GenAI i strategisk ledelse
Få konkrete metoder til at bruge generativ AI som strategisk sparingspartner og til at prioritere AI-indsatser, der skaber værdi i dit ansvarsområde.
Artiklen her er baseret på episode 32 af CfL's podcast "Ledelsesrummet", hvor Anders Hvid fra Dare Disrupt deler sine erfaringer med AI-implementering i danske organisationer. Du kan lytte til hele samtalen her
Skrevet af Christina Nielsen, juni 2026
Kunstig intelligens har eksisteret som begreb siden 1956, da Marvin Minsky, som er bredt anerkendt som AI's fader, første gang brugte termen ved en videnskabelig konference. Siden da har AI stille og roligt fundet vej ind i vores hverdag: i spamfiltre, navigationssystemer og Netflix-anbefalinger. Som Minsky selv formulerede det: "As soon as it works, no one calls it AI."
Men noget afgørende har ændret sig. De nye sprogmodeller, GPT'erne, har vendt op og ned på den grundlæggende ligning for AI i ledelse. Hvor tidligere AI-projekter var dyre og krævede specialistkompetencer samt store mængder strukturerede data, er den nye generation af kunstig intelligens bred og billig. I mange tilfælde direkte gratis.
"Fra at være smalt og dyrt, så er det blevet bredt og billigt," forklarer Anders Hvid, der som stifter af Dare Disrupt har arbejdet med teknologiimplementering i over ti år, og holdt mere end 300 foredrag globalt om emnet.
For danske ledere rejser det et presserende spørgsmål: Hvordan griber man en teknologi an, der potentielt kan påvirke næsten alle typer af opgaver i en vidensorganisation?
Potentialet er ikke længere teoretisk. Anders Hvid fremhæver et omfattende studie gennemført af Harvard Business School i samarbejde med Boston Consulting Group, hvor 750 konsulenter blev opdelt i tre grupper og stillet over for en case-opgave. Dem med adgang til AI leverede markant bedre resultater:
"Det er en væsentlig effektiviseringsgevinst. Og det kan man ikke bare lade glide forbi. Det er man nødt til at gribe efter som ansvarlig leder," understreger Hvid og tilføjer: "Hvis man som leder ikke dygtiggør sig selv i at forstå, hvad den her teknologi er, og hvordan man kan få gevinsterne frem — det ville jeg synes var uansvarligt."
Budskabet er klart: AI i ledelse er ikke længere et spørgsmål om hvorvidt, men om hvordan.
Læs også artiklen: Prompting for ledere: Sådan får du mest ud af ChatGPT og AI-værktøjer
Artiklen fortsætter under boksen.
Foredragsholder og co-founder af Dare Disrupt Anders Hvid giver i podcastepisoden bl.a. indsigt i, hvordan ledere kan arbejde strategisk med AI, hvilke muligheder og faldgruber teknologien rummer, og hvorfor organisationer bør tage aktivt stilling til, hvad de vil bruge AI til.
🎧 Lyt på Spotify, Apple Podcast eller i din foretrukne podcast-player.
Trods det store potentiale advarer Anders Hvid kraftigt imod at slippe teknologien løs uden rammer. De nye sprogmodeller er statistiske – ikke deterministiske. Hvor traditionelle IT-systemer opererer med nuller og ettaller, arbejder generativ AI med sandsynligheder.
"Vi har været vant til lommeregneren, hvor 2 plus 2 bliver 4, og det gør det hver gang. Her er vi i en type IT-system baseret på sandsynlighedsregning, og det vil sige, at 2 plus 2 er ikke altid 4," forklarer Hvid.
Det medfører to centrale risici, som ledere skal navigere:
Nyt paradigme kræver nye kompetencer
Konsekvensen er, at kritisk tænkning bliver en kernekompetence for medarbejdere, der bruger AI. Hvid anbefaler, at organisationer indfører nye processer for kvalitetssikring, fx et "fire øjne"-princip, hvor AI-genereret output altid gennemgås af en ekstra person, før det sendes til kunder eller offentliggøres.
