Magt i ledelse: Tør vi stå ved den?
konference
Vær med, når stærke stemmer fra forskningen, forsvaret, erhvervslivet og medierne giver hver deres perspektiv på, hvordan magt formes, forhandles og udøves i praksis.
Magt er et grundvilkår i al ledelse, men vi befinder os i en tid, hvor magt for alvor er til debat, og hvor den bliver trukket i to vidt forskellige retninger.
På den globale scene vinder magtfulde ledere terræn, mens vi internt i organisationerne hylder flade strukturer og nul-titler.
Midt i det spændingsfelt risikerer vi at tabe meningen af syne. Magt handler om evnen til at skabe retning, tage ansvar og bruge sin indflydelse konstruktivt. Uden magt – ingen ledelse, men spørgsmålet er, hvordan vi tør stå ved magten og bruge den klogt.
Se det fulde program nedenfor.
Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen, Bjarne Corydon, generaldirektør i DR, Lene Tanggaard, professor i Pædagogisk Psykologi ved Aalborg Universitet, Christiane Vejlø, fremtids- og medieanalytiker, Mikkel Karlsen, psykologisk entertainer, Vilhelm Holsting, institutchef, Institut for Ledelse og Organisation på Forsvarsakademiet, Joachim Gram, erhvervspsykolog og chefkonsulent i AS3, Lykke Jeppesen, ansvarlig for medledelse i Clever, Mette Nøhr, ansvarlig for strategisk designudvikling og oplevelseskoncepter i Clever, Troels Gottlieb, erhvervspsykolog, ph.d. i personlighed og ledelseseffektivitet, Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i filosofi ved Københavns Universitet, Thomas Lange, erhvervspsykolog og director i AS3 Transition, Anja Neiiendam, direktør i CfL.
Husk, at du sparer 25%, hvis du tager en eller flere kolleger med.
Velkommen til dagens konference, hvor vi sætter scenen med AS3 og CfLs udlægning af, hvordan magt i organisationer og ledelse bevæger sig.
Ved Anna Libak, udlandsredaktør, Weekendavisen
Vi lever i et hyperdemokratisk samfund, hvor både borgere og medarbejdere har mere magt end nogensinde. Alligevel breder følelsen af magtesløshed sig. Hvorfor?
Vær med, når Anna Libak indleder magtkonferencen 2026 med et skarpt blik på de store samfundsstrømninger, der former vores syn på autoritet, ansvar og ledelse. Fra 68’ernes opgør med autoriteter til dagens sociale mediedrevne virkelighed, hvor autoritet ikke længere følger af titel eller uddannelse, men af synlighed og præstation.
Det paradoksale er, at opgøret mod autoriteter på den ene side har kulmineret med en amerikansk præsident, der definerer sine egne sandheder, på den anden side længslen efter fælles rammer, rigtigt og forkert.
Hvad betyder det for vores organisationer og deres ledere, når alle har en stemme? Hvor flytter magten hen?
Ved Bjarne Corydon, generaldirektør i DR
Der er to årsager til, at han nyder magten. Den første er, at det er dybt tilfredsstillende at gøre en forskel. Den anden er, at magten giver adgang til viden, der ellers er skjult.
Udlægningen stammer fra Corydon selv i et i interview i Kristelig Dagblad i efteråret 2024. På det tidspunkt var den tidligere finansminister ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Børsen, og allerede dengang havde han udøvet mere magt, end mange ledere kommer til opleve.
I dag er han generaldirektør for Danmarks Radio, landets suverænt vigtigste og mest magtfulde medie. Har det skubbet til hans syn på magten?
Få svaret i dette oplæg, hvor Bjarne Corydon deler sine refleksioner om magtens væsen – både den personlige oplevelse af at have den, og den strategiske opgave i at forvalte den.
Pause med tid til en kop kaffe ☕
Ved Vilhelm Holsting, institutchef, Institut for Ledelse og Organisation på Forsvarsakademiet
Forsvaret er hierarkisk opbygget og kommandovejene er klare. Alligevel ville systemet bryde sammen, hvis magten kun flød oppefra og ned. Under ekstremt pres – som i en kampsituation – er der brug for, at beslutninger træffes hurtigt, tæt på virkeligheden og af de mennesker, der faktisk står i den. Det er kernen i metoden mission command, som du kan høre meget mere om i dette spor.
Kom tæt på, hvordan Forsvarets udfolder autoritet og bemyndigelse i en konkret virkelighed og lær af det. Mission command er udviklet til militære operationer, men metoden rummer også en ledelsesfilosofi: Magt handler først og fremmest om at definere formålet og sætte en klar retning. Vejen til succes er at uddelegere ansvar og handlekraft.
Ved Joachim Gram, erhvervspsykolog og chefkonsulent i AS3
Er personprofiler, der tiltrækkes af magten, altid de bedste ledere? I dette spor dykker vi ned i magtens bagsider, oversete introverte profiler og uforløst ledelsespotentiale. For hvad har magten typisk af kendetegn? Og hvad gør den ved os?
Joachim Gram gør os klogere på, hvem der tiltrækkes af magten, og hvad vi bør være opmærksomme på.
Du får indblik i, hvordan forskellige lederstile kan supplere hinanden - og hvordan du spotter faresignaler, når magten lander skævt i organisationer.
Ved Lykke Jeppesen, ansvarlig for medledelse, Clever, og Mette Nøhr, ansvarlig for strategisk designudvikling & oplevelseskoncepter, Clever
Alle fulgte spændte med, da Clever i foråret 2025 fjernede cheftitler og opløste klassiske magtstrukturer blandt deres 500 ansatte.
Virksomheden, der er Danmarks førende inden for e-mobilitet, ville noget radikalt nyt og indførte i 2020 medledelse. De ønskede, at medarbejdere med den rette viden og evne skulle sættes fri til at tage initiativ og beslutninger. Ikke dem med ledertitlerne.
I spidsen for strategien står Lykke Jeppesen, som i oplægget deler ud af konkrete erfaringer fra Clevers rejse mod medledelse. Hvordan blev forandringen modtaget - både positivt og negativt? Hvor forsvandt magten og beslutningskraften hen? Og hvem har i realiteten indflydelse i dag?
Mød også den tidligere leder, Mette Nøhr, der har oplevet overgangen helt tæt på og var med til at teste principperne med de første teams. Hvordan var det at blive overflødig som chef? Hvad motiverer hende i dag?
Lyt med og få inspiration til at skabe en arbejdskultur, hvor magten distribueres via tillid og tydeligt ansvar.
Frokostpause 🍴
Ved Lene Tanggaard, professor i Pædagogisk Psykologi ved Aalborg Universitet
Følelser fylder mere end nogensinde i arbejdslivet. Vi skal være autentiske og passionerede, og mange ledere oplever, at de er magtesløse over for argumenter, der handler om følelser. Ledelse er derfor i stigende grad blevet et omsorgsarbejde, men hvad betyder det for vores rolle?
I dette oplæg udfordrer Lene Tanggaard idéen om, at følelser er ustyrlige og derfor altid skal rummes. Det skal de ikke. De skal tværtimod ledes og afgrænses. Som ledere skal vi turde påtage os magten og altid holde organisationens overordnede opgaven for øje.
Vær forberedt på at blive ført ind i et nyt forskningsfelt og få ny og anderledes inspiration til, hvordan du som leder kan bevare både empati og autoritet i en tid, hvor følelser tager magten.
Ved Troels Gottlieb, erhvervspsykolog, ph.d. i personlighed og ledelseseffektivitet
Magt kan forandre os, meget mere end vi tror, men hvorfor? Få svaret, når Troels Gottlieb dykker ned i et af de største psykologiske paradokser: De egenskaber, som hjælper os til at opnå indflydelse – som empati, nysgerrighed og social intelligens – bliver ofte svækket, når vi først får magt.
Så galt behøver det ikke at gå. Med videnskaben i ryggen giver Troels Gottlieb konkrete bud på, hvordan man som leder kan bevare sin dømmekraft og sit sociale kompas – og dermed bruge sin indflydelse klogt.
Vær forberedt på et oplæg med både humor og bid, når der stilles skarpt på selvindsigt og magtens mørke sider.
Ved Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor i filosofi ved Københavns Universitet
Forskning i ledelse skelner grundlæggende mellem magt og autoritet. Magtudøvelse handler om at få ting til at ske, mens autoritet er retten til at træffe beslutninger, der i en given organisationsstruktur anses som meningsfulde.
Få et filosofisk perspektiv på magt i denne session, hvor Morten Ebbe Juul Nielsen udfolder begreberne magt, autoritet og legitimitet – og bygger bro til moderne ledelse.
Hør, hvorfor legitim ledelse motiverer, mens illegitim magtudøvelse kan være direkte ødelæggende for organisationer både økonomisk og menneskeligt. Oplægget giver et skarpt indblik i, hvorfor ledere ikke kan nøjes med at få ting til at ske, men må forstå, hvordan deres beslutninger opleves, tolkes og accepteres i organisationen. Hør bl.a. om:
Pause med ☕ og kage.
Ved Christiane Vejlø, fremtids- og medieanalytiker
AI er en ny aktør i organisationernes magtspil, fordi du langsomt men sikkert overdrager mere og mere beslutningskraft til algoritmerne. Samtidig forskydes lederrollen. Kunstig intelligens kan allerede nu planlægge, prioritere og evaluere, noget vi tidligere har betragtet som kerneopgaver i ledelse. Spørgsmålet er ikke længere, om AI får magt, men hvordan vi forholder os til det, når beslutninger flytter sig fra mennesker til maskiner.
Vi stiller spørgsmålet til Christiane Vejlø, der en af de mest fremtrædende stemmer i debatten om teknologiens betydning. Få hendes udlægning af en fremtid, hvor ledelse og magt (måske) er forsvundet som menneskelig disciplin.
Efter et kort oplæg går vi over til debat faciliteret af Thomas Lange, erhvervspsykolog og director i AS3 Transition.
Ved Mikkel Karlsen, psykologisk entertainer
Vi runder dagen af med et energisk, underholdende og overraskende indslag, hvor den psykologiske entertainer Mikkel Karlsen demonstrerer, hvor meget man faktisk kan aflæse, forudsige og påvirke - live foran os alle. Via psykologisk manipulation og skarp menneskeforståelse involverer han deltagerne og læser sit publikum som en åben bog.
Mikkel Karlsen har mere end 20 års erfaring, og mange vil kende ham fra P3, Aftenshowet og Go’ aften Danmark. Glæd dig til en afslutning, du vil huske.
Opsamling på dagens vigtigste pointer. Hvad kan du tage med hjem?
Ja, der er betalingsparkering ved CfL, men begrænset antal pladser. Vi anbefaler derfor tog eller metro til Østerport Station. Herfra er der 7 minutters gang til CfL.
Betaling foregår via faktura. Ved tilmelding angiver du dine og virksomhedens faktureringsoplysninger.