Hvad er stress? Og hvorfor er det vigtigt at håndtere stress i organisationen?
Mennesket har altid levet med stress.
Til en vis grad.
Stress er en del af menneskets biologiske funktion – en såkaldt kamp-eller-flugt-reaktion, som har hjulpet os med at overleve gennem tiden.
I starten af vores levetid tjente stressreaktionen os med at holde konkrete trusler, som truede vores eksistens, på afstand.
Nu er det ikke længere manglende mad, rovdyr og den lunefulde savanne, som forårsager stressreaktioner hos mennesker. Nej. Det langt mere komplekst. Nu er det dårligt arbejdsmiljø, mistrivsel og dårlig ledelse, som får os til at kæmpe eller flygte på den moderne savanne – arbejdspladsen.
I Danmark føler 15 procent af de erhvervsaktive danskere sig stressede "hele tiden" eller "ofte", og jobbet er den primære årsag, viser en undersøgelse fra NFA.
"Jo tidligere man som leder får fanget stresssymptomer, desto bedre. For organisationer kan ikke kapere, hvis en medarbejder bliver sygemeldt med stress. Det leder til onde cirkler, da kollegaerne jo så får mere at lave. Uden solid viden om stresshåndtering, kan ledere blive berøringsangste. Det er vigtigt, ledere ikke lader individet stå isoleret med stress, men at man løfter stress som en organisation med lederen forrest," siger seniorrådgiver hos CfL, Troels Gottlieb.
Troels Gottlieb har flere års praktisk erfaring med stressramte ledere og medarbejdere, og med rådgivning af ledere i forhold til stresshåndtering som en ledelsesmæssig opgave fra Psykiatrifondens Erhvervsrådgivning og som ansvarlig for Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals psykologsamtaleordning. For nylig blev han ph.d. med sin afhandling Personlighed og ledelseseffektivitet.
Onsdag den 23. januar er det sidste studiedag for ledere, konsulenter og HR-folk på Masteruddannelsen i Organisationspsykologi (MPO) på RUC. Forelæsningen drejer sig om fænomenet stress, hvor seniorrådgiver Troels Gottlieb er dagens forelæser.
Fænomenet stress fylder mere og mere i Danmark. Senest er Det Nationale Stresspanel i disse måneder kommet med deres anbefalinger til at forebygge stress i Danmark. Forældreintra skal lukkes, og landets ledere skal klædes ordentligt på for at sikre et sundt miljø og forebygge mistrivsel på landets arbejdspladser.
"Der er meget snak om stress i samfundet og i organisationer i dag. Derfor vil vi gerne høre forskellige bud på det og på sigt få udviklet vores eget syn på fænomenet. Med Troels Gottliebs forelæsning håber jeg, at deltagerne kan få et overblik over, hvad forskningen inden for stress er nået til, og få nogle ideer til hvad man skal gøre og ikke skal gøre med stress," fortæller studieleder på RUCs masteruddannelse i organisationspsykologi og professor MSO, Steen Visholm.
På Masteruddannelsen undervises der blandt andet i at forstå og forholde sig til de mange forskellige psykologiske processer, der foregår i en organisation: Forholdet mellem ledere og medarbejdere, mellem medarbejderne indbyrdes, hvad betyder opgaven for motivationen, hvad motiverer i det hele taget, konflikt og forhandling, gruppeprocesser m.m. På en måde er uddannelsen optaget af fænomenet stress uden nødvendigvis at bruge begrebet.
Læs også: Tre trin til stresshåndtering
Fænomenet "stress" opstod i 90'erne, da der kom et stigende fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Siden har der i løbet af de sidste snart 30 år været meget forskellige definitioner af stress.
Blandt andet kaldte sociolog og filosof fra CBS Ole Thyssen stress for "dovenskab" i 2008. I 2007 kaldte psykoterapeut Nadia Prætorius stress for "det moderne traume" i hendes bog af samme navn. Ingen af delene er korrekte definitioner, vurderer Troels Gottlieb.
"Stress er ikke dovenskab. Stress er ikke et traume. Stress er godt – med måde. Stress er ikke en sygdom. Det er en del af vores tilværelse. Det er grundlæggende kroppens svar på en belastning, og er dens forsøg på at få os til at fungere optimalt i situationen. Det er kun, når det er længerevarende, at stress bliver problematisk," siger Troels Gottlieb.
Det er i den længerevarende stress, hvor den psykologiske side viser sig tydeligt hos den stressramte. Her bliver selvtilliden lavere, og tankemylderet starter.
"Den psykologiske side oplever, at "der er fare på færde". Når stress er aktiveret, slår menneskets evne til at bekymre sig til, og kører rundt i diverse ”worst-case-scenarios”. Det er som røgalarmen derhjemme. Pludselig tolker røgalarmen, hvad der egentlig bare er damp fra kartoflerne, en spirrende katastrofebrand i køkkenet. Derfor er det som leder vigtigt at snakke med vedkommende om, hvad der kan gøres for at afhjælpe stress. Ofte finder man i dialogen ud af, at bekymringerne er overdrevne, og uden værdi," siger Troels Gottlieb.
