Kontorelev med administration som speciale

CfL (Center for Ledelse) i København søger en elev pr. september/oktober 2018

Vil du være med til bl.a. at forberede netværksmøder og kurser for ledere og organisationer i Danmark?

Vi søger en person, der kan planlægge sin egen hverdag og få noget fra hånden. Du er klar til at lære og vil gerne prøve kræfter med en bred vifte af administrative opgaver. Dine venner kender dig som den, der tager initiativ og sætter tingene i system.

Desuden kan du lide at arbejde for og med andre og nyder at servicere og hjælpe dine kolleger og vores kunder med stort som småt. 

I CfL har vi haft kontorelever i mange år, og vi er gode til at udfordre den enkelte elev i forhold til deres personlige udvikling.

Hverdagen i CfL
Som en del af CfL får du en travl hverdag, hvor du bl.a.:

  • Har opgaver som du selvstændigt er ansvarlig for
  • Har en del kontakt med kunder, undervisere, vores interne lokaleudlejning og hoteller
  • Har netværk og kurser, hvor du selvstændigt har ansvaret for administrative opgaver, som fx planlægning og koordinering af møder, registrering og fakturering af deltagere, korrekturlæsning, klargøring af materialer og booking af mødefaciliteter
  • Har en oplæringsansvarlig

Om dig

  • Du ligger i toppen efter en bestået HHX eller STX/HTX/HF suppleret med HGS/EUS
  • Du har interesse og flair for den administrative rolle
  • Du trives med rutineopgaver samt afvekslende kundekontakt og opgaver, men motiveres af at den daglige drift er af høj kvalitet
  • Du er desuden skarp til Office-programmerne samt mundtlig og skriftlig dansk.

Passer ovenstående på dig og…
kunne du tænke dig en spændende elevplads med muligheder?

Send din ansøgning samt CV og eksamens-/terminskarakterer senest den 15. august til rekrutteringsansvarlig Mathilde I. Gamborg på job5@cfl.dk.

Har du spørgsmål eller vil du bare gerne vide mere om at være elev i CfL, er du meget velkommen til at kontakte Julie Eis Eriksen på 3348 8886 eller jee@cfl.dk, eller tidligere elev Mathilde I. Gamborg 3348 8831 eller mga@cfl.dk.