Hvad kan ledere lære af Kierkegaard? At være leder i et Kierkegaardsk perspektiv stiller krav om, at man kender og vedkender sig sit ideal og tør forfølge det livet og karrieren igennem. En leder med et tydeligt ideal kan blive en stærk ledestjerne for sine medarbejdere.

Bemærk: Begrænset antal pladser

Ledelse i en turbulent verden kalder på rodfæstede ledere. Lederens personlige egenskaber er derfor vigtigere end nogen sinde. Det har blandt andet mange af de seneste års ulykkelige hændelser i erhvervslivet vist med al uønsket tydelighed.

Ud over konkrete ledelseskompetencer og –værktøjer skal ledere i dag være stærke på etik og moral, og kunne navigere sikkert efter deres eget ideal, som i modsætning til virksomhedernes mål ikke er omskifteligt. Det personlige ideal rækker ud over både bundlinje og konkrete mål og resultater.

Det får du

På de fire CfL-Saloner, vil vi dykke ned i ledelse set fra et Kierkegaardsk perspektiv. Hvert møde vil starte med et oplæg af Pia Søltoft. 

Pia Søltoft har i mange år arbejdet professionelt med Kierkegaards filosofi og tanker som lektor i etik og religionsfilosofi, som leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og som forfatter til en række bøger om Kierkegaard. Hendes seneste bog 10 ting ledere kan lære af Kierkegaard, dykker ned i maskinrummet hos enhver leder.

På netværksmøderne møder du desuden hver gang, CfL Fagchef Ruth Znaider, som fast facilitator, der sikrer opbygning af relationer, inspiration, faglighed og fortrolighed på samtlige møder.

Programstruktur for CfL-Saloner

  • Velkomst ved CfL
  • Dagens oplæg v/Pia Søltoft
  • Pause med vin/ost og netværk
  • Samtalesalon
  • Opsamling og opgave til næste gang

Datoer og temaer

De fire aftenmøder afholdes hos CfL fra 18-21 på følgende datoer:

  • 17. september 2019
  • 1. oktober 2019
  • 5. november 2019
  • 3. december 2019

CfL-Salon 1: Hvordan kan du holde fast i dig selv i en travl tid?

VægtBliv inspireret til, hvordan du kan fastholde autenticiteten i dit liv og din ledelse samtidig med, at du er forandringsvillig og omstillingsparat.

Lær at skelne mellem det relative og det absolutte, og mellem frihed og nødvendighed, og lær derigennem kunsten at vælge dig selv.

CfL-Salon 2: Hvordan kan du handle etisk i en uetisk tid?

Mand_briller_ikonEtik handler om at gøre det gode. I en tid, hvor alle taler om værdier, men samtidig løbende lader den ene værdi udskifte med den anden, er det nødvendigt at kende til de forskellige måder at tænke etik på - og ikke mindst at finde frem til sin egen.

Lær at lytte til dit indre kompas og at stå fast, også når normerne omkring dig skrider.

CfL-Salon 3: Hvad har kærlighed og ledelse med hinanden at gøre?

HjerteDer er mange forskellige former for kærlighed: Forelskelse, venskab, forældrekærlighed, selvkærlighed, næstekærlighed. Skal du elske dine ansatte eller kollegaer? Nej. Men du skal vide, hvad kærlighed er og kan, for at kunne møde det andet meneske dér, hvor det står og føre det med dig. Det er opbyggelig ledelse.

Lær at tage afsæt i både egne og andres følelser og at møde mennekser, hvor de er.

CfL-Salon 4: Hvordan kan angsten lære dig om friheden og dine muligheder? 

TankebobleFor Kierkegaard er angsten ikke en dysfunktion eller en diagnose, men et grundvilkår. Angsten er en markør, der viser dig, at afgørende muligheder er på spil i dit liv og i din ledelse. Derfor skal du lære angsten og dens forskellige skikkelser at kende, så du ikke forsøger at dulme den, men kan benytte den som en drivkraft, der fører dig derhen, hvor du vil.

Lær at finde drivkraften i angsten og derigennem se de væsentlige muligheder.

Pris for deltagelse

CfL-medlemmer: 7.000 kr. ekskl. moms / Andre: 8.250 kr. ekskl. moms.

Temanetværket henvender sig til...

... ledere og specialister med fokus på udvikling af den personlige lederrolle. 

Kontakt netværkets facilitator, Ruth Znaider, for yderligere information på telefon 20 98 39 99 eller på rzn@cfl.dk.

Læs de generelle forretningsbetingelser for deltagelse i CfL temanetværk her