Job hos CfL

Seniorrådgiver til HR Jura

CfL søger en stærk jurist til rådgivning og undervisning


Funktionen

HR Jura bistår ledelse og HR i CfLs medlemsvirksomheder med rådgivning om HR-juridiske problemstillinger og sparring i personalesager.

Endvidere driver vi en omfattende kursusvirksomhed med grundlæggende HR-jura-kurser, virksomhedstilpassede kurser, informationsmøder, en årlig konference samt vores flagskib, Aktuel HR-jura, hvor vi løbende opdaterer deltagere fra et stort antal private og offentlige virksomheder på nyheder og udviklingstendenser.

Vores platform er den generelle HR-jura med fokus på funktionærer. Kendetegnende for HR Jura er et højt fagligt niveau, en stærk evne til formidling og en tæt relation til vores kunder.

Vi har brug for en kollega, som kan bidrage til at styrke og udbygge vores medlemsservice, kursusforretning og CfLs faglige miljø.

Jobbet

Som seniorrådgiver hos CfL får du til opgave at rådgive og sparre med vores medlemmer – primært telefonisk – i HR-juridiske spørgsmål. Desuden vil du undervise på CfLs kurser, på Aktuel HR-jura samt på CfLs informationsmøder. Dine opgaver vil inkludere løbende opdatering og videreudvikling af vores medlemsservice og forretningsområdet HR Jura generelt. Du arbejder ud fra vores kontor i København Ø.

Din baggrund

Du har en uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur., og du

  • er fagligt stærk og har en stor paratviden
  • har et godt kendskab til det danske arbejdsmarkedssystem, herunder gerne til det offentlige arbejdsmarked
  • har gerne erfaring fra en HR-afdeling
  • kan være en troværdig sparringspartner for virksomhederne
  • har undervisningserfaring, og er en stærk formidler.


Vi tilbyder

Hos CfL bliver du en del af en energisk arbejdsplads med mange aktiviteter, høje ambitioner og en professionel tilgang, hvor alle har fokus på kunden. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt, og vi har det sjovt samtidigt.

Vi tilbyder en fast løn plus bonus, frokostordning, mulighed for hjemmearbejde og fri parkering.Vi sørger for at klæde dig på til jobbet med en omfattende introduktion til CfL, vores forretningsområder og vores faglige og pædagogiske tilgange. Du får reference til Dorte Solholt, Chef for HR Jura.

Sådan ansøger du

Såfremt du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV til Charlotte Jørgensen job5@cfl.dk.

Bekræftelse på modtagelse af ansøgning og bilag fremsendes automatisk. Skulle du mod forventning ikke modtage en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.

Ansøgningsfrist: Fredag den 27. november 2020
Tiltrædelse: Snarest muligt
Samtaler: holdes løbende

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her


Du kan læse mere om HR Jura på www.hr-jura.dk

Yderligere oplysninger fås hos:

Chef for HR Jura
Dorte Solholt 
E-mail: dsp@cfl.dk
Mobil: +45 2098 3963 

CfL er Danmarks største ledelseshus, og vores formål er at løfte kvaliteten af ledelse i Danmark, da ledelse er den enkeltfaktor, der betyder mest for værdiskabelse. Helt enkelt tror vi på: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores arbejde omfatter både netværksledelse, kursusaktiviteter, arbejde med testværktøjer, HR-jura og rådgivning.

Har du spørgsmål?

 

Dorte Solholt
Chef - HR Jura

T: +45 3348 8863
M: dsp@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik