Har du ambitioner om at udvikle dig selv og din virksomhed?

Netværkets formål er at bringe ledere sammen, som har meget forskelligartede ledelsesopgaver på mellemlederniveau. Deltagerne får derved mulighed for at sætte egen situation i perspektiv og diskutere de fælles udfordringer og problemstillinger, man møder i en "klassisk" mellemlederrolle.

Netværksmøderne er præget af stor aktivitet, hvor netværksdeltagerne er engagerede og aktive med egne cases.

Hvilke temaer arbejder netværket med?

Vi tager udgangspunkt i deltagernes udfordringer, men arbejder også med trends og teorier samt personlig lederstil og udvikling.

Eksempler på temaer:

  • Ledelse opadtil (herunder ledelse i en organisation i forandring)
  • Ændring af holdning/adfærd/kultur ift. effektivitet og produktivitet
  • Kultur – både nationalt og organisationer
  • Forandringsledelse og udvikling
  • Karriere, adfærd og fremtidens lederskab
  • Gennemslagskraft op, ned og til siden
  • Performance (hos medarbejdere), KPI mv.
  • Svære samtaler/konflikter
  • Krav til medarbejdere / Hvad kan man forvente, at de yder?
  • Motivation (ledelse af forskellige typer af medarbejdere, primadonnaer mv.)

Hvor ofte mødes netværket?

Netværket afholder 2 døgnmøder (kl. 16.00-16.00) og 2 heldagsmøder.

Møderne afholdes hos CfL, hos deltagernes organisationer eller på danske konferencesteder.

Hvordan er medlemmernes profiler?

Deltagerne er typisk ledere med et budget- og personaleansvar, som er betydeligt i forhold til virksomheden/organisationen. Stillingsbetegnelser kan for eksempel (men ikke udelukkende) omfatte funktions- eller linjechef, afdelingsleder eller -chef, produktionschef, projektchef, institutionsleder, udviklingschef, salgschef, marketingchef og lignende.

Deltagerne har typisk 2-8 års ledererfaring. Enkelte deltagere er ledere for ledere.

Hvordan bliver jeg medlem?

Det er et krav, at netværksmedlemmerne har deltaget i CfLs udviklingsforløb Strategisk Lederskab.

Kontakt netværkets facilitator Gitte Madsen på +45 5154 4158 eller direktør Anja Neiiendam på +45 5154 4182.

Hvad koster det at være med i netværket?

Prisen er kr. 22.250 pr. år for CfL-medlemmer og kr. 26.175 pr. år for andre.

Prisen er inkl. administration, facilitering af møderne, materialer, lokale, forplejning, overnatning i forbindelse med døgnmøder samt eksterne indlægsholdere.

Beløbet er eksklusive transport og moms.

Se netværkets rådgiver fortælle mere om CfL netværk