Situationsbestemt ledelse har global styrke og effekt

Den globale producent af fødevareingredienser, Chr. Hansen, bruger med succes SLII® over alt i verden. Virksomheden har fået certificeret sine egne undervisere hos CfL.

Juni 2021

Findes der en lakmusprøve, der beviser effekten af SLII®, må det være at få kinesiske ledere til at tage redskabet til sig. Den prøve har SLII® allerede bestået, for lederne i Chr. Hansens kinesiske afdelinger i Beijing og Shanghai bruger i dag SLII®. Det sker i et land, hvor kulturen ellers er meget hierarkisk, fortæller Senior Global Development Manager Rune Pedersen fra Chr. Hansen i Hørsholm.

”I Kina er ledelsesstilen mere instruerende, og der er en større del af kontrol end i Vesteuropa. Men sådan som SLII® er bygget op, handler det ikke om kontrol. Det handler om, hvor medarbejderne er udviklingsmæssigt, og det kan kineserne godt forstå og bruge. Efterfølgende har vi fået at vide, at de syntes SLII® var rigtig interessant, hvorefter de opfordrede den øvrige ledelsesgruppe til at gennemgå forløbet,” fortæller Rune Pedersen.


Globalt ledelsesredskab

Da Chr. Hansen i 2010 så sig om efter et ledelsesredskab til afdelingerne i Europa, Nord- og Sydamerika samt i Asien, valgte virksomheden SLII® af flere grunde. Redskabet skulle først og fremmest være globalt og sikre det samme ledelsessprog over hele verden.

”Ledelsesværktøjet skulle være velfunderet i teorien og med en masse hard core data bag. Det skulle have en lang og overbevisende track record i forhold til hvor det anvendes, og hvem der bruger det. Vi ville også gerne have et materiale, der var professionelt og som var lige til at bruge, så vi ikke skulle til at opfinde materiale selv,” siger Rune Pedersen.

Certificeret til at undervise

Chr. Hansen valgte fra begyndelsen at få certificeret egne medarbejdere i SLII® hos CfL, og underviserne kom hurtigt i gang, fordi det med Rune Pedersens ord er et meget logisk og praktisk orienteret udviklingsforløb.

”Lederne finder metoden nem at anvende og implementere i det daglige. Vi har derefter oplevet, at flere af lederne har ønsket at introducere SLII® for deres medarbejdere. Derfor har vi fra HR været ude på de pågældende arbejdspladser og brugt en halv dag på at introducere det for medarbejderne og gennemgået nogle af øvelserne. Vi har lavet små rollespil, og på den måde har medarbejderne fået indsigt i værktøjet, hvilket betyder, at medarbejderne og lederne har fået et fælles sprog på området,” siger han.

Involvering af medarbejderne

Hvor Chr. Hansen involverer medarbejderne i SLII®, sker der ofte det, at medarbejderne også bruger konceptet, når de skal oplære eller introducere nye medarbejdere for deres opgaver eller hvis en medarbejder skal oplæres i en ny maskine. Nogle ledere bruger desuden modellen i deres månedlige samtaler med medarbejderne eller i forbindelse med den årlige udviklingssamtale med medarbejderne.

I dag har omkring 25 pct. af Chr. Hansens 650 ledere verden over gennemgået SLII®. Det er ikke obligatorisk, men lederne opfordres til at deltage, hvis de ikke tidligere har gennemgået  udviklingsforløbet. Undervisningen foregår både i Danmark og i udlandet.

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Har du spørgsmål?

Henrik Hvolbøll Eriksen
Senior Relations Manager

T: +45 2565 9000
M: her@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Seneste artikler om ledelse