Interesserer du dig for organisation, strategi, ledelse eller psykologi, og har du lyst til at få mere praktisk erfaring indenfor udvikling af ledere og organisationer? Så er det måske dig, vi leder efter!

CfL er Danmarks største ledelseshus, og vores centrale opgave er at øge kvaliteten af ledelse i dansk erhvervsliv. Hos CfL udvikler vores medarbejdere exceptionelle ledere via kurser, netværk og rådgivning, og vi har en veludbygget værktøjspalet af internationale og validerede ledelsesredskaber, som vi bruger til kompetenceudvikling af erhvervslivets rådgivere. Vi er et klubhus for ledere, der ønsker at arbejde med udvikling baseret på den bedste praksis.

Vi tilbyder

Som praktikant i CfLs rådgivningsafdeling bliver du en del af et dynamisk ledelseshus, hvor der er stor afveksling i arbejdsopgaverne. Der arbejdes målrettet på at sikre præcision og høj kvalitet i de ydelser, som vi leverer til vores medlemmer og kunder. Du vil kunne omsætte din teoretiske viden i praksis, hvorfor du vil følge en stejl læringskurve både fagligt og personligt under dit praktikophold.

Du kan se frem til

  • At være en aktiv del af konceptudvikling inden for assessment
  • At være behjælpelig ved bestyrelsesevalueringer
  • At lave research og koordinerende arbejde
  • Kursusadministration
  • En arbejdsplads med mange fagligt stærke kolleger
  • At arbejde hos Danmarks største ledelseshus

Sammen med vores Head of Assessment vil dine opgaver kunne tilrettelægges efter interesse, og I vil sammen definere, hvilke projekter du skal være med på.

Om dig

Du er i gang med din kandidatuddannelse i eksempelvis cand.psych., cand.merc. el. lignende på f.eks. AAU, AU, SDU, CBS eller KU. Vi forventer, at du har stor interesse inden for ledelsesudvikling, og et ønske om at prøve dine kræfter af gennem rådgivning.

Vi forventer, at du

  • Har en god forretningsforståelse
  • Er fleksibel, struktureret og pligtopfyldende
  • Har et højt drive, en positiv attitude og er villig til at yde en ekstra indsats
  • Har gode skriftlige egenskaber på både dansk og engelsk

Praktikaftale

Vi har til huse i København Ø, tæt ved Østerport st. Du kommer til at afløse vores nuværende praktikant. Praktikopholdet er i forårssemesteret på fuld tid, gerne fra medio januar 2018. Praktikken vil blive tilpasset kravene på dit studie. Praktikopholdet er ulønnet.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning samt CV hurtigst muligt til job5@cfl.dk. Har du brug for yderligere informationer, så kontakt Linette Mølgaard Hansen på lmh@cfl.dk.