Sådan arbejder Coop's discountkæde med ledernes mentale sundhed
Man skal have det godt, for at gøre det godt. Sådan lyder det fra Jesper Bay, uddannelsesansvarlig i 365discount. Læs om samarbejdet med CfL.
Af Pia Fuglsang Bach, 27. marts 2020
Vi har i årevis talt om i langt højere grad at udnytte de virtuelle redskaber for at effektivisere vores arbejdsgange og organisationer. Nu er chancen der, så lad være med at aflyse planlagte møder og wokshops. Gennemfør online.
Sådan har CfLs opfordring lydt de seneste par uger, og en af de ledere, der har været hurtig til at gribe opfordringen, er Søren Bronée, COO i medie- og reklamebureauet Havas Danmark.
I samarbejde med CfLs seniorrådgiver Gitte Madsen havde han i flere uger planlagt et skræddersyet lederudviklingsforløb fordelt på tre dage - med første træningsdag 18. marts.
Datoerne var besluttet længe før, Danmark lukkede ned, og selv om der var en livlig korrespondance mellem Havas-direktøren og CfL-rådgiveren helt frem til kursusstart, var der ikke megen tøven fra Søren Bronée’s side.
Forløbet skulle gennemføres online. Og det har han bestemt ikke fortrudt:
”Det var en god beslutning. Det kan jeg stå 100 procent inde for - også i forhold til andre, der går i de overvejelser.”
CfL har talt med Søren Bronée efter afviklingen af de to første kursusdage, hvor han uddyber sin beslutning.
”Lederudviklingsforløbet var vigtigt for os. De fleste deltagere på kurset er karakteriseret ved, at de er blevet ledere, fordi de er dygtige specialister med stort lederpotentiale. De er vokset meget, men de færreste har haft et decideret lederkursus, og mange har relativt mange medarbejdere i reference. Det var vigtigt for mig, at de fik nogle flere ledelsesmæssige kompetencer.”
Da Corona-epidemien begyndte at rulle, havde Havas også andre kurser for andre medarbejdere i pipeline. Det var bl.a. kurser i præsentationsteknik, men her vurderede Søren Bronée, at emnet egner sig dårligt til at blive afviklet online – modsat det skræddersyede lederudviklingsforløb.
”Gitte Madsen og jeg blev enige om, at lederuddannelsen skulle afvikles, selv om det måske ikke var helt ideelt, men tabet af udbytte ville være begrænset, da I bruger Adobe Connect.”
”Platformen giver mulighed for at dele deltagerne op i mindre grupper og i one-to-one samtaler, og der var stor tilfredshed blandt deltagerne, der alle har tilkendegivet, at det fungerede overraskende godt – også med platformen.”
Ifølge Søren Bronée var deltagernes helt overordnede vurdering, at de havde fået lige så meget ud af deltage i et virtuelt kursus frem for at afvikle det fysisk. Der var ikke noget tab, men måske ligefrem fordele ved at gøre det online.
”Jeg har ikke selv deltaget, men min formodning er, at det er nemt at skifte fra rum til rum og splitte sig op i grupper. Der er en stor fleksibilitet, agilitet og smidighed i formatet, og det tror jeg, mange satte pris på.”
”Det var den helt rigtige beslutning at få det gjort. De otte deltagere havde afsat tiden, og mange havde tiden til at gøre det. Forhåbentligt får vi rigtigt travlt på den anden side af covid-19.”
Havas er et integreret medie- og reklamebureau med ca. 75 ansatte på bureauet på Christianshavn. Havas Danmark er en del af den globale Havas-gruppe, som beskæftiger 20.000 medarbejdere på verdensplan. Den globale gruppe er ejet af mediekonglomeratet Vivendi, der bl.a. ejer verdens største pladeselskab, Universal Music.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.
Man skal have det godt, for at gøre det godt. Sådan lyder det fra Jesper Bay, uddannelsesansvarlig i 365discount. Læs om samarbejdet med CfL.
Som global teknologi- og ingeniørvirksomhed har MAN Energy Solutions et godt greb om DE&I, men særligt ét redskab skubber til inklusionen. Læs ny toplederstafet med Marie Brinkgaard, Head of HR Denmark.
Som internationalt eliteuniversitet har DTU arbejdet med diversitet og inklusion i en årrække, men i dag rækker indsatsen langt ud over måltal for køn og ligestilling. CfL har mødt HR-direktør Pia Lyhne.
Diversitet på arbejdsmarkedet er en konkret udfordring, og det at lede ældre kan forekomme ret fredsommeligt sammenlignet med andre opgaver, skriver CfLs direktør Anja Neiiendam.
Læs, hvordan Anders Steengaard Leer, divisionschef i Jespers Torvekøkken, har tilrettelagt et skræddersyet ledelsesudviklingsforløb i samarbejde med CfL.
For første gang er mangfoldighed en integreret del af et lederudviklingsprogram i Københavns Lufthavne. Læs interview med CHRO Lars Terp, der indleder ny toplederstafet om DE&I.
På et seminar for 30 chefer valgte energikoncernen VERDO at få CfL til at sætte fokus på ledelsesfaget og -værktøjer. Læs interview med HR-direktør Margrete Larsen.
Hver evigt eneste dag er folk med diagnoser nødt til at omgås sandheden, fordi der er så mange tabuer forbundet med psykiske lidelser. Det skal vi gøre op med. Læs Manu Sareens anbefalinger om inkluderende ledelse.