Af Pia Fuglsang Bach, april 2019
Sig ordet stressforskning, og sæt så et navn på den fremmeste inden for feltet. Bo Netterstrøm, seniorforsker og Dr. med., vil uvilkårligt dukke op. I over 30 år har Bo Netterstrøm forsket i stress, og han har gennem hele sit arbejdsliv været flittig til at dele sine holdninger og resultater. Ikke alene i videnskabelige kredse, men også i den brede offentlighed.
Han stiller fortsat beredvilligt op. Denne gang med en venlig, men vigtig påmindelse om, at du som leder skal påtage dig et større ansvar, når det handler om at forebygge stress. Lad os gå direkte til stressforskerens konklusioner.
”Socialt fællesskab samt relation til nærmeste leder er helt fundamentalt for at nedsætte stressniveauet. Det er afgørende at indgå i et arbejdsfællesskab, der er så tilpas lille, at man kender sine kolleger, spiser frokost sammen med dem, læsser af på dem og diskuterer fodboldkampen fra i går. Der er det, vi kalder social kapital,” siger Bo Netterstrøm og tilføjer:
”Nummer ét er, at lederen er tæt på fællesskabet. Som udgangspunkt har man respekt for lederen og tror på, hvad hun eller han siger. Det lyder lidt gammeldags, men det har stor værdi,” siger han og efterlyser flere empatiske ledere.
Den gode leder tager, ifølge Bo Netterstrøm, højde for folks personlighed. Stressforskerens mantra er, at lederen er sat i verden for at hjælpe medarbejderen, og det kan lederen kun, hvis han eller hun er empatisk. Som leder skal du kunne fange medarbejderens stresssymptomer, så du kan gøre noget ved det. Det er særlig vigtigt for mellemlederen, som Netterstrøm kalder en slags servicemedarbejder.
”Mellemlederen skal sørge for, at de ansatte har det bedst muligt, så de kan præstere. Det kræver, at du som leder fanger, hvis en ansat ikke fungerer ordentligt. Hvad pokker er årsagen til det? Kan du lave om på det? Hvis du er rigtig god, tager du også højde for situationen på privatfronten. Er der eksempelvis tale om en skilsmisse, kan du måske skåne den pågældende i en periode. ”
Bo Netterstrøm peger samtidig på, at mellemlederne selv er udsat for store belastninger, da de skal eksekvere beslutninger, som de måske ikke er enige i. Men det skal de. Det er deres job. Sådan har det været i mange år.
Det nye er, at tempoet på arbejdspladserne er skruet gevaldigt op, og vi – medarbejdere såvel som ledere - ikke længere får den nødvendige tid til restitution.
Bo Netterstrøm har siden 1986 været speciallæge i arbejdsmedicin. I 1992 blev han overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus, senere på Bispebjerg Hospital. Han har taget en doktorgrad i stress, skrevet adskillige artikler og bøger om stress, og hans CV tæller talrige tillidsposter i både ind- og udland.
I dag er Netterstrøm bestyrelsesformand i den partnerdrevne virksomhed Kalmia, som han var med til at grundlægge i 2008. Kalmias team omfatter både læger, terapeuter og sagsbehandlere, men samtlige behandlingsmetoder bygger på et omfattende forskningsprojekt, som Bo Netterstrøm stod i spidsen for som overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital tilbage i 2010.
Kalmia ligger i Bernstorffsparken i Gentofte, og centeret tager sig både skøn og naturskøn ud den forårsdag, CfL er på besøg. Det er placeret i bunden af parken, og i solskinnet emmer de gule, velrestaurerede bygninger af fred og ro. Vi tror på, at de rolige omgivelser er med til at understøtte behandlingerne, som Kalmia beskriver det på hjemmesiden.
Ro eller rettere restitution er nødvendig for at imødekomme de belastninger, vi udsættes for. Hvis vi ikke restituerer, løber vi en risiko for at slide på os selv mentalt såvel som fysisk. Vi risikerer at få stress.
Det er kendt viden, og tallene taler da også deres tydelige sprog. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 føler 15 pct. af de erhvervsaktive danskere sig stressede "hele tiden" eller "ofte", og jobbet er den primære årsag.
