Optimer din beslutningsproces, og oplev større sikkerhed og kvalitet i dine beslutninger. På kurset får du kendskab til psykologien bag din og andres adfærd, og du bliver bevidst om de faktorer, der spænder ben for rationelle beslutninger. Det vil øge kvaliteten af dine beslutninger, og effekten i organisationen er mærkbar med øget performance og effektivitet. Deltag, hvis du er beslutningstager eller en af dem, der bistår i processen.

Udbydes i samarbejde med Djøf  djøf

Som leder eller medarbejder træffer du hver dag et stort antal beslutninger, men når det skal gå hurtigt, kan selv de bedste af os træffe ubevidst irrationelle beslutninger, der kan reflektere negativt på os selv, vores medarbejdere eller organisation. Det skyldes, at vi under tidspres oftere er præget af vores mentale modeller eller fejlslutninger, altså de tommelfingerregler, vi bruger til hurtigt at vurdere en situation, og som kan lede os til at tage mangelfulde eller ulogiske beslutninger.

Oplever du, at du nogle gange træffer beslutninger under pres eller usikkerhed og med efterfølgende utilsigtede konsekvenser? Føler du, at kompleksiteten i din organisation eller omverden medvirker til, at du er i tvivl om, hvilke beslutninger der er de rigtige? Kan du genkende, at der i din organisation til tider træffes beslutninger, der ikke virker helt rationelle eller gennemtænkte? Så er dette kursus noget for dig.

Udbytte
Efter kurset har du fået en grundig introduktion til beslutningsteori, fejlslutninger (bias) og tommelfingerregler (heuristikker):

  • Du kender de vigtigste/mest almindelig fejlslutninger på spil i beslutningsprocessen
  • Du er blevet bevist om de konsekvenser, som fejlslutninger kan have
  • Du har lært at identificere og korrigere for forskellige fejlslutninger hos dig selv og andre
  • Du har lært, hvordan du rammesætter en problemstilling for at få den bedste effekt
  • Du har fået værktøjer til at optimere din og andres beslutningsproces.

Indhold
Verden er for kompleks, og menneskers mentale kapacitet er for begrænset til at forstå og analysere alle de usikkerheder, som påvirker beslutningsprocesser, men du kan blive markant bedre til at træffe beslutninger ved at eliminere de mest almindelige beslutningsfejlslutninger.

Med afsæt i adfærds- og beslutningsteori får du en bevidsthed om beslutningsprocesser, hvor og hvornår de kan være behæftede med fejl, samt hvordan du kan identificere og korrigere for fejlslutninger. Når du træner i at afdække og reducere din vanetænkning og dine fejlslutninger, kan du forbedre din beslutningskompetence og performance og organisationens effektivitet.

Du får redskaber til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af dine beslutninger, herunder:

  • hvordan beslutningstræthed, status quo-bias og risikoaversion påvirker din beslutningsevne
  • hvordan du hjælper dit team eller din projektgruppe til at træffe bedre beslutninger
  • hvordan du prioriterer mellem forskellige beslutningsscenarier
  • hvordan du undgår de mest gængse fejlslutninger i din beslutningsproces
  • hvordan du bliver bedre til også at træffe de ubehagelige beslutninger
  • hvilke kontekster der giver de bedste og de dårligste vilkår for at træffe beslutninger
  • hvordan du håndterer konflikter, der ellers ville eskalere

Kurset er interaktivt og bygget op omkring teori, cases og refleksion over din beslutningskompetence. Dagen vil i høj grad være interaktiv, hvor oplæg og gennemgang af teori mikses med videoer såvel som individuelle øvelser og gruppeøvelser.

Undervisere
Sally Khallash arbejder som strategikonsulent og analytiker med bl.a. Maersk Oil, Siemens, Deloitte, IOM og IGC.
Jessica Panke Wagner er en stærk HR-generalist, som har beskæftiget sig med de fleste områder på HR-paletten.

Deltagere
Deltag, hvis du er formel eller uformel beslutningstager. Kurset er for alle, der ønsker at styrke deres beslutningskompetence, både når de selv beslutter, og når de bistår andre i at træffe beslutninger.