Job hos CfL

Assistent til CfLs netværksadministration

Til CfL i København søger vi en medarbejder med administrativ erfaring, der er vant til at arbejde selvstændigt. Du har sans for detaljen, en udpræget systemforståelse og er ikke bange for at give en hånd med, hvor der er brug for det. Der er tale om et årsvikariat.  

 

Stillingen

CfL (Center for Ledelse) har samlet alle administrative funktioner i et kundeservicecenter med i alt 6 medarbejdere. Afdelingen varetager de administrative opgaver for samtlige forretningsområder, der dækker rådgivning, kurser, medlemsaktiviteter, netværk og testværktøjer.

Den ledige stilling omfatter hovedsageligt administration af netværk, men du kommer til at arbejde i en afdeling, hvor samarbejde på tværs af de forskellige forretninger er en selvfølgelighed.

Der er tale om et årsvikariat med mulighed for nedsat arbejdstid.

Arbejdsopgaver og kompetenceprofil

Den største del af jobbet består i planlægning og koordinering med netværksdeltagere og netværksledere, og du skal være indstillet på stor fleksibilitet og højt tempo.

Du påtager dig selv ansvaret for dine arbejdsopgaver, og det er vigtigt, at du kan bevare et godt overblik og er på forkant med dine opgaver. Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og du sætter en ære i at levere høj kvalitet samt overholde deadlines.

Du har udpræget systemforståelse og kan jonglere på tværs af digitale platforme. Vi arbejder primært i Navision, Umbraco og Podio. Det er ikke et krav, at du kender til systemerne i forvejen, men vi forventer, at du er lærenem, når det kommer til nye systemer. I den mere analoge ende af skalaen inkluderer jobbet klargøring af materialer.

Dit serviceniveau er højt over for interne undervisere såvel som eksterne kunder, både når de deltager på netværksmøder hos CfL, og når du er i kontakt med dem via telefon eller mail.

Det er en fordel, at du har et par års erfaring med administration – gerne fra en lignende stilling hos en netværksudbyder eller tilsvarende.

Personlig profil 

Som person er du åben og imødekommende, og du er vant til selv at planlægge og prioritere i din hverdag. Du har øje for detaljen, har det godt med at samarbejde med andre, og du trives med at fordybe dig i opgaverne. Du er selvstændig og finder det naturligt at arbejde i et team, hvor udvikling, teamånd og et højt serviceniveau præger dagsordenen.

Vi tilbyder

Et spændende, udfordrende og attraktivt arbejdsmiljø blandt kompetente kollegaer, der brænder for deres job og CfLs kunder. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt, og vi har det sjovt samtidigt.

Du bliver en del af et stærkt samarbejdende team, der hjælper hinanden i travle perioder og altid står klar til sparring omkring stort og småt.  Du vil få mulighed for selv at præge din hverdag og tage ansvar for dine opgaver.

Vi sørger for at klæde dig på til jobbet med en omfattende introduktion til CfL, vores forretningsområder og vores arbejdsgang i afdelingen.

Derudover tilbyder vi frokostordning og fri parkering. Du vil få reference til Pia Fuglsang Bach, der er chef for kundeservice og marketing.

Ansøgningsfrist

Tirsdag 24. maj 2022 kl. 12.

Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mødetid i tidsrummet 8-16.30) 

Arbejdssted: København Ø

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Samtaler: Vi indkalder til samtaler løbende

Sådan søger du

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV til Charlotte Jørgensen job6@cfl.dk 

Bekræftelse på modtagelse af ansøgning og bilag fremsendes automatisk. Skulle du mod forventning ikke modtage en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her


Yderligere oplysninger fås hos enten:


Communitychef
Pia Fuglsang Bach
E-mail: pba@cfl.dk
Mobil: +45 51 54 41 49

Eller: 

Administrativ assistent
Charlotte Jørgensen 
E-mail: job@cfl.dk
Mobil: +45 51 54 41 81

CfL er Danmarks største ledelseshus, og vores formål er at løfte kvaliteten af ledelse i Danmark, da ledelse er den enkeltfaktor, der betyder mest for værdiskabelse. Helt enkelt tror vi på: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores arbejde omfatter både netværksledelse, kursusaktiviteter, arbejde med testværktøjer, HR-jura og rådgivning.

Har du spørgsmål?

 

Pia Fuglsang Bach
Communitychef

T: +45 5154 4149
M: pba@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik