Da personvurderinger for mange jobansøgere er barrieren mellem dem og et job, anbefaler nogle, at man bør lyve sig vej til drømmejobbet.

Af Troels Gottlieb, januar 2020

Forskning viser da også, at personer med gode ’impression-management skills’ har nemmere ved at få et job end den mere ydmyge type – også selvom det at kunne sælge sig selv ikke er en del af jobbeskrivelsen, og at netop det at rekruttere ydmyge personer omvendt kan have sine fordele i mange professionelle roller. Men hvad er en løgn? Hvad er dens funktion, og hvornår bliver den destruktiv? Og vigtigst af alt: Hvordan sikrer vi, at vi får ansat de rette kandidater på trods af charme, selvtillid eller løgnerisk bedrag?

VPP – Videnscenter for Professionel Personvurdering – afviklede i torsdags sin 20 års jubilæums-årskonference hos CfL, for alle med interesse i personvurdering, under netop titlen charme, selvtillid eller løgnerisk bedrag.

Læs også: Lad ikke en personlighedstest stå alene

VPP – som CfL i sin tid har været med til at stifte – samler, skaber og formidler ny viden om personvurdering, blandt andet ved at skabe kontakt mellem forskningsverden, medlemmer og offentlighed, og har som mission at sætte standarden for anstændig og professionel personvurdering i erhvervssammenhæng.

Og dét var konferencen med hele seks højt profilerede oplæg, et flot eksempel på. Den blev åbnet af VPPs formand, Kristian Jul Houmann fra Kjerulf og Partners, og faciliteret af Helene Hoppe fra People Test Systems og Troels Gottlieb fra CfL. Herudover var navne som professor emeritus ved UCL Adrian Furnham, og chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, Tine Wøbbe, på talerlisten til at fortælle om personlighedens mørke sider, og om de træk som det gælder om ikke at få ind i sin organisation.

Læs mere om VPP her.

Troels Gottlieb
CfL seniorrådgiver og phd. i personlighed og ledelseseffektivitet Troels Gottlieb.