Job hos CfL

Serviceassistent til vores konferenceafdeling

Vi er søger en udadvendt, energisk og selvstændig person, til at hjælpe med at servicere vores gæster i vores travle konferencelokaler tæt på Østerport St. 

Hos CfL har vi altid kunden i fokus, og vi vægter kvalitet højt. Vi forventer derfor også, at det ligger naturligt for dig. Det er vigtigt for os, at vi giver vores gæster den bedste oplevelse, når de er i huset.

Vi er et lille team med et solidt gastronomisk niveau, et godt sammenhold og fighterånd. Vi servicerer dagligt 20-150 gæster, samt vores egne ca. 60 medarbejdere. Det vekslende gæsteantal skaber en dynamisk arbejdsplads, hvor nogle dage er rigtig travle, og hvor der andre dage er mere plads til detaljer.

Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være servicering af gæster i vores restaurant, samt opsætning, opfyldning og afrydning af gæsteområder og kursuslokaler.

Du får en spændende hverdag, som stiller store krav til, at du kan bevare overblikket i travle situationer, da du altid skal kunne give vores gæster en god og personlig service. Vi lægger vægt på, at du er effektiv, kan arbejde selvstændigt og udstråler service.

Vi forstiller os, at du:

  • har erfaring med gæstekontakt fra en lignende stilling eller fra restaurationsbranchen
  • er god til at have overblik og har sans for detaljen
  • er parat til at løse de opgaver der må være, for at vi når i mål og giver vores gæster den bedst mulige oplevelse

Arbejdstiden ligger, i reglen, i tidsrummet mellem kl.7.30 til 15.30 alle hverdage, der kan forekomme dage med aftenarbejde dog ingen weekendarbejde.

Løn efter kvalifikationer. 

Vi tilbyder
Vi har til huse i den gamle Toldbod på Folke Bernadottes Allé, tæt på Østerbro St.
Hos CfL bliver du en del af en energisk arbejdsplads med mange aktiviteter, høje ambitioner og en professionel tilgang, hvor alle har fokus på kunden. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt, og vi har det sjovt samtidigt. 


Sådan ansøger du
Såfremt du er interesseret i stillingen, bedes du sende en ansøgning samt CV til Charlotte Rønn-Jørgensen på job6@cfl.dk.

Bekræftelse på modtagelse af ansøgning og bilag fremsendes automatisk. Skulle du mod forventning ikke modtage en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.

Vi afholder samtaler løbende
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist: 1. februar 2023
Arbejdssted: København Ø

Yderligere oplysninger fås hos:
Rasmus Malling
Teamleder, Køkkenet
E-mail: ram@cfl.dk