Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, marts 2021
Vi vidste det godt. Fra os selv og fra vores organisation. Vi er slidte, vores mentale sundhedstilstand er for nedadgående, og det bliver sværere og sværere at finde motivationen.
Forskellen er, at det nu er dokumenteret.
I en ny undersøgelse, der bygger på svar fra over 3800 medarbejdere i 20 forskellige private og offentlige virksomheder har CfL i samarbejde med Human Engage kortlagt den mentale sundhed år ét efter den første nedlukning af Danmark. Og lad os bare advare om, at det er trist læsning.
”Ingen går ram forbi. Den mentale sundhed er faldet markant blandt både medarbejdere og ledere på tværs af brancher og demografi, og for særligt udsatte grupper nærmer tilstanden sig stress og depression.”
Sådan lyder det fra Lars Hemmingsen, seniorrådgiver i CfL, der samtidigt påpeger, at fasen med fællesskab og samfundssind for længst er forbi. Han kalder det honeymoon-fasen; det vender vi tilbage til.
Lars Hemmingsen er sammen med Human Engange drivende kraft bag undersøgelsen, der er unik af to årsager:
WHO opererer med et indeks fra 1-100 målt på selvoplevet trivsel. I CfLs kortlægning lå den mentale sundhed før coronakrisen på indeks 72, i maj 2020 lå den på 69, mens den nu er faldet helt ned til 62.
Tal under 50 indikerer en øget risiko for stress og depression.
”Samlet set er der et stykke vej ned til indeks 50, men vi nærmer os, og mindre grupper er der allerede. Hvis progressionen siden maj 2020 fortsætter, så skal vi ikke længere end tre måneder ud i fremtiden, før at det bliver alvorligt,” siger CfLs seniorrådgiver.
Artiklen fortsætter under boksen, hvor du kan læse, hvilke grupper der er hårdest ramt og hvorfor.
CfL har i samarbejde med Human Engage gennemført en ny undersøgelse af den mentale sundhed. Den er gennemført i perioden fra 5. februar til 23. februar 2021. 3879 medarbejdere i 20 større danske organisationer har deltaget.
Formålet med undersøgelsen har været at afdække, hvordan den mentale sundhedstilstand er blandt medarbejdere under coronakrisen, samt hvordan den mentale sundhed har udviklet sig siden krisens begyndelse.
Der er flere forklaringer på det markante fald, men der er ingen tvivl om, at det sociale aspekt spiller en helt afgørende rolle.
Uanset om medarbejderne er hjemsendte, arbejder hjemmefra eller på arbejdspladsen, er det største savn den kollegiale kontakt – både fagligt og socialt.
Hele 72% af de adspurgte mener, at de i lavere eller meget lavere grad end før krisen har tilstrækkelig kontakt til deres kolleger i hverdagen.
”Vi føler os meget mere distancerede fra andre under coronakrisen. Læg dertil at over halvdelen af lederne svarer, at deres største udfordring aktuelt er at skabe nærhed og tilknytning i deres teams,” siger Lars Hemmingsen, der af samme grund opfordrer til at få medarbejderne tilbage på arbejdspladserne, så snart det er forsvarligt og muligt.
CfL og Human Engage har i den seneste undersøgelse stillet en række spørgsmål specifikt til lederne, og der er en tydelig tendens til, at lige så snart en person har ledelsesansvar, så er arbejdsmængden langt større end sædvanligt.
Hele 50% af lederne angiver, at de arbejder mere end normalt.
”Det er et højt tal, og min tese er, at selve ledelsesopgaven - det at motivere og holde medarbejderne i gang - er blevet meget større. Som leder har du dine egne opgaver samtidigt med, at du skal bedrive distanceledelse og holde nærværet med dine medarbejdere. Det kan føles som en virkelig stor og tung opgave.”
”For nogen er den reelle arbejdsmængde blevet større, men måske er det mere oplevelsen af utilstrækkelighed, der er på spil,” siger CfLs seniorrådgiver.
Er det ikke meget sundt, at man som leder rent faktisk skal bruge mere tid på ledelse?
”Jo, bestemt. Man skal bare være meget bevidst om, at den tid man så bruger, skal tages fra noget andet. Hvis situationen kalder på, at du skal bruge 20 procent mere tid på ledelse og måske 10 procent mere på andre arbejdsopgave, så begynder du måske at have mere arbejde, end du trives med og motiveres af. ”
”Dine medarbejdere er afhængige af dig, og det er derfor vigtigt, at du som leder har det mentale overskud og den båndbredde, der skal til, for at finde den rigtige balance mellem trivsel og resultater,” siger Lars Hemmingsen.
Læs også: Ledelse er nøglen til mental sundhed
Også ledernes mentale sundhed er faldet siden maj 2020, selv om niveauet stadig er højere end hos medarbejderne.
Går vi tilbage til medarbejderne kalder udvalgte grupper på særlig opmærksomhed.
”Tager vi først de hjemsendte, så er det tydeligt, at det ikke længere er attraktivt at være på lønkompensation. Carporten er malet to gange, og man er meget lagt væk fra både arbejdspladsen og kolleger, og følelsen af ikke at bidrage går hårdt ud over den mentale sundhed.”
”Når det gælder de introverte, så har der eksisteret en myte om, at hjemmearbejde var en fest, men det holder ikke. De nye mødeformer, hvor vi alle har ansigtet smækket op på en skærm, slider mere på introverte end andre. Vi har vænnet os til de virtuelle møder og formater, men nu skal vi til at være mere fleksible og kritiske overfor, hvordan vi bruger dem. Måske er det bedre at gå tilbage til telefonen engang imellem,” lyder det fra Lars Hemmingsen.
Et nedslag på husstandens størrelse kræver også bevågenhed.
Undersøgelsen fra maj 2020 viste, at medarbejdere, der boede alene, havde det laveste trivselsniveau på indeks 66, sammenlignet med husstande hvor flere boede sammen. Her lå indekset på 70.
Lige nu ser vi en helt anden tendens, nemlig at jo flere der er i husstanden, desto mere falder den mentale sundhed. Det betyder, at deres mentale sundhed nu er på indeks 59, og det er lige så lavt som hos dem, der bor alene.
”Nu er det både de unge og børnefamilierne, der er ramt på mental trivsel. I begyndelsen var der nok en stor grad af ensomhed forbundet med at være hjemsendt for de unge, mens ensomhedsfølelse var mindre i familierne.”
”I dag kan vi se, at flere i husstanden er en belastning i forhold til at yde et godt stykke arbejde. Gevinsten ved at præstere er en vigtig motivationsfaktor, men hvis man hele tiden bliver forstyrret og ikke har tid og ro til komme i dybden, så bliver det en belastning. Derfor er det at komme væk hjemmefra i sig selv en grund til, at folk gerne vil tilbage på arbejde.”
Artiklen fortsætter under boksen, hvor du kan læse CfLs anbefalinger.
Undersøgelsen om den mentale sundhed blev præsenteret på et CfL-Klubhusmøde under overskriften "Sådan leder du hybridt". Det blev holdt online den 12. marts 2021 - et år efter første nedlukning af Danmark.
Et CfL-Klubhusmøde er et halvdagsarrangement typisk fra 9-12. Vi bruger betegnelsen klubhusmøde, fordi arrangementerne er forbeholdt medlemmer af CfL. Desuden vil vi signalere, at man som medlem er en del af en klub, hvor alle bidrager. På billedet er det Keld Zornig, direktør i SAS Institute, der holder oplæg om distanceledelse på godt og ondt.
Se de kommende CfL-Klubhusmøder her.
Så vidt den mentale sundhed i enkeltstående segmenter, som nok påkalder sig ekstra ledelsesfokus, men som samlet set ramler lige ned i den aktuelle debat om genåbningen.
Samfundssind blev i 2020 udnævnt til Årets ord, og det blev da også bemærket uden for landets grænser. I dag - År ét efter nedlukningen – er der kommet dybe kiler i fællesskabsfølelsen, og vores bekymringer har skiftet karakter.
Vi er mindre bekymret for vores egen arbejdssituation, vores organisation og den globale situation i dag end i maj 2020. Til gengæld er vi mere bekymret for vores egen trivsel.
Lars Hemmingsens udlægning lyder:
”Vi har været i det her sammen. Vi har oplevet, at verden, vores land, vores organisationer og vores måde at arbejde på har forandret sig radikalt, og det kalder på fællesskab. Der har også været et element af frygt i det, fordi forandringerne skyldes en pandemi, og når regeringen sammen med sundhedsmyndighederne og andre autoriteter går ud og siger, at nu skal vi vise samfundssind, så gør vi det.”
