Job hos CfL

Erfaren rådgiver med passion for HR - People and Culture

Hvis du har passion for udvikling af virksomheder og mennesker - og ved hvordan god ledelse og en effektiv HR funktion skaber bedre resultater for en organisation, så er du måske den nye Senior- eller Chefrådgiver, der kan være med til at styrke og udvikle vores HR rådgivning, -kurser, -netværk og foreningsaktiviteter.

I CfL er vi interesseret i kolleger, der tror på at god ledelse gør en forskel og drives af en god portion idealisme. Vi søger konsulenter, der har et reelt ønske om at forstå vores kunders forretning, og som ønsker at skabe udvikling for og med kunden.

Som rådgiver i CfL vil du arbejde med private og offentlige danske virksomheder, når de har behov for at udvikle deres ledelse, strategier og organisationer. Du vil være med til at hjælpe vores kunder med at transformere deres forretning og udvikle den afgørende ledelseskapacitet – både i salgsafklaringsfase og efterfølgende leverance.

Sammen med resten af rådgivningsteamet vil du med særlig fokus på HR eksempelvis arbejde med:

  • Afklaring og udvikling af strategiske indsatsområder og processer
  • Ledelsesudvikling – individer, ledergrupper, HR-professionelle og samlede ledelsessystemer
  • Organisationsudvikling og organisationsdesign
  • Forandringsledelse og organisatorisk handlekraft/eksekvering
  • Undervisning på CfLs åbne HR kurser og virksomhedstilpassede kurser og programmer


Din baggrund og erfaring

Vi forventer, at du har indgående erfaring med HR og brænder for at sætte nye standarder for HR. Derudover er det en fordel, hvis du enten har erfaring fra et konsulenthus eller som selvstændig konsulent. Salg er en del af din dagligdag og du er god til at skabe og vedligeholde relationer. Du er god til at lytte til og udfordre kunden og forstå deres udfordringer og behov, samt at omsætte dette til værdiskabende indsatser og løsninger for kunden.

Du er kompetent i at afdække og præsentere komplekse problemstillinger på en enkel måde, og du kommunikerer ærligt med selvtillid og overbevisning. Du er vant til at drive og færdiggøre opgaver af høj kvalitet. Du har en rigtig god forståelse af samspillet mellem virksomhedernes strategiske udfordringer/målsætninger og de ledelsesmæssige kompetencer/udviklingsbehov og du brænder for at forbedre ledelseskvaliteten og resultatskabelse hos kunden.

Du har indgående kenskab til og erfaring med de forskellige HR discipliner og er vant til at arbejde med HR professionelle, ledere, ledelsesgrupper og det samlede ledelsessystem.

Du arbejder selvstændigt og sikkert, men motiveres også af samarbejde med dine ledelsesfaglige kolleger i et velfungerende fællesskab, hvor vi tilstræber og efterlever et stort ”VI”. Der vil være god mulighed for personlig udvikling og at bidrage til CfLs fremadrettede udvikling og fokusområder.

 

Vi tilbyder

Hos CfL bliver du en del af en energisk arbejdsplads med mange aktiviteter, høje ambitioner og en professionel tilgang, hvor alle har fokus på kunden. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt, og vi har det sjovt samtidigt.

Vi tilbyder en fast løn plus teambonus, frokostordning og fri parkering. Vi sørger for at klæde dig på til jobbet med en omfattende introduktion til CfL, vores forretningsområder og vores faglige og pædagogiske tilgange. Du får reference til områdechef Henrik Graungaard.

 

Sådan ansøger du

Såfremt du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og dit CV til Charlotte Jørgensen job6@cfl.dk.

Bekræftelse på modtagelse af ansøgning og bilag fremsendes automatisk. Skulle du mod forventning ikke modtage en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.

Ansøgningsfrist: senest 10. august 2021
Arbejdssted: København eller Aarhus
Tiltrædelse: 1. oktober 2021 
Samtaler: Holdes løbende

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøgere og ansøgere til opslåede stillinger. Læs mere her

Yderligere oplysninger fås hos:

Områdechef
Henrik Graungaard 
E-mail: hgr@cfl.dk 
Mobil: +45 5154 4126 

CfL er et ledelseshus, der er sat i verden for at løfte ledelseskvaliteten i Danmark. I private såvel som offentlige virksomheder. Helt enkelt tror vi på: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores arbejde omfatter både netværk, kursusaktiviteter, arbejde med testværktøjer, HR-jura og rådgivning.

Har du spørgsmål?

Henrik Graungaard
Områdechef for ledelsesrådgivning

T: +45 5154 4126
M: hgr@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik