Ny dekan med ansvar DE&I
DTU beskæftiger godt 6000 medarbejdere og har over 13.000 studerende, og det siger noget om opgavens omfang.
For at understøtte udviklingen har universitet pr. 1. januar i år ansat Christine Nellemann som ny dekan med ansvar for bæredygtighed, diversitet, inklusion og talentudvikling, samt DTU’s internationale strategiske samarbejde.
En af hendes opgaver er at fremme diversitet, lighed og inklusion, som ifølge DTU selv en forudsætning for at indfri ambitionen om at udføre banebrydende forskning og undervisning på højeste niveau.
Fra køn over bias til inklusion
Pia Lyhne bifalder, at arbejdet med DE&I nu er strategisk forankret i DTU’s direktion, og det er endnu et skridt på vejen i en indsats, der rækker langt ud over måltal for køn, ligestilling og nationalitet.
Hun forklarer:
”Vi opererer stadig med måltal, og kønsdiversitet er stadig et tema, men køn er langt mere end det binære. Vi ser en større bredde i kandidattyperne bl.a. i forhold til køn, men især i forhold til en kulturudvikling, der understøtter arbejdet med inklusion.”
”Som noget nyere søger flere kandidater nu mod DTU på grund af vores brede DEI-arbejde. Vi har bevidst arbejdet med ikke at tale om køn, men om at der skal være plads til dem, der kan og vil, uanset hvordan man identificerer sig.”
Læs også: Inkluderende ledelse handler om menneskesyn
En helt konkret forandring er, at DTU er gået væk fra traditionel biastræning for i stedet at arbejde med forståelsen for mekanismer og situationer, der kan tricke bias og hvordan, de kan forstyrres, herunder strukturelle og systemiske bias.
”Vi har alle bias, og det skal ikke handle om fejlfinding. I stedet for at tale om, at du er forkert og gør de forkerte ting, så taler vi om, hvordan vi kan skabe inklusion i det arbejdsmiljø og de organisationsenheder, vi nu engang indgår i. Målet er at behandle mennesker inkluderende i stedet for ekskluderende,” siger HR-direktøren.
Generationsforskelle
Et tilbagevendende spørgsmål i toplederstafetten er, hvad der er den største udfordring, og her er Pia Lyhne ikke i tvivl. Det er forventningerne fra de nye, yngre generationer:
”Mødet mellem de yngre og dem, der måske er i slutningen af deres karriere, kan være udfordrende. Der er simpelthen forskel på, hvordan man opfatter og ser verden, og de forventninger man har til et godt og inkluderende arbejdsliv. Vi er et universitet der spænder om flere generationer, Det er vi nødt til at forholde os til i langt større grad,” siger hun.
Læs også: Diversitet handler om ledelse, ikke medarbejderne
Talent på DTU
Det bringer os frem til stafetspørgsmålet fra Lars Terp, CHRO i Københavns Lufthavne. Hans spørgsmål lød:
Hvordan ser DTU de skjulte talenter? Hvordan får I sat spotlight på alle de talenter, der ikke toner frem af sig selv?
Det er, hvad Pia Lyhne kalder et godt spørgsmål til et internationalt teknisk eliteuniversitet, men hendes svar taler direkte ind i DE&I-dagsordenen:
”Forventningerne fra omverdenen og krav fra bl.a. EU betyder, at DE&I skal tænkes ind i alle aspekter. I uddannelserne, i forskningsmiljøet, men også i selve forskningen,” siger hun.
”Et vigtigt aspekt ved at bedrive forskning er, at vi undgår at replicere de bias, vi selv har med,” siger hun og peger på et andet eksempel, nemlig rekrutteringen af undervisningsassistenter eller hjælpelærere."
”Tidligere pegende studielederne og de undervisningsansvarlige nok mest på de studerende, de var tættest i kontakt med og som ofte lignede dem selv, men det at være hjælpelærer handler også om at være i øjenhøjde med studerende, der er et år eller to yngre end en selv, og som bredden kan spejle sig i. Derfor kom der fokus på at rekruttere studerende, der repræsenterede både demografisk og kognitiv bredde," forklarer HR-direktøren.
Artiklen fortsætter under boksen.