Få styrket samarbejdet på tværs

Interne ledernetværk

I en tid præget af konstant forandring, stigende kompleksitet og høje forventninger har ledere brug for mere end mål og planer. De har brug for et fortroligt rum, hvor de kan vende ledelsesdilemmaer, få perspektiv og finde ny retning i fællesskab med andre ledere.

I CfL hjælper vi jer med at etablere interne ledernetværk, så I kan forbinde ledere på tværs af organisationen og styrke refleksion, engagement og sammenhængskraft i ledelseslaget.

Hvorfor interne netværk?

  • Med et internt netværk får I et professionelt samtalerum for ledelse – forankret i jeres organisation og drevet af det, der optager jeres ledere.

  • Når deltagerne kommer fra samme organisation og allerede deler en fælles forståelse og kontekst, får I en særlig mulighed for at udvikle og arbejde med ledelseskulturen. 

  • Ved at lade CfLs netværksledere facilitere jeres interne ledernetværk, frigør I jeres egne HR-konsulenter fra opgaven og undgår interne rollekonflikter.

  • Vores netværksledere har solid erfaring med facilitering og bidrager til, at der skabes en ramme for tillid og fortrolighed i rummet, fordi vi står uden for organisationen og ikke har andre funktioner internt. 

Med CfLs interne netværk får I:

Professionel facilitering

Vi har blik for både mennesker, møder, mening og nærvær.

Mangeårig erfaring

Netværkslederne er eksperter i at læse rummet og skabe engagerende processer.

Et trygt rum

I vil opleve et samtalerum, hvor det er trygt at være ærlig – og muligt at blive klogere.

Fuld neutralitet

Vi har ingen interne dagsordener, så der er fuld fortrolighed og tillid.

3 trin til at komme i gang med internt netværk

1. Uforpligtende møde med afklaring og inspiration

1. Uforpligtende møde med afklaring og inspiration

Vi tager en snak, hvor vi drøfter jeres situation og behov. I får vores umiddelbare anbefalinger og bliver klædt på til bedre at vurdere, om et internt ledernetværk giver mening hos jer.

2. Et rådgivningsforløb med konkret output

2. Et rådgivningsforløb med konkret output

Har I brug for mere, tilbyder vi et rådgivningsforløb. Først hjælper vi jer med at afklare formål, deltagerkreds og rammer. Dernæst udarbejder vi et konkret forslag til netværkets opbygning, så I har et solidt grundlag for at komme videre.

3. Professionel facilitering og netværksledelse

3. Professionel facilitering og netværksledelse

CfL sørger for, at det samlede ledernetværk organiseres i faste netværksgrupper på tværs af organisationen. Hver gruppe tilknyttes en fast netværksleder, der følger gruppen over tid og faciliterer på møderne. Møderne planlægges for ét år ad gangen.

"Interne ledernetværk skaber et rum uden præstationskrav og faste dagsordener, men med plads til refleksion, ærlige samtaler og kollegial sparring. Når samtalerne får lov at folde sig ud uden krav om handling eller resultater, opstår der ofte det, som organisationen længes efter: styrket ledelsespraksis og fælles retning i hverdagen."

Vi rådgiver gennem hele processen

I dialogen med jer drøfter vi blandt andet:

  • Formål og sammenhæng med jeres ledelseskultur og udviklingsbehov.
  • Forventningsafstemning og kommunikation i opstartsfasen.
  • Sammensætning af netværksgrupper.
  • Mødestruktur og overblik over omkostninger.
  • Anbefalinger til netværksledelse og facilitering.
  • Tilkøb af administrativ support til driften af netværket og koordinationsmøder med jeres interne HR-ressourcer.

Er I medlemmer af CfL, kan vi også rådgive om, hvordan I bedst bruger jeres medlemsfordele.

Et stærkt alternativ

Ikke klar til at starte internt?

Hvis I ikke har volumen til at etablere jeres eget interne netværk – eller hvis du som leder er nysgerrig på formatet – kan CfLs åbne ledernetværk være et godt alternativ.

Her mødes ledere fra forskellige organisationer i fortrolige netværksgrupper med professionel facilitering og høj faglighed. 

Udfyld formularen for at høre mere

Dorte Adamsen
Senior Leadership Consultant

T: + 45 22 57 09 57
M: dad@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik