Indhold
Dårlige møder og dårlige processer er kendetegnet ved en mangel på energi, rastløshed, manglende engagement og ikke mindst manglende bidrag og fremdrift. En god proces er kendetegnet ved både at føre til konkrete resultater og være en engagerende oplevelse undervejs.
Som leder er du ansvarlig både for resultat og miljø. Du designer processerne, som både skaber jeres kultur og jeres resultater – og det sker samtidig. Tænker du ikke over, hvordan du designer processerne og varierer dem efter tema og team, så får du afkoblet dit team og risikerer tomgang og demotivation.
Gode processer handler ikke om dig, det handler om, hvad du gør. Hvordan du rammesætter, hvordan du navigerer, hvordan du styrer, hvordan du modtager, hvordan du integrerer det der sker. Men ikke om hvem du er.
På lederen som procesfacilitator får du viden og redskaber om:
- Motivationspsykologi
- Beslutningspsykologi
- Oplevelsesdesign og design thinking
- Lederrollen i procesfacilitering
- Afklare roller og mandat
- Definere mål og rammer
- Designe og facilitere processer
- Agere med både rollestabilitet og fleksibilitet i processer