Det Nationale Stresspanels anden anbefaling lyder: Landets ledere skal klædes ordentligt på for at sikre et sundt miljø og forebygge mistrivsel på landets arbejdspladser. Det er ikke så dumt, som deres første anbefaling har fået ry for at være, den med at lukke Forældreintra ned. Det er faktisk slet ikke så dumt endda.

Resumé af artikel fra Zetland skrevet af CfLs seniorrådgiver,Troels Gottlieb. Den fulde artikel kan læses her.

Mere realistisk end afskaffelse af Forældreintra er derfor, at landets ledere – blandt alle de andre ting, de skal prioritere imellem for at dygtiggøre sig – tilegner sig grundlæggende viden om stress. Det skal de for at forstå, hvad der rører sig, når en af deres medarbejdere bliver stresset – for det kommer de fleste ledere til at skulle håndtere før eller siden – og for at forebygge forekomsten af længerevarende stress.

Og hvad er stress så?

Det er et komplekst fænomen. Der er mange meninger og også mange misforståelser.

Et eksempel kunne være myten om, at man skal slappe af, når man mærker stress. Denne viser sig eksempelvis, når ledere beder deres medarbejdere om at gå tidligt hjem, hvis de mærker stress. Dette medfører, som blandt andre psykolog Rasmus Lund-Nielsen har beskrevet det sin bog Tilbage efter stress, blot, at medarbejderen bliver endnu mere stresset over ikke at få løst opgaven færdig.

Parallelt med myter og misforståelser, så er der i den arbejdsmedicinske litteratur dog konsensus om, at stress grundlæggende er en fysiologisk reaktion på en opfattet udefrakommende trussel, hvor der på den korte bane udskilles adrenalin og noradrenalin. Vigtige hormoner, som i øvrigt anvendes farmakologisk i alt fra astmabehandling til behandling af hjertestop.

Det er den såkaldte kamp-eller-flugt-reaktion, og den gør os årvågne og virker – og føles – det meste af tilværelsen godt som alternativ til søvnige dage på jobbet, hvor kroppen ikke yder dig nogen hjælp til at gå hjem med præstation i bagagen.

Og dét er blandt andet godt at vide noget om, hvis man skal afmontere både berøringsangst og forhastede beslutninger, som stressreaktioner meget naturligt stimulerer i sociale samspil. Hvor stressreaktionen oprindelig skulle tjene til at holde en konkret trussel på afstand, så er det ikke en hjælp, at lederen trækker følehornene til sig i den senmoderne situation. Pointen med ledere er jo ikke at udgøre trusler – de skulle helst være ressourcer.

Stress er godt,

men kan gøre meget ondt. Nogle gange gør stress endda ekstremt ondt. Både på den, der har været overbelastet for længe, og på arbejdsmiljøet i det hele taget – men også på bundlinjen, der begynder at bløde, når performance falder, og sygefravær stiger.

Det er derfor, det Nationale Stresspanels anbefaling nummer to slet ikke er dum: Landets ledere kan bestemt blive bedre til at håndtere disse problematikker – hvis altså de undervisere, der skal hjælpe dem med det, lykkes med at nuancere fænomenet og ikke kommer til hverken at bagatellisere eller dramatisere psykisk smerte.

Læs den fulde artikel