Højt arbejdstempo, grænseløst arbejde og et bombardement af informationer er nogle af de gængse forklaringer på, at tiden til restitution forsvinder. Digitale platforme og især smartphonen er den store synder, og det betyder, at arbejdet æder os på en anden måde, end dengang vi havde fri kl. 16.
Personligheden spiller også en rolle. Meget perfektionistiske, pligtopfyldende eller bekymrede typer er mest udsatte, men det handler også om jobindholdet. Og så er vi tilbage til lederens rolle.
”Interpersonelt arbejde med kontakt til kunder eller patienter involverer folk følelsesmæssigt. Det betyder, at du som leder skal være tæt på for at kunne yde sparring, supervision og hjælp. Hvis din medarbejder løber ind i et problem med en kunde, skal du være tæt på,” siger Bo Netterstrøm.
Nærhed er det tætteste Netterstrøm kommer på en anbefaling, når spørgsmålet går på, om visse organisationsformer er bedre til at minimere stress end andre.
”Det kommer helt an på, hvad folk laver. I en produktion med et simpelt output er det vigtigt med helt klare retningslinjer, og at folk føler, at de er kompetente til at løse opgaven. Hvis du leder nogen, der skal hjælpe andre, kræver det noget andet. Her kan man sige, at jo tættere du er på dine medarbejdere, jo færre du har direkte ansvar for, desto bedre.”
Bo Netterstrøm tøver til gengæld ikke med at anbefale virksomhederne en stresspolitik. Af to årsager:
”Jeg har været ude for en topledelse, som sagde; at hos os har vi ikke stress. Det passer jo ikke. En stresspolitik behøver ikke være omfangsrig. Hovedværdien er, at topledelsen viser, at det er et område, der prioriteres,” siger Bo Netterstrøm og opfordrer lederne til selv at tage ansvaret:
”Jeg tvivler stærkt på, at en stresspolitik virker, hvis lederen sparker den hen i HR-afdelingen. Lederen bør selv handle. Og det skal ske så tidligt som muligt.”
Bo Netterstrøm holdt oplæg på CfL-Konferencen "Ledelse mod stress" 10. maj 2019.
Læs også: Her skal man ikke blive syg af at gå på arbejde
Læs også: Stress er hverken godt eller ondt. Det er en del af det at være menneske
Tilbage efter stress
Hvor lang tid tager det at komme tilbage efter stress? Bo Netterstrøm opererer med det, han kalder en dårlig tommefingerregel: Man er halv så lang tid om at kome op, som det tog at komme ned.
"Hvis du har været tre måneder om at gå ned, så tager det i hvert fald halvanden måned at komme op igen. Hvis du har været udsat for akut stress i 14 dage, så er du hurtigt på banen igen. Men hvis du har kørt hårdt og stramt et halvt til et helt år, så tager det tid. Lang tid."
Farlig ungdom
Stress er blevet en folkesygdom og et samfundsproblem. I Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 føler 15 pct. af de erhvervsaktive danskere sig stressede "hele tiden" eller "ofte", og jobbet er den primære årsag. Opgørelsen viser desuden, at unge kvinder mellem 16 og 24 år er særlig hårdt ramt.
Bo Netterstrøm tilføjer endnu et perspektiv: "Tilbage i 00'erne var gennemsnitsalderen 49 år på de folk, der gik i stressbehandling hos os. Der er sket rigtigt meget de sidste 15 år, og selv om vi ikke har nye, valide tal, er vores erfaring, at flere og flere yngre søger hjælp."
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
CfL og Human Engage’s undersøgelsen blev gennemført som en online survey fra den 24. februar til den 13. marts 2022. Vi har fået svar fra 1303 ansatte i 20 større danske private og offentlige organisationer. Desuden har CfLs medlemmer haft mulighed for at deltage.
Stress er et komplekst fænomen. Der er mange meninger og også mange misforståelser. Bliv klogere på stress her. CfL giver dig tre trin til, hvordan du som leder kan håndtere stress blandt dine medarbejdere.
De fleste ledere kommer på et tidspunkt til at stå overfor en medarbejder, der overvældes af stress. Få gode råd til hvordan du skal håndtere det her.
Myten om den stærke og effektive leder gør det vanskeligt for lederen selv at håndtere stress. Carlo Bendtsen, filialchef i Semler, har lært lektien. Til glæde for ham selv og hans 85 ansatte.