Årets vigtigste konference

HR-juraKonference 2023

Thomas Lange Publikum

Kom med, når CfL i samarbejde med advokatfirmaet Norrbom Vinding for 11. gang byder velkommen til årets HR-juraKonference.

 

Både HR-juraen og teknologien udvikler sig med rivende hast. Bl.a. giver den øgede adgang til remote working og anvendelsen af kunstig intelligens nye HR-juridiske udfordringer. Samtidig er der sket store ændringer i bl.a. reglerne om ansættelsesbeviser og i barselsloven, ligesom det øgede fokus på det psykiske arbejdsmiljø stiller nye krav til virksomhederne.

Og så er der nyt om arbejdstid - Beskæftigelsesministeren har sendt et længe ventet lovforslag om bl.a. arbejdsgivers pligt til at registrere medarbejderens daglige arbejdstid i høring.

På konferencen klæder vi dig godt på til at håndtere alle de nye udfordringer og ændringer i praksis. 

Du vil møde nøje udvalgte indlægsholdere og få rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre med samme faglige interesse for HR-jura. Kom med til en dag fyldt med aktuelle temaer og masser af netværk. 

Se program og indlægsholdere nedenfor. 

HR-juraKonferencen er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet

Kurset er forhåndsgodkendt som generelt relevant for advokater, jf. § 2 i bekendtgørelsen om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige, med 8 lektioner.

Forhåndsgodkendelsen er modtaget fra Advokatsamfundet den 27. september 2023.

Program 29. november

Tjek ind og tank op med kaffe, te og croissant ☕🥐

V/ Chef for HR-jura Dorte Solholt, CfL

I mange virksomheder er der både hos ledelsen og blandt medarbejderne et ønske om, at der skal være vide rammer for remote working. Men er det nu helt uproblematisk, at medarbejderen arbejder fra sin bopæl i Sverige, holder en arbejdsferie i feriehuset i Frankrig eller passer jobbet fra Dubai, hvor ægtefællen er udstationeret? For hvad gælder der egentlig i forhold til HR-juraen, skat og social sikring, når medarbejderen arbejder fra udlandet?

V/Advokat Torben Mølgaard Hededal, Advokatfirmaet Norrbom Vinding

Vi ser bl.a. på, hvad pligten til at oplyse om sociale sikringsordninger omfatter, og hvordan det nye forbud mod begrænsning af bibeskæftigelse håndteres i praksis.

 V/Advokat Yvonne Frederiksen, Advokatfirmaet Norrbom Vinding

Hvad kan vi forvente af folketingsåret 2023/2024 – vi kaster et blik på regeringens lovprogram.

V/Chef for HR-jura Dorte Solholt, CfL

Kort pause ☕

Vi samler op på erfaringer, fortolkninger m.v. vedrørende den nye barselsordning. Vi ser også på, hvad den nye adgang til at overdrage orlov til nærtstående og sociale forældre for børn, der bliver født fra den 1. januar 2024, betyder for virksomhederne.

V/Chef for HR-jura Dorte Solholt, CfL

På baggrund af en række afgørelser fra EU-domstolen om fortolkningen af EU’s arbejdstidsdirektiv er der nu ændringer på vej i arbejdstidsdirektivloven. Ændringerne indebærer bl.a., at virksomheden bliver forpligtet til at indføre et system til registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Vi ser nærmere på konsekvenserne af de nye regler.

V/Advokat Yvonne Frederiksen, Advokatfirmaet Norrbom Vinding

Vi byder på frokost i CfLs restaurant 🥗

AI – HR-juridiske vinkler på anvendelsen af kunstig intelligens:

Fagre nye verden – ChatGPT og alle de andre AI-værktøjer er kommet for at blive. Til stor værdi for mange virksomheder. Vi giver en introduktion til den nye teknologi og de muligheder, den giver virksomhederne i forhold til medarbejderne. Vi ser også på, hvad man som arbejdsgiver skal være særligt opmærksom på i takt med, at anvendelsen af kunstig intelligens bliver mere og mere udbredt – herunder hvorfor man som virksomhed bør overveje at implementere en politik for medarbejdernes brug af AI-værktøjer, og hvad man især skal have fokus på i den forbindelse.

V/Partner i New Tech og ESG Lead Michael Birkebæk Jensen, KPMG Danmark, og advokat Søren Skjerbek, Advokatfirmaet Norrbom Vinding

Pause ☕

Hvad er status på EU-direktivet om løngennemsigtighed, som skal sikre ligeløn mellem mænd og kvinder? Og hvad har EU ellers i støbeskeen? Vi gennemgår også den nyeste retspraksis fra de danske domstole og EU-Domstolen.              

V/Advokat Yvonne Frederiksen, Advokatfirmaet Norrbom Vinding

Pause ☕

Der er gennem de senere år kommet et øget fokus – herunder fra Arbejdstilsynet – på det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder arbejdsgivers ansvar for at sikre, at ingen medarbejdere udsættes for krænkende handlinger, men også de særlige udfordringer, der er forbundet med stor arbejdsmængde og tidspres samt arbejde, hvor medarbejderne udsættes for trusler og chikane i forbindelse med arbejdets udførelse. Men hvad er egentlig virksomhedens forpligtelser – både når det kommer til at sætte rammerne for arbejdets udførelse og til at håndtere konkrete sager om f.eks. chikane, mobning og stor arbejdsmængde? Og hvad siger den seneste retspraksis om konsekvenserne, hvis virksomheden ikke lever op til sit ansvar?

V/Advokat Yvonne Frederiksen, Advokatfirmaet Norrbom Vinding

V/ Chef for HR-jura Dorte Solholt, CfL

Dagens talere

Advokat Torben Mølgaard Hededal
Advokat Torben Mølgaard Hededal
Advokat Yvonne Frederiksen
Advokat Yvonne Frederiksen
Advokat Søren Skjerbek
Advokat Søren Skjerbek
Chef for HR-jura Dorte Solholt, CfL.
Chef for HR-jura Dorte Solholt, CfL.
Partner i New Tech og ESG Lead, Michael Birkebæk Jensen
Partner i New Tech og ESG Lead, Michael Birkebæk Jensen

Mød virksomhederne bag

CfL

CfLs centrale opgave er at løfte ledelseskvaliteten i Danmark. Vi udvikler ledere via rådgivning, netværk, kurser og testværktøjer, og vi sætter rammerne for, hvordan du som leder skaber værdi. For din organisation og for samfundet. Det unikke ved CfL er, at vi er ejet af medlemmerne, der tæller både private og offentlige virksomheder. Vi er en non-profit organisation, og vi ynder at kalde CfL for et klubhus for ledere.

Læs mere om CfL

Norrbom Vinding

Norrbom Vinding er et advokatfirma, som yder rådgivning inden for arbejds- og ansættelsesret til virksomheder og offentlige myndigheder. Vores mål og vores vision er altid at være de bedste inden for arbejds- og ansættelsesret i Danmark og det naturlige førstevalg som samarbejdspartner for private og offentlige virksomheder. Vi har lagt vægt på at nå en størrelse og en bredde, som gør, at vi i dag har advokater i vores virksomhed, som er specialiserede i de forskellige juridiske områder, vi dækker, men som også har stort kendskab til de fleste brancher.

Læs mere om Norrbom Vinding

Har du spørgsmål?

 

Dorte Solholt
Chef - HR Jura

T: +45 51544165
M: dsp@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Der er gratis parkering, men vi forventer mange gæster. Derfor anbefaler vi offentligt transportmiddel hvis muligt. Konferencen afholdes 200 meter fra Østerport Station.

CfL er en medlemsorganisation for virksomheder. Du kan derfor ikke have et personligt medlemskab. Er du i tvivl om din virksomhed er medlem af CfL, er du velkommen til at sende os en mail på medlem@cfl.dk

Betaling foregår via faktura. Ved tilmelding angiver du dine og virksomhedens faktureringsoplysninger.

Du er altid velkommen til at overdrage din billet til en kollega. Ved afbud gælder vores generelle betingelser for arrangementer
HR-juraKonference afholdes hvert år hos CfL på Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø .
Der vil være mulighed for at deltage i HR-JuraKonference via live streaming.

Ja, konferencen (også kaldet "Kurset") er forhåndsgodkendt jf. følgende skrivelse fra Advokatsamfundet pr. 27. september 2023: 

”Advokatrådets sekretariat har modtaget ansøgningen om forhåndsgodkendelse af kurset "HR-JuraKonference 2023", der afholdes den 29. november 2023, i alt 8 lektioner. Kurset kan forhåndsgodkendes som generelt relevant for advokater jf. bekendtgørelsen om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige § 2 med de nævnte lektioner.”

Kommende arrangementer

CfL-Topledertræf

Diversitet og inklusion: Går topledelsen forrest?

Velkommen til forårets topledertræf om en dagsorden, der kommer til at adskille vinderne fra taberne. Mød Jennifer Brown, bestsellerforfatter og international ekspert i diversitet og inklusion.

DKK Medlemseksklusivt/Personlig invitation /

23. maj 2024

1 dage

CfL og Aarhus

CfL-Klubhusmøde

Ledelse af vilde problemer

Vær med til at diskuterer nogle af de vilde problemer, vi som samfund og organisationer står overfor. Hør, hvordan du kan arbejde med dem, og få forskellige vinkler på, hvad det er for en ledelsesopgave, vi skal håndtere.

DKK Gratis / Eksklusivt for medlemmer

24. maj 2024

1 dage

CfL

HR-jura

Arbejdstid

Få styr på de tekniske, juridiske og ikke mindst ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med de nye regler om arbejdstidsregistrering.

DKK 2.000,- ekskl. moms / 3.000,- ekskl. moms

31. maj 2024

1 dage

CfL i København eller online via Zoom

Inspirationsmøder

Hvor godt kender du CfL? Deltag i online intromøde

Mød direktør Anja Neiiendam og få en introduktion til CfL. Hør, hvordan du kan sikre dig, at I får størst muligt udbytte af jeres medlemskab. Ikke-medlemmer er mere end velkomne.

DKK Gratis / Åbent for alle

3. juni 2024

1 dage

Online