I viljen er vejen frem

Vi vil give vores bud på et vigtigt ledelsesmæssigt tema – mobilisering af vilje.

Vi går ind til en tid med mange positive nyheder. Forudsigeligt positive, idet de fleste regnskaber vil vise, at vi har klaret os bedre end året før. Det vil være nærliggende at konkludere dette som fremgang og som anledning til at fejre, at vi er tilbage på sporet. Før vi når dertil, så lad os se på et par fakta.

Det er et faktum, at der i dag i det danske samfund er flere, der skal forsørges, end der er til at forsørge dem. Det er et faktum, at vores produktivitet stiger mindre end i andre lande. Det er et faktum, at vores uddannelsesniveau blandt de 25-34-årige stiger mindre end andre landes og at vores skolebørn, når de når 9. klasse, er mere end ét skoletrin bagud ift. f.eks. Kina og Singapore. Det er problemer, der er skabt igennem mange år og som primært handler om, hvad vi har gjort ved os selv igennem flere års opgang. En (vel)overstået krise må ikke få os til at glemme dette.

Paradoksalt nok kan vi samtidig konstatere, at artister bliver brugt i konferencer for at gøre deltagelse attraktiv. Skal ting gøres let for at være interessant? Kan vi kun lære med sukker? Er vi ramt af kollektiv ukoncentration? Hvad er der sket med evnen til at fordybe sig og gøre en indsats?

Vi er blevet luksustabere

En politisk kommentator har kaldt os for luksustabere. Og det kan ikke siges mere præcist. Vi har mageligt placeret os i offerrollen, hvor vi taler om krisen, der ramte os, politikerne der ikke er kompetente og Kina, der truer os. Vi påpeger og taler om, men vi handler ikke. Hvor mange blev mon mobiliseret af den seneste PISA-undersøgelse om skolebørns niveau til at sige ”hvad kan jeg som forælder gøre ved dette?” og hvor mange følte sig kaldet til blot at konstatere, måske kommentere og reelt ignorere?  

Der skal vilje og dermed handling til

Det er dokumenteret gentagende gange, blandt andet ved de mange ”Marchmallow-eksperimenter” (Walter Mischel 1930-), at vilje er en nøgle til succes. Det gælder også på ledelsesgangene. Der skal mod og vilje til at gøre de rigtige valg og fravalg. Det er ikke god ledelse at søge efter den næste helt nye managementterm, der kan løfte os gennem denne nye situation. En god leder skal ikke huskes for at ”det var ham/hende, der indførte Lean i vores hus” eller ”det var ham/hende, der sikrede, at teori U blev implementeret”. En leder skal ikke huskes for sine indsatser, men for sine resultater.

Resultater skabes med og gennem andre, og derfor skal en leder måles på, om han er i stand til at sikre handling – handling, der skaber resultater nu og ikke står i vejen for de resultater, der skal skabes i fremtiden. Handling betinges af vilje og vilje kan læres!

En leders fingeraftryk

De resultater, der tæller for en ledelse, er knyttet til det formål, som organisationen er sat i verden for. For de kunder eller brugere, der skal betale for det, for de medarbejdere, der skal levere det og det samfund, organisationen er en del af. Og det skal ske på alle disse fire centrale områder på samme tid. Ensidigt fokus på kun ét af disse områder er dårlig ledelse! Også selv om alle andre gør det! Det er her modet og viljen kommer ind. At tage beslutninger baseret på den organisation, man er leder for og ikke på baggrund af den for tiden mest gængse managementterm. Det er indlysende, at dette fordrer åbenhed og vilje til at lære af andre.

Den politiske virksomhedsleder

Under dække af, at det nu er ”in” at være politisk virksomhedsleder – dvs. leder med en holdning til samfundsproblemer – peger denne gerne på problemerne. Partipolitikere bedømmes på deres evne til at debattere, og vi må lægge øren til de mange kommentatorer, der lever af at mene noget om andres evne til at debattere. Alt er blevet spin og retorik. Men ægte samfundsansvar (Corporate Social Responsibility) handler ikke kun om at have en holdning. Det kræver handling. Det handler om at finde ud af, hvordan lige præcis det, man er leder for, bedst kan bidrage til samfundet. Hvad kan jeg gøre anderledes? Som chokoladefabrikken kan forbedre vilkårene for kakao-bønderne, kan bankerne hjælpe kunder til at undgå gælds-klemmen og ledere kan generelt gøre en indsats for at skabe en virksomhedskultur præget af ansvarlighed.

Spotlight på mobilisering af vilje

Vi har i CfL i godt et år haft en lang række fremsynede ledere omkring os til at hjælpe os pege på, hvad lederen selv kan gøre for at give sit bidrag til at hjælpe Danmark ud af disse udfordringer. De har bl.a. påpeget mange ledelsesuvaner, vi kan lægge fra os. I tillæg hertil vil vi i 2011 sætte spotlight på, hvordan ledere kan mobilisere vilje og handling hos den enkelte. Uden dygtige medarbejdere ingen resultater. Det giver sig selv. Så medarbejderne skal plejes og udvikles. En leder har de medarbejdere, han fortjener. Og gode medarbejdere har vilje. De møder en udfordring med holdningen ”hvad kan jeg gøre for at løse dette?”. ”Hvordan gør jeg det rigtigt første gang”, ”hvordan giver jeg den, jeg skal levere til højest mulig kvalitet til færrest mulige ressourcer?”. Hvis denne adfærd lå i rygraden på enhver medarbejder, kunne vi være mange ledelsesinstrukser foruden. 

Ansvarlighedskultur

Det er en ledelsesopgave at skabe en ansvarlighedskultur, hvor der er vilje til handling. En vilje, der skaber bedre resultater i jobbet og som også udenfor arbejdspladsen viser sig i handlende, konstruktiv adfærd. Hvordan reagerede dine medarbejdere mon på PISA-undersøgelsen?

Lad os bruge ledelse til at mobilisere os selv og alle omkring os, til at løfte Danmark ud af velfærds-klemmen. Hvordan kan du gøre en forskel?