Som leder er du en vigtig rollemodel for dine medarbejdere og en væsentlig katalysator for virksomhedens fremdrift.
Det kræver, at du har god selvindsigt, et stærk fagligt og værdimæssigt ståsted og gode kommunikationsevner.
Med kurset ”Få succes med ledelse” får du unik indsigt og træning i væsentlige ledelsesværktøjer, der giver dig et godt fundament for en succesfuld lederkarriere.
Indhold
- Ny rolle – nye prioriteringer
- Kend dine værdier og få et stærkt ståsted som leder
- Lær kunsten at aflære – og skab tid til ledelse
- Styrk samarbejde med feedback og assertiv kommunikation
- Bliv tryg i at lede på distancen
- Skab et stærkt netværk med andre ledere
Forløb
Kurset afholdes online, hvilket betyder at det foregår live, og at der er direkte interaktion mellem undervisere og kursister samt kursisterne imellem. Vi skifter undervejs mellem præsentation af praktisk anvendelige modeller, break-out sessions, hvor du bliver sat sammen med to andre i et online grupperum samt fælles refleksion over udfordringer og metoder.
Inden kursets start vil du modtage en guide pr. mail med praktisk information samt et link, der skal bruges til at deltage i kurset.
Det er muligt at deltage i kurset, uanset hvor du befinder dig. Det eneste du har brug for er en computer med fungerende mikrofon og kamera samt adgang til internettet.
Kurset er anvendelsesorienteret med en række værktøjer, som du kan gå hjem og bruge fra dag ét, hvilket giver et fantastisk udgangspunkt for videreudvikling af din lederrolle.
Kurset har både en teoretisk og praktisk del. Der lægges i høj grad op til, at du inddrager dine egne udfordringer som leder i forhold til de konkrete værktøjer.
Målgruppe
Kurset ”Få succes med ledelse” henvender sig til både kommende og relativt nyudnævnte ledere, der ønsker at understøtte ledelsespraksissen med anerkendte og velfungerende ledelsesværktøjer.