Stress i mild grad kan til gengæld få folk til at performe bedre og motivere os til at gøre os umage, fordi kroppen udskiller adrenalin, når kroppen opfatter en "trussel".
"Se for eksempel håndboldherrerne. De går forhåbentlig på banen med en vis portion adrenalin i kroppen, som hjælper dem med at præstere under pres. At spille om VM-guldet er ekstremt stressende og uanset om man vinder eller taber, så er det svært at falde i søvn dagen op til en vigtig kamp. Alligevel hører man aldrig om stresssygemeldinger i elitesport. Faren er konkret, og kampen kort: Du kan tabe eller vinde—men sagen er straks afgjort, og så længe stressen forlader kroppen når spillerne når sofaen derhjemme, så er alt godt. Problemet er altså ikke at blive stresset. Men hvis man er stresset for meget, så er det der, man skal være opmærksom som leder," siger Troels Gottlieb.
Læs også: Derfor er stress et ledelsesansvar
Mennesket er et flokdyr, og har derfor et fundamentalt behov for at være vellidt, kompetent og høre til i en gruppe. Når et menneske udsættes for stressbelastning over længere tid kan individet blive usikker og angst.
"Vi har som individer brug for en oplevelse af at være kompetente og vellidte. Når man først bliver usikker på den ene ting, så mister man hurtigt selvtilliden, og tankerne myldrer til skrækscenarier. Det er her, man begynder at se adfærdsændringer som gråd, vrede eller deprimeret i humøret," fortæller Troels Gottlieb.
I sådanne situationer er det vigtigt som leder, at man griber ind, selvom det er grænseoverskridende at drøfte vanskelige emner. Man skal vise sig som en ressource for individet i stedet for en trussel, siger Troels Gottlieb.
Truslerne på savannen er i nutidens verden erstattet med velfærdskultur, teknologi og større ansvar. Mennesker skal både være ansatte med stort ansvar og være familiemennesker, samtidig med at teknologien fodrer alle med en enorm informationsmængde og højere arbejdstempo. Det sidste man har brug for, er en leder, som er berøringsangst eller ikke ser stressen ramme med kilometerfart ind over arbejdspladsen.
"Der skal ikke være handlingslammede ledere på arbejdspladsen, som ikke tør snakke med medarbejderne om de svære ting. Arbejdspladsen er ikke livsfarlig, men eksistentielle psykologiske trusler og spørgsmålet "er jeg god nok som jeg er?" slipper mennesket ikke for. Lederen skal derfor vide noget om fænomenet, forsøge at forstå, hvad der er los, og hvad der kan gøres via en ufarlig dialog," siger Troels Gottlieb.
Det er individet, som får stress. Men det er stressorer omkring individet, som forårsager stress. Derfor er det blandt andet vigtigt at ændre noget i omverdenen og heri organisationen, teamet, og opgaverne for at skabe et arbejdsmiljø, hvor stress ikke kan gro.
"Man kan hurtigt komme til at have for meget fokus på individet, men man skal som leder også kigge bredere og se, om det kan være opgaveløsningen, arbejdsgangene, jargonen eller strukturerne, som skal ændres. Det har lederen fuld bemyndigelse til at ændre," siger Troels Gottlieb.
Troels Gottlieb fremhæver IGLO-modellen, som er udarbejdet af NFA. Modellen er inddelt i (I)ndivid, (G)ruppe, (L)edelse og (O)rganisation og sætter fokus på den fælles opgave, der er i at skabe trivsel på arbejdspladsen.
"Vi kan ikke skåne medarbejdere for stress – det ligger i vores biologi at blive stressede i mild grad fra tid til anden, og det er vores kroppe bygget til at håndtere. Men vi kan som ledere sikre, at vores organisation og arbejdsmiljø er opbygget hensigtsmæssigt til at forebygge problematisk og omkostningstung stress," siger Troels Gottlieb.
Hvis du ser hurtig bedring:
= Tilbage til normale forhold – men fortsat med forøget ledelsesopmærksomhed
Hvis bedringen udebliver:
= Planlæg et længere skematiseret forløb for bedre krav-ressource-balance og løbende opfølgning (deltidssygemelding er et muligt værktøj)
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
CfL og Human Engage’s undersøgelsen blev gennemført som en online survey fra den 24. februar til den 13. marts 2022. Vi har fået svar fra 1303 ansatte i 20 større danske private og offentlige organisationer. Desuden har CfLs medlemmer haft mulighed for at deltage.
Stress er et komplekst fænomen. Der er mange meninger og også mange misforståelser. Bliv klogere på stress her. CfL giver dig tre trin til, hvordan du som leder kan håndtere stress blandt dine medarbejdere.
De fleste ledere kommer på et tidspunkt til at stå overfor en medarbejder, der overvældes af stress. Få gode råd til hvordan du skal håndtere det her.
Myten om den stærke og effektive leder gør det vanskeligt for lederen selv at håndtere stress. Carlo Bendtsen, filialchef i Semler, har lært lektien. Til glæde for ham selv og hans 85 ansatte.