Er du blandt de mange ledere, der grundet fysisk distance ikke har daglig kontakt med dine medarbejdere?

Der stilles større og anderledes krav til en leder på distancen, men hvis du fra begyndelsen etablerer gode spilleregler og laver den rette forventningsafstemning og vælger de rette platforme, vil du og din virksomhed også i fremtiden kunne anvende distanceledelse som en værdiskabende og effektivt ledelsesdisciplin. CfL tilbyder nu et virtuelt og intensivt 3 timers kursus i Distanceledelse, som klæder dig på til at blive en god distanceleder. På kurset får du værktøjerne til at gøre din hverdag i en kompleks ledelsessituation lettere, og som gør at du kommer til at fremstå stærk i din ledelse.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset i Distanceledelse er for dig, der som leder er geografisk adskilt fra en eller flere af de medarbejdere. Du kan også være projektleder for et team på forskellige lokaliteter.

Det kan være du allerede har udøvet ledelse på distancen i nogle år eller det kan være du er ny i rollen, og har brug for værktøjer og indsigt til at være en nærværende leder på afstand.

Dit udbytte:

  • Værktøjer til at skabe de rette rammer for dig og dit team med fokus på forretningen og effektivitet
  • En værdiskabende ledelsesstil som gør forskellen
  • Guide til etablering af gode spilleregler
  • Fokus på arbejdsglæd, trivsel og inklusion af alle på distancen

Hvordan forløber kurset?

Kurset afholdes som et virtuelt 3 timers kursus, hvilket betyder at det foregår live, med en direkte interaktion mellem underviser og kursister samt kursisterne imellem.

Du kan stille spørgsmål undervejs til underviseren og dine medkursister, og der vil være øvelser, hvor I bliver sat sammen i mindre grupper i såkaldte breakout-rooms.

Undervisere:

Pernille Græsdal Beck, CfL

Pernille Græsdal Beck er inspirator/underviser og har selv gennem mange år ledet remote teams på tværs af flere sites, nationaliteter og opgaver, og har erfaring med distanceledelse. Hun er uddannet organisationspsykolog og har igennem hele sin karriere arbejdet med lederudvikling og rådgivning.  

Henrik Graungaard, Områdeleder, CfL 

Henrik Graungaard er faglig ansvarlig for CfLs indsats inden for distanceledelse, og har en årelang personlig erfaring med selv at arbejde som distanceleder. Henrik har de seneste år gennemført en række distanceledelsesforløb og -kurser både indenfor det private og offentlige.