Har du stærke samarbejdsevner, et godt overblik og et naturligt servicegen? Trives du med at skabe struktur, koordinere opgaver og være i dialog med både kunder og kolleger? Så er du måske vores nye administrative koordinator.
Vi søger en administrativ koordinator til en tidsbegrænset stilling på 12 måneder med mulighed for fastansættelse. Du bliver en vigtig del af vores hverdag og er med til at sikre en effektiv drift og høj kvalitet i vores leverancer.
Baggrunden for den tidsbegrænsede stilling er implementeringen af et nyt IT-system, som forventes at ændre vores arbejdsgange og processer. Du skal bidrage til at sikre en stabil drift og understøtte opgaveløsningen i overgangsperioden, mens de nye løsninger implementeres, og de fremtidige arbejdsgange tager form.
Stillingen kræver, at du arbejder selvstændigt og samtidig bidrager til løsningen af teamets samlede opgaver, når det er nødvendigt. Du trives i en hverdag, hvor planer kan ændre sig, og hvor ikke alle dage ser ens ud.
Du bidrager aktivt til at udvikle og effektivisere teamets processer og er nysgerrig på nye måder at arbejde på – herunder brugen af AI. Erfaring med AI er en fordel, men ikke et krav.
Du bliver en del af et team, hvor vi sammen finder løsninger, tester os frem og opbygger nye rutiner undervejs. Implementeringen af det nye IT-system betyder, at vi i en periode skal balancere den daglige drift med udviklingen af nye arbejdsgange. Derfor søger vi en kollega, der trives med forandringer, viser initiativ og bidrager konstruktivt – også når ikke alle svar er givet på forhånd.
Hos CfL får du et spændende job med ansvar og indflydelse på driftsopgaver og processer - og et energisk, professionelt og imødekommende arbejdsmiljø i hjertet af København (Folke Bernadottes Allé 45, 2100 Kbh. Ø).
Du får en grundig introduktion til CfL, vores forretningsområder og afdelingens arbejdsgange. Og du bliver en del af et stærkt team af koordinatorer, der hjælper hinanden i travle perioder og står klar til at støtte med både stort og småt.
Ønsker du at søge stillingen, så send dit CV og en kortfattet ansøgning til job8@cfl.dk. Du modtager automatisk en bekræftelse på din ansøgning. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.
Ansøgningsfrist: Søndag den 23. august 2026
Samtaler: Vi forventer at holde samtaler løbende
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mødetid i tidsrummet 8-16.00)
Arbejdssted: København Ø
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her
For yderligere oplysninger, kontakt:
Teamleder Louise Vesth Marker
E-mail: lvm@cfl.dk
CfL er dedikeret til at løfte ledelseskvaliteten i Danmark for både private og offentlige virksomheder. Vores arbejde omfatter medlemssupport, netværk, kurser, testværktøjer, HR-jura og rådgivning.