"Et tapasbord, hvor jeg fik velvalgte smagsprøver på ledelsesteori"

- Marie Langskov, gruppeleder, Engineer the Future 

Da jeg blev forfremmet til leder, blev jeg af vores direktør anbefalet at deltage i ”Grundlæggende ledelse”.

For mig var kurset lidt som et tapasbord, hvor jeg fik velvalgte smagsprøver på ledelsesværktøjer. Min forventning var ikke at komme i dybden, men at få udvalgte nedslag i ledelsesteori. ”Grundlæggende ledelse” har styrket min forståelse for det landskab, jeg navigerer rundt i som leder og har gjort, at jeg har fået øjnene op for flere handlemuligheder og sammenhænge.

Vores underviser på forløbet var super dygtig til at disponere vores to dage, og vi havde flere gruppeøvelser hvor ledelsesværktøjer blev øvet i praksis. Vi arbejdede for eksempel med den vanskelige samtale, hvor vi skulle lave et rollespil og observere hinanden. Den viden og feedback jeg fik fra de andre kursister, var direkte brugbar og kunne allerede omsættes i samtaler kort efter kurset.

Der blev meget hurtigt skabt et fortroligt rum, hvor vi turde dele ud af vores udfordringer og usikkerheder, det var virkelig positivt. Med mig har jeg derfor, som en ekstra bonus, et netværk af ledere fra andre virksomheder, hvor vi kan sparre om opgaver og udfordringer i vores hverdag.

Samlet set har kurset givet mig bedre forudsætninger for at agere som leder, og har vakt en lyst til at lære mere.