Hvad er din plan for de kommende måneder?

Velkommen tilbage til en ny sæson efter sommerferien. Selv de dygtigste ledere bliver svage, hvis de ikke holder sig i træning. Derfor er det vigtigt at prioritere udviklingsaktiviteter i hver eneste sæson. Uden undtagelse. Hvilke udviklingsplaner har du?

Af Poul Blaabjerg og Wenche Strømsnes, direktionen, CfL

Der er to vindere i en god udviklingsplan

Det er godt for bundlinjen, hvad enten den måles i kroner eller i service, når din udviklingsplan er knyttet op på den organisation, du arbejder for. Men jo mere generel og individuel din plan er, jo mindre betydning har den faktisk for resultatskabelse. Og jo vanskeligere er det at forsvare at bruge tid og penge på det. Udviklingskroner, der kun har til formål at fastholde dygtige ledere, er forsvundet i de fleste organisationer. Med rette. Lederudvikling, der øger din markedsværdi samtidigt med, at den skaber konkret værdi her og nu for organisationen – det er det, CfL lever for at udbyde. Fordi god ledelse er den enkeltfaktor, der har den absolut væsentligste effekt på resultatskabelse.

Det betyder ikke, at den bedste ledelsesudvikling foregår internt i organisationen. Tværtimod. Ledere skal ud. De skal møde andre ledere med samme type udfordring, men fra helt andre organisationer. Det er det, der skaber værdi. Der er ikke meget vækst i at lukke sig om sig selv. 

Selv de dygtigste ledere bliver svage, hvis de ikke holder sig i træning.

De mest fremsynede ledere har deres gang i CfL. Du er sikkert en af dem. De kommer her for at deltage i lukkede netværksgrupper om ledelse eller for at deltage i enkeltkurser i Leadership Pipeline. Det er navnet for vores kursusudbud, der er designet, så det rammer præcist de udfordringer, der er på hvert enkelt konkrete ledelsesniveau.

Der er kurser til alle ledere hos jer, uanset hvilket niveau han eller hun arbejder på. Så du får konkret træning sammen med ledere fra andre organisationer, der sidder med de samme udfordringer. Samtidig kommer du hjem til en ledergruppe, der taler samme sprog som du selv. Det sparer tid og penge. Meget tid og mange penge.

Endelig kommer mange her for at holde sig skarpe gennem drøftelser om konkrete ledelsesudfordringer med andre ledere. Det er den mest tidsbesparende form for lederudvikling, der findes i Danmark i dag.

I en tid hvor ”mini-” det ene og ”mini-” det andet er blevet branchens svar på behovet for billig og hurtig lederudvikling, mødes det altid med en vis skepsis, når vi siger, at det, vi udbyder, er tidsbesparende og skaber hurtig værdi både for dig og for den organisation, du er i.  Hvordan kan det være topaktuelt og have dybde på samme tid?   

Her er hemmeligheden

Hemmeligheden bag den høje kvalitet af det, der foregår i vores leadership pipeline, i vores netværk, og i vores rådgivning får du her: Vi ansætter de dygtigste og træner meget og hårdt i metode og faglighed. Danmarks dygtigste rådgivere er ansat i CfL.

Vi er ikke en formidlende salgsmaskine, selv om det er den mest rentable og fleksible forretningsmodel i branchen. Vi har fravalgt det, fordi erfaringen er, at det går ud over kvaliteten, når den vurderes på samtidig værdi til organisation og individ. CfLs rådgivere er fastansat her. De har et højt niveau, når de kommer, og de holder sig skarpe af to faglige fundamenter, som du ikke finder andre steder.

1. Alle de redskaber, vi anvender, valideres nemlig løbende af internationale forskere.  Flere og flere danske konsulenthuse vælger også at anvende CfLs redskaber i deres rådgivning. Vi træner konsulenterne, og de anvender redskaberne hos deres kunder, ligesom vi gør hos vores. Men vi anvender dem også i vores leadership pipeline og i netværk. En CfL-rådgiver er specialist i et eller nogle få redskaber. Med en stærk tradition for samarbejde kan disse specialister tilsammen lave en kvalitet, du med sikkerhed ikke finder andre steder.  Det er det ene fundament, og det sikrer dybde og validitet.

2. Nogen af de mange ledere, der kommer i CfL-huset, bidrager med deres tanker om de helt aktuelle udfordringer. Det har vi sat i system i det, vi kalder en udviklingsmotor. Den består af Indikatorer©, som er de spørgeskemaer, vi sender ud otte gange årligt. Men den virkelige udvikling sker, når vi på et klubhusmøde fremlægger disse data og krydrer dem med aktuel forskning fra et af landet universiteter og en leders personlige refleksioner. Der deltager omkring 100 ledere hver gang. En række CfL-rådgivere står bag designet af temaet og er en del af drøftelserne. Det er det andet fundament, som sikrer, at det der foregår i CfLs aktiviteter er topaktuelt. CfL er ledernes stemme. 

Udvikling sker også i det daglige 

I en tid hvor ”mini-” det ene og ”mini-” det andet er blevet branchens svar på behovet for billig og hurtig lederudvikling, mødes det altid med en vis skepsis, når vi siger, at det, vi udbyder, er tidsbesparende og skaber hurtig værdi både for dig og for den organisation, du er i.

Under krisen har nogen valgt at bruge klubhusmøderne som deres eneste kilde til at holde sig skarpe. Det koster nemlig én samlet pris pr. virksomhed, og så kan alle ledere og HR professionelle deltage frit i de otte halve dage om året. For virksomheden har det betydet, at den kan holde sine ledere skarpe for under et par tusind kroner pr. leder pr. år.

I dette forår har temaerne været kundestrategi, HR-funktionen, eksekvering og daglig ledelse. I dette efterår står den på livslang lederudvikling, beslutningskraft, proaktiv forretningsfornyelse og virksomhedsudvikling. Få overblik ved at hente CfLs app.

Og så er der de ledergrupper, der ganske enkelt vælger at afvikle deres møder i CfL-huset. Fordi det emmer af ledelsesfaglighed. I sommeren 2012 udvidede vi vores kapacitet, og vi kan konstatere en fordobling i antallet af ledergrupper, der vælger at holde deres møder her. Det er et poplært sted for ledere at være. Vi oplever også en stadig større efterspørgsel efter, at CfL faciliterer ledermøder ude i virksomheden eller bidrager til at lave en dagsorden for dem. Det er en oplagt måde for en ledergruppe at få det optimale ud af den tid, den sammen bruger på ledelse. 

Så endnu engang rigtig hjertelig velkommen tilbage. Vi glæder os til at samarbejde med dig og de andre ledere hos jer om lederudvikling.

Med venlig hilsen

CfL
Vækst gennem ledelse