Regeringens whistleblowerordning er ikke svaret på uetisk kultur

Kommentaren har været bragt i Berlingske i marts 2019.

For mig at se er der fare for, at den nye whistleblowerordning kun bliver et praktisk redskab til at bremse fejl og ulovligheder. Den risikerer at virke mod hensigten.

Af Allan Cohn Shapiro, seniorrådgiver i CfL

Til april udrulles whistleblowerordningen i statsadministrationen. Diagnosen er stillet og medicinen ordineret. Nu skal ulovligheder stoppes, og whistlebloweren beskyttes.

Vi kender alle de groteske sager, men der er et problem: Diskussionen føres alene på den juridiske bane, og vi fokuserer på medicinen.

Et grundlæggende spørgsmål er, hvad der egentlig er sket i de organisationer, hvor normerne er skredet, og hvor det ikke er lykkedes at holde den etiske fane højt?

Svaret er ikke entydigt, men bag de fejl, forsømmelser og ulovligheder, som vi har set i hvidvasksagen i Danske Bank, konkurrencesagen i Falck og svindelsagen i Socialstyrelsen, ligger der psykologiske dynamikker og fænomener, som er nødvendige at forholde sig til.

Ulovligheder begået af en medarbejder eller leder er én ting. Det skal straffes. Problemet er gråzonerne. Hvordan håndterer vi de normskred, der udfolder sig i grupper? Vi ved, at psykologiske faktorer har stor indflydelse i dilemmafyldte beslutningsprocesser.

Et eksempel er autoritetspres. I hierarkier kan autoritetspres få selv dygtige og professionelle medarbejdere til at suspendere deres egen dømmekraft og foretage sig ting, der går langt ud over deres egne grænser. Fænomenet forklares ud fra transaktionen mellem en stærk autoritet og en tilbøjelighed hos mennesker til at fralægge sig ansvaret ved svære, paradoksale beslutninger.

Et andet eksempel er groupthink. Grupper under pres er i risikozonen for at blive underlagt mekanismer som usårlighed og selvcensur. De kan ende med at undertrykke mindretalspositioner, selv i grupper med stærke og toneangivende medarbejdere eller ledere. Fænomenet forklares ud fra transaktionen mellem at høre til i en gruppe og truslen om udelukkelse.

Grundtanken i whistleblowerordningen er, at der er et potentielt offer for en uetisk kultur, der skal beskyttes. Vi skal i langt højere grad have gruppen i fokus.

Læs hele kommentaren i Berlingske. Det kræver login