Derudover er GDPR en reel bekymring: "OpenAI er ikke GDPR-compliant," konstaterer Hvid. Fortrolige og personfølsomme oplysninger hører ikke hjemme i åbne sprogmodeller.
Baseret på Dare Disrupts erfaringer med frontløber-kunder i 2023 anbefaler Anders Hvid en struktureret tilgang i tre faser:
Et praktisk eksempel: Kundeservice på tværs af sprog
Hvid deler en konkret case fra en ejendomsadministrationsvirksomhed med lejere fra mange forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Her blev ChatGPT brugt til at formulere mere præcise, høflige og professionelle svar på tværs af flere sprog, også på aggressive henvendelser. Resultatet var bedre kundeservice leveret hurtigere og med lavere ressourceforbrug.
Den måske vigtigste pointe fra Anders Hvid handler ikke om teknologien selv, men om den strategiske dialog, den bør udløse. For hvis AI gør os hurtigere, men vi blot fylder den frigivne tid med flere opgaver, har vi så reelt opnået noget?
"De fleste af os når aldrig alle vores opgaver. Så hvis vi ikke stopper op og tænker over det, så vil vi bare have 140 åbne opgaver i stedet for 160, og vi vil slet ikke opdage, at vi har fået en gevinst," siger Hvid.
Han peger i stedet på kvalitet som det mest attraktive udbytte: at bruge teknologien til at løfte niveauet i det arbejde, der allerede udføres, frem for blot at accelerere produktionen.
Og der er endnu en dimension, ledere ikke kan ignorere: medarbejdernes frygt. Er AI et forsøg på at automatisere mig væk? Den samtale bør tages proaktivt allerede fra dag ét.
"Der er en masse frygt hos medarbejdergruppen, som man også som leder skal håndtere. Den kan man lige så godt tage fat om," anbefaler Hvid.
Episode 32 afdækker det første lag af AI i ledelse: brugen af åbne, standardiserede sprogmodeller i hverdagens opgaveløsning. Men rejsen stopper ikke her. I den efterfølgende podcastepisode, episode 33, dykker Anders Hvid og vært Henrik Eriksen ned i, hvordan organisationer kan træne og udvikle egne AI-løsninger tilpasset deres specifikke behov og data.
Find afsnittet her: Ledelsesrummet | Episode 33 - AI's potentiale i organisationer
Er du klar til at tage næste skridt med AI i din ledelse?
Vi tilbyder kurser og forløb, der ruster dig til at navigere i den nye virkelighed – fra strategisk forståelse til praktisk implementering. Udforsk bl.a. vores kursus GenAI i strategisk ledelse eller find det forløb, der passer til din sitaution.
Se hele vores AI-kursusportefølje her
Få konkrete metoder til at bruge generativ AI som strategisk sparingspartner og til at prioritere AI-indsatser, der skaber værdi i dit ansvarsområde.
Få indsigt og konkrete greb til at bruge generativ AI dér, hvor det giver værdi i din ledelse, og til at lede dine medarbejdere trygt og ansvarligt i en AI-forandret hverdag.
Få en praktisk og målrettet introduktion til, hvordan du anvender moderne AI-modeller effektivt i dit arbejde. Du lærer at formulere promts, der sikrer brugbare og kvalificerede svar.
Lær hvordan du bruger kunstig intelligens ansvarligt inden for HR til at effektivisere processer, understøtte strategiske beslutninger og forbedre medarbejderoplevelsen.
Diskussionen om hjemmearbejde vil ikke gå væk, fordi vi har forsømt at udfordre os selv og vores medarbejdere med, hvordan vi balancerer opgaveløsning, fællesskab og individuelle behov, skriver CfLs direktør Anja Neiiendam.
AI er på vej ind i alle dele af HR. Læs her, hvordan du bruger AI til at skabe bedre processer uden at miste den menneskelige dimension.
Mange ledere bruger AI – men få udnytter potentialet fuldt ud. Få fem principper for effektiv prompting og konkrete eksempler, du kan bruge med det samme.
Når lønforskelle bliver synlige, bliver vores ledelse også synlig. Hvis vi ikke kan forklare vores egne lønforskelle, er problemet næppe løngennemsigtighed skriver CfLs CEO Thomas Hanssen.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.