Job hos CfL

Erfarne profiler til salg af CfL netværk (Mulighed for deltid)

Er du god til at tale med mennesker i telefonen? Kan du med din solide erfaring og store indsigt i dansk erhvervsliv være en relevant sparringspartner for ledere og HR-professionelle? Og motiveres du af salg som medvirker til at løfte ledelseskvaliteten i Danmark? Så er det dig vi har brug for.

Vi styrker vores indsats på CfL Netværk, og søger rådgivere, gerne med ledelseserfaring, til salg af netværk til ledere og HR-professionelle.


Dit arbejde

Med udgangspunkt i en stærk salgsplatform tilbyder CfL netværk, kurser og lederudviklingsprogrammer direkte til ledere og HR-professionelle.

Din primære opgave bliver at sælge vores netværk til ledere og HR-professionelle, herunder at yde en professionel rådgivning om det rigtige valg at netværk. I dialogen er det vigtigt, at du forstår HR/lederes udfordringer og krav til netværk, hvorfor vi foretrækker kandidater, der selv har HR- eller ledelseserfaring.

Vi forventer, at du er i stand til at skabe resultater med udgangspunkt i et miks af markedsføringskampagner og salgsindsatser over telefonen. Du bidrager til udvikling og planlægning af salgsfremmende aktiviteter.

Der er mulighed for nedsat tid, hvis det passer bedst til dig.

Din profil

Det er en fordel, at du har erfaring fra lignende stillinger, hvor salg af netværk, kurser eller andre ydelser til HR og ledere har været omdrejningspunktet. Ligesom det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for HR- eller ledelse, også gerne på direktørniveau.

Det vigtigste er dog at

  • du har gode kommunikationsevner. Du skal være god til at tale med mennesker i telefonen og indgå konstruktivt og professionelt i en dialog
  • du tager initiativ, har gåpåmod og motiveres af en arbejdsdag med mange udgående opkald
  • du evner at skabe en tillidsfuld og fortrolig dialog, der sikrer god rådgivning
  • du har en bred viden om og indsigt i dansk erhvervsliv
  • du er systematisk og struktureret i dit arbejde, så du hele tiden har overblik over din pipeline
  • er fortrolig med brug af CRM-systemer

Som person er du

  • motiveret af resultatskabelse via opsøgende salgsarbejde 
  • udadvendt og relationsskabende
  • systematisk og god til at bevare overblikket
  • selvstændig og vedholdende med et stærkt konkurrencegen
  • gerne i besiddelse af et godt professionelt netværk

Vi tilbyder

Hos CfL bliver du en del af en energisk arbejdsplads med mange aktiviteter, høje ambitioner og en professionel tilgang, hvor alle har fokus på kunderne og vores mange medlemmer. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt og vi har det sjovt samtidigt.

Vi tilbyder en spændende hverdag, hvor du har mulighed for at præge din egen udvikling, og som førende kompetenceudviklingshus tilbyder vi naturligvis vores medarbejdere gode udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder en god fast løn, provisionsordning og pension, samt frokostordning tilberedt af vores eget køkken.

Inden du bliver sluppet løs i jobbet sørger vi for at klæde dig på med en omfattende introduktion til CfL, samt vores salgstilgang og produkter.

Ansøgningsprocessen

Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse vil være snarest muligt. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kursuschef Martin Winther Nørlev på telefon 2628 9572.

Send din ansøgning og CV snarest muligt til Charlotte Jørgensen på job5@cfl.dk. Bekræftelse på modtagelse af ansøgning og CV fremsendes automatisk. Skulle du mod forventning ikke modtage en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.

Ansøgningsfrist: snarest muligt
Tiltrædelse: efter aftale
Arbejdssted: København Ø


Databehandling
Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her 

CfL er en medlemsejet forening, der har til formål at løfte ledelseskvaliteten i dansk erhvervsliv. Vi sætter ledelse øverst på dagsordenen via medlemsaktiviteter, rådgivning, uddannelse og netværk.  CfL er en unik samarbejdspartner og et inspirerende mødested, hvor ledere og HR udveksler erfaringer, debatterer og lærer. Bedre ledere. Bedre resultater.

Har du spørgsmål?

Martin Winther Nørlev
Kursuschef

T: +45 2628 9572 
M: mwn@cfl.dk 

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik