Får personalesager ofte lov at udvikle sig uheldigt, begår lederne for mange undladelsessynder, og bruger HR alt for megen tid på brandslukning?
CfL anser ledelse for at være den enkeltfaktor, der har størst og mest vedvarende effekt på værdiskabelsen i virksomheden. God ledelse skaber færre konflikter, færre sygedage, større kompetencer og bedre resultater. Vi ved også, at kendskab til de juridiske spilleregler giver lederen tryghed og mod til at fylde ledelsesrummet ud og til at undgå de faldgruber, som kan koste dyrt – både ledelsesmæssigt og økonomisk. Vi har derfor sammensat en kursusdag, som giver virksomhedens ledergruppe den nødvendige basisviden om HR-juraen og om retten, men ikke mindst pligten til at lede.