Kunstig intelligens er rykket ind i sundhedssektoren, hvor det bl.a. kan bruges til at skabe en slags trustpilot for patienter og læger. Læs CfLs toplederstafet med Jannick Brennum, centerdirektør på Neurocentret på Rigshospitalet. Få hans udlægning af de mange perspektiver i AI i sundhed.
Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, november 2023. Foto: Lars Bech
AI vil revolutionere sundhedssektoren. Det er jubeludlægningen af, hvordan kunstig intelligens vil forandre sundhedsvæsnet - til det bedre forstås. Ikke alene i forhold til diagnostik, behandling og ventelister, men også når det handler om løbske sundhedsudgifter, manglen på kvalificeret arbejdskraft og ulighed i behandlingen.
Spørger vi Jannick Brennum, centerdirektør på Neurocentret på Rigshospitalet, er svaret betydeligt mere nuanceret for ikke at sige kompliceret, men grundlæggende ser han et stort potentiale i kunstig intelligens.
”Jeg håber, at AI forandrer sundhedsvæsenet ved, at vi får en højere kvalitet. Vi plejer at sige, at det er menneskeligt at fejle, og jo mere komplekst og jo større datamængder, vi udsætter vores personale for, desto sværere bliver det at orientere sig i det.”
”Med de enorme datamængder, vi har i Sundhedsplatformen, kan vores normale dataanalytiske principper ikke længere håndtere dem på en fornuftig måde. Algoritmer derimod kan hjælpe både personale og patienter med at fange ting, vi ikke fangede i forvejen,” lyder centerdirektørens helt korte svar på fordelene ved at bruge kunstig intelligens.
Relativ kritisk sans
Interviewet med Jannick Brennum er det foreløbigt sidste i CfLs toplederstafet om kunstig intelligens, og spørgsmålet om, hvordan AI vil forandre sundhedsvæsnet, er stillet af Julie Sommerlund, rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Kvaliteten er det første centerdirektøren fremhæver, men han tror også, at algoritmer vil kunne hjælpe med at nivellere uligheden i sundhed, fordi vi som mennesker altid er påvirket af hinandens adfærd.
”Hvis klinikeren er klædt godt på med data på forhånd, så kan den pågældende koncentrere sig om relationen til patienten og den gode dialog i stedet for at udfylde skemaer,” forklarer han.
Brennum bruger konsekvent udtrykket algoritmer – og han tager konsekvent en række forbehold:
”Vi har i mange år talt om datadrevet ledelse. Nu skal vi måske til at tale om et datadrevet sundhedsvæsen og datadrevet patientbehandling, men et eller andet sted skurrer udtrykket. Der ligger rigtigt meget i de ord vi vælger, og risikoen er, at vi begynder at tro for meget algoritmerne.”
”Jeg vil hellere bruge udtrykket datainspireret, fordi en behandling aldrig bliver bedre end de data, vi har i systemet, og relationen mellem den overordnede AI-analyse og så det enkelte individ,” siger Jannick Brennum og maner til en ”relativ kritisk sans i forhold til alt det, der implementeres.”
Artiklen fortsætter under boksen.