratis e-bog får du 11 gode råd til hvordan du får succes i rollen som leder uden personaleansvar. Download din gratis e-bog her

Har du behov for sparring, eller har du spørgsmål?

Susanne Hommelgaard

Susanne Hommelgaard
Senior kompetencerådgiver

T: +45 5154 4166
M: suh@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Seneste artikler om ledelse