Ledelse udføres i et højrisikoarbejdsmiljø
Det er tre år siden, vi lancerede den første undersøgelse i samarbejde med Københavns Kommune.
Det var kort tid efter, at Louise Dinesen og Lill Palmblad bragede igennem med bogen ”Hvem passer på chefen?”, og hvor de i den grad satte dagsorden med fortællingen om, at lederjobbet efterhånden udføres i et højrisikoarbejdsmiljø med mange belastende faktorer.
Baggrundstæppet var og er den dag i dag, at ledernes trivsel er en forudsætning for organisatorisk bæredygtighed og resultatskabelse. Når lederne trives, skaber det ringe i vandet i form af bedre beslutninger, stærkere teams, højere engagement og holdbare løsninger for kunder og borgere.
Vores tre år gamle undersøgelse, der byggede på svar fra 783 ledere, bekræftede, at mange ledere var på grænsen til mistrivsel, og det hastede med at arbejde med netop de belastende faktorer.
Budskabet ser heldigvis ud til at have haft en vis effekt. I hvert fald kan vi to undersøgelser senere konstatere, at ledernes mentale sundhed er steget og har stabiliseret sig målt på det internationale anerkendte WHO5-indeks. Det ligger mere præcist på indeks 65, hvor der er moderat risiko for belastning.
Skal vi slappe af eller lytte til alarmklokkerne?
Om indeks 65 er godt eller skidt kan altid diskuteres – også holdt op mod andre målinger.
Fx har Københavns Professions Højskole lige lanceret en ny undersøgelse med titlen ”Arbejdslivet som leder i det offentlige”. 723 ledere har svaret, og et af de mere beskæmmende resultater er, at over halvdelen af lederne svarer ja til, at de har overvejet at forlade deres job inden for det seneste halve år.
I Cfls seneste undersøgelse angiver 86 pct., at de fortsat ser sig selv som ledere om tre år, og de fleste angiver pension som forklaring på, at de vil stoppe.
Det er to vidt forskellige resultater – begge med bias - men står CfLs tal til troende, kan vi sådan set godt slappe af (det går jo meget godt), mens undersøgelsen om arbejdslivet som leder i det offentlige burde få alarmklokkerne til at bimle.
Begge konklusioner er malet med brede penselstrøg, og det fungerer glimrende, når vi vil sætte en dagsorden. Hvis vi derimod vil bruge data til aktivt at arbejde med en problemstilling som f.eks. ledertrivsel, skal vi meget dybere ned i data. Og så skal vi være vedholdende.
Det er her, CfLs undersøgelse kommer ind i billedet.