Critical Leadership & Performance Development

Jeg deltog i maj 2015 på CfLs modul i Oxford. Jeg har været på rigtig mange lederudviklingsforløb og –uddannelser. Det særligt gode her var, at det var nogle dybt professionelle undervisere med internationalt udsyn. Vi fik en masse ny viden, sat ind i en international og skærpet ledelsesmæssig kontekst. Temaer som f.eks. social networking, som man har hørt om før, fik en helt anden dimension og helheden i programmet og omgivelserne var unik. Den krølle CfL laver til sidst, hvor man rent faktisk skal samle op på ugen og fremlæge, hvad man har gjort sig af læring, herunder, hvad man som leder vil gå hjem og gøre, medvirker til et højere læringsniveau. Man bliver stillet til ansvar og skal sætte læringen ind i egen ledelsesmæssige kontekst. Det er rigtig godt.

Mine forventninger til ABD modul 3, som blev gennemført på Said Business School i Oxford, var tårnhøje. Hvilket gør det endnu mere imponerende, at mine forventninger blev overindfriet. Det var 5 dage med intens viden og læring, som blev overført til os på fantastisk vis af Marc Ventresca og Paul Chapman. Det var helt tydeligt, at de to herrer lå inde med en afgrund af viden om deres respektive områder - en viden, som de på forbilledelig vis fik pakket ud - og pakket ind - så den blev forståelig og værdiskabende for mig som kursist. På blot 5 dage førte de os igennem et særdeles bredspektret program. Det er faktisk ganske vanskeligt at få det "kogt ind til en maggie-terning", for vi var omkring alt fra performanceoptimering, over hvorfor og hvordan man opbygger velovervejede og værdiskabende netværk, strategisk tænkning og operationel eksekvering til "system of small experiments" . Nå ja og så da lige nogle særdeles interessante og relevante betragtninger om, hvorfor store projekter fejler - og hvordan man undgår at bringe sit eget projekt i samme situation. Der var ufatteligt mange take aways fra ugen i Oxford, og når jeg uden tøven erklærer Oxford-ugen i minimum top-3 af uddannelser, jeg har deltaget i, så skyldes det, at det var en sjælden kombination af uhyre kompetente undervisere, der med ekstremt nærvær øste af et hav af teoretisk viden; vel at mærke en teoretisk viden, som hele tiden blev perspektiveret og gjort relevant i forhold til virkeligheden og vores (arbejds-)liv. Lakmusprøven på enhver uddannelse er vel altid, om den holder til man når hjem til skrivebordet og hverdagen. Det kan jeg sige, at Oxford-ugen gjorde for mig. Der er opgaver/projekter i vores virksomhed, som jeg har set helt nye vinkler på, og hvor vi nu forsøger os med en helt anden tilgang baseret på inputtet fra Oxford.