Før start
Du skal lave en kort forberedelsesopgave inden kursusstart. Du får mere information om det i god tid inden kurset starter.
Dag 1
Strategi, analyse og personlig stil i din lederkommunikation
På kursets første dag etablerer vi spillepladen for lederkommunikation.
Du bliver introduceret til kernen i god kommunikation, vigtigheden af strategiske mål og analyse af stakeholdere, kunsten at sætte tydelig retning gennem ord, og hvordan din kommunikation spiller sammen med andre mennesker. Du får anledning til at kortlægge dit ansvar og dine opgaver og definere din egen kommunikationsstil.
Dagen kredser om 3 spørgsmål:
- Hvad er god kommunikation?
- Hvordan lyder jeg?
- Hvem taler jeg til?
Det får du:
- Metoder til at sætte retning og lægge en god strategi for din ledelseskommunikation.
- Klarhed over din egen måde at kommunikere på.
- Analyseværktøjer til at blive klogere på dine muligheder og målgrupper.
- Input til at arbejde med din egen fortælling som leder.
- Sparring og et fortroligt rum til udvikling af din lederkommunikation.
Dag 2
Værktøjer, virkemidler og kommunikationsløftet
På kursets anden dag zoomer vi ind på nogle af de konkrete kommunikationsdiscipliner, du har brug for i det daglige.
Du får mulighed for at styrke dine skriftlige kompetencer gennem opmærksomheden på retorisk støj og sproglige uvaner. Du får viden om, hvad der kendetegner gode præsentationer, og hvordan du bedst indtager en scene. Du får mulighed for at lægge en plan for din eksterne synlighed, og du runder kurset af med at aflægge et kommunikationsløfte.
Dagen kredser om 4 spørgsmål:
- Har du set min mail?
- Hvordan indtager jeg ølkassen?
- Hvad er min eksterne rolle?
- Hvad gør jeg nu?
Det får du:
- Viden om retoriske formler og deres betydning for god kommunikation.
- Input til god skriftlig kommunikation, klare budskaber og mails med effekt.
- Tips og tricks til gode slidedecks og overbevisende oplæg.
- Anledning til at formulere et løfte for din fremtidige kommunikation.
- Sparring og et fortroligt rum til udvikling af din lederkommunikation.