Det er med klare fravalg og simple regler, at strategien bliver tydelig. CfLs inspiration og metode er udviklet af Donald Sull, professor of Management Practice in Strategic and International Management, MIT.
Du vil opleve en proces, hvor vi finder frem til simple guidende regler gennem afdækning af:
- Hvad er det forretningsmæssige problem? Hvorfor er det vigtigt at løse, og er der commitment til at løse det?
- Hvad flytter oplevet kundeværdi op og omkostningerne ned? Med andre ord: Hvordan skaber virksomheden værdi?
- Hvad er de kritiske forhindringer og flaskehalse for værdiskabelsen?
Som svar på ovenstående spørgsmål identificerer vi set sæt simple regler. Næste skridt er afprøvning, monitorering af værdiskabelse og tilpasning af de simple regler.
Dr. Don Sull har vist, at der kan skabes store og målbare resultater ved at løse komplekse strategiske problemstillinger gennem forenkling.
Metode