”Nu har vi bare været i det så længe, at autoritetstroen så småt begynder at blive udfordret. Nu skal der flere og tungere argumenter til, for at vi skal blive ved med at vise samfundssind. Vi er ikke døde endnu, og så gør vi det nok heller ikke.”
Og så er vi tilbage ved begrebet honeymoon.
I krisesituationer gennemgår vi bestemte faser. Noget af det første vi ser, er honeymoon-fasen, hvor alt er nyt og spændende. Effektiviteten er i top, og endnu har vi mentalt overskud til at gøre vores bedste og håndtere den svære situation, vi står i. Den mentale sundhed er endnu ikke hårdt ramt.
I næste fase er nyhedens interesse forbi, undtagelsestilstanden trækker ud, og overskuddet falder.
”Udfordringen er, at vi prøver at være lige så effektive som tidligere, selv om det mentale overskud bliver mindre. Alt i alt opleves det som højere krav, og i takt med at tiden går, kan vi i for alvor mærke konsekvenserne af restriktionerne. Vi bliver slidte, og det resulterer så i det store fald i den mentale sundhed. Honeymoon-fasen er for længst drevet over,” siger Lars Hemmingsen.
Er der så slet ingen lyspunkter i undersøgelsen? Jo. Faktisk oplever hele tre ud af fire det som godt eller meget godt at arbejde digitalt, mens kun 8% har det dårligt eller meget dårligt.
Det største lyspunkt er, at vi begynder at kunne se en ende på nedlukningen, og det stiller os overfor en række valg, der kan få stor indflydelse på, hvor godt organisationerne kommer i gang igen.
Lars Hemmingsens anbefalinger er:
Vi skal sænke performancemål i en periode alene for at sætte mere fokus på den affektive ledelse, hvor vi fornemmer stemninger og får afstemt forventninger. På den måde får vi skabt rammerne for at stoppe den negative udvikling. Den mentale sundhed må ikke droppe ned på et lavere niveau end i dag frem mod genåbningen af samfundet. Det drejer sig formentligt om endnu tre måneder, så det er relativt overskueligt at sænke målet på udvalgte områder i en periode. Det er stik modsat, hvad vi plejer, men på den lange bane vil det være lønsomt.
Ledelsesopgaven er blevet meget større, så skær ned på egne opgaver i en periode. Lav en plan for, hvordan du gennem de næste seks måneder sikrer, at dine medarbejdere bevarer deres mentale sundhed, så de også hurtigst muligt kan komme tilbage og blive de effektive medarbejdere, som både du og de gerne vil.
Hvis du som leder kan mærke, at der er metaltræthed, så prøv at fornemme stemningen. Det kræver noget. Hvis det ikke ligger til dig som leder, så få hjælp af andre. Tag fat i dine lederkolleger, brug rådgivere. Ledelse er et helt centralt værktøj i den her fase.
Så snart der er mulighed for at komme tilbage på arbejdspladsen, så ban vejen. Få medarbejderne tilbage i en turnusordning, så ingen bliver forfordelt. Det styrker tilhørsforholdet, det styrker tilknytning og vi-følelsen, og så bringer det innovationskraften tilbage.
Brug de nye arbejdsformer og -formater, når det giver mening, men pas på med at gøre hjemsendelse og digitale mødeformer til new normal. Vær fleksibel, led situationsbestemt.
Som global teknologi- og ingeniørvirksomhed har MAN Energy Solutions et godt greb om DE&I, men særligt ét redskab skubber til inklusionen. Læs ny toplederstafet med Marie Brinkgaard, Head of HR Denmark.
Som internationalt eliteuniversitet har DTU arbejdet med diversitet og inklusion i en årrække, men i dag rækker indsatsen langt ud over måltal for køn og ligestilling. CfL har mødt HR-direktør Pia Lyhne.
For første gang er mangfoldighed en integreret del af et lederudviklingsprogram i Københavns Lufthavne. Læs interview med CHRO Lars Terp, der indleder ny toplederstafet om DE&I.
Det handler ikke om at erkende fortidens synder med skyld og skam, men om at indse, at vi alle er biased og har ansvaret for at skabe inkluderende ledelse. Læs interview med CBS-professor Sara Louise Muhr.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
