Vores virksomhed er en relativ ny virksomhed. Vi startede i 2013. Vi er vokset hurtigt siden og er nu så store, at der er en masse juridiske hverdagsspørgsmål, som en af os blev nødt til at have på rygraden. Derfor søgte jeg kurser i HR-jura og fandt forløbet hos CfL.

Precis - Trine Palm

 

Efter min mening kan alle, som sidder med nogen som helst form for personaleledelse, have gavn af at tage et kursus i HR-jura.

Trine Palm, Teamleder, Precis Digital

 

Gode cases på emnerne

HR-jura var virkelig et fedt forløb for mig. Forløbet var intenst – der var meget at lære på to dage, men det var fedt, at der var hverdagssituationer/cases sat på mange af emnerne. Det er dem, jeg kan huske nu, når
jeg står i situationen og skal bruge juraen – enten på ren hukommelse, eller om ikke andet ved jeg præcist, hvilket dokument jeg skal tage fat i for at læse op på det. Lige nu, er jeg især glad for at have fået mere viden
om barselsreglerne. Vi sidder i en ung virksomhed, hvor der ikke har været mange på barsel indtil nu. Men nu er en håndfuld af vores ansatte kommet i lykkelige omstændigheder. Derfor skal regler om delte
barselsuger, refusion, dagpengeret og det løse være velfunderet hos os. Så er der ferielovgivningen og de ændringer der kommer nu - det var virkelig skønt at få dem gennemgået.


Jeg har fået ro – virksomheden har fået overblik

Jeg kan klart mærke en forskel fra, før jeg var på kurset til efter, jeg havde været der. Det er to-delt, kan man sige. Jeg har fået en større ro, når jeg vejleder folk omkring nogle af de juridiske ting. Derudover tror jeg, at det for virksomhedens ansatte er nemmere at forholde sig til, at der er én person, som tydeligt har ansvaret for de her ting. Efter min mening kan alle, som sidder med nogen som helst form for personaleledelse, have gavn af at tage et kursus i HR-jura. Man tænker nok ikke i sin hverdag over, at der er flere juridiske spørgsmål, man svarer på løbende, og der er det godt at vide, hvad juraen siger i forskellige situationer.