Job hos CfL

Marketingkoordinator

CfL, Center for Ledelse, søger en marketingkoordinator med et digitalt mindset. Du har erfaring med online markedsføring, herunder e-mail flows og sociale medier.

Som marketingkoordinator skal du - i tæt samarbejde med marketingchefen - være med til at udvikle og eksekvere vores marketingstrategi. Nøgleordet er kundeoplevelsen, og din primære opgave bliver at sikre en god oplevelse gennem hele kunderejsen - fra lead til salg.

Du får en central rolle med en tæt kontakt til lederne i alle CfLs forretningsområder, der dækker rådgivning, kurser, medlemsaktiviteter, netværk og testværktøjer. Det betyder, at du skal befinde dig godt i rollen som projektleder.

Opgaverne er mange og varierende, og det er vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt. Du vil blandt andet blive ansvarlig for:

  • Forfatte og opsætte nyhedsbreve
  • Plan for udsendelse af nyhedsbreve
  • Opdateringer på sociale medier
  • Koordinere og producere testimonials
  • Koordinering af foto- og videooptagelse i samarbejde med fotograf
  • Vedligeholdelse og udarbejdelse af salgsmaterialer
  • Vedligeholdelse af vores website
  • Lettere grafisk produktion i Adobe-pakken
  • Koordinering af marketinginitiativer med vores forskellige forretningsområder
  • Hjælpe med planlægning af konferencer, herunder merchandise og e-mail flows
  • Ad hoc marketing- og kommunikationsopgaver

Vi er et lille team, så du får i høj grad mulighed for at præge vores retning og kommunikation. En stor del af dit arbejde vil foregå i vores Marketing Automation system, hvor du som en skarp kommunikator er med til at skabe en god og relevant kundeoplevelse for både nuværende og potentielle kunder.

Vi forventer at du:

  • er skarp til skriftlig kommunikation og har erfaring med at kommunikere på forskellige digitale kanaler som nyhedsbreve, e-mail flows og sociale medier.
  • er en god projektleder, da du ofte skal koordinere opgaver med flere interessenter.
  • har erfaring med at arbejde i CMS. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med Umbraco.
  • har erfaring med Adobe-pakken til husbehov - primært InDesign og Photoshop. Kan du ikke selv løfte opgaven, er du i stand til at formidle opgaven til et eksternt bureau.


Om dig

Du har minimum tre års erfaring fra en lignende stilling, og du brænder for at levere en god kundeoplevelse gennem fængende og relevant kommunikation. Du har måske en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse, men det er ikke et krav.

Det vigtigste er din interesse i markedsføring og villighed til at lære, samt at du trives med en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver.

Vi tilbyder

Et job, hvor du selv er med til at præge retningen - og i høj grad selv står for eksekveringen.

En central rolle i et lille team, men du bliver også en del af en energisk arbejdsplads med godt 50 ansatte. Aktiviteterne er mange, ambitioner høje og alle har et professionelt fokus på kunden. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt, og vi har det sjovt samtidigt.

Vi tilbyder desuden frokostordning og fri parkering.

Du vil få reference til marketingchef Thomas Bering.


Sådan søger du

Såfremt du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV til Charlotte Jørgensen job6@cfl.dk.

Bekræftelse på modtagelse af ansøgning og bilag fremsendes automatisk. Skulle du mod forventning ikke modtage en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Bering på telefon 2062 7438.

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 4. januar
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (Mødetid i tidsrummet 8-16.30)
Arbejdssted: CfL på Folke Bernadottes Allé 45, København Ø 
Tiltrædelse: 1. marts 2022
Samtaler: Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 og 3, 2022.

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her


CfL er Danmarks førende ledelseshus, og vores formål er at løfte kvaliteten af ledelse i Danmark. Vi tror på, at ledelse er den enkeltfaktor, der betyder mest for værdiskabelse, og vores pay off lyder derfor:: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores forretningsområder dækker rådgivning, kurser, medlemsaktiviteter, netværk og  testværktøjer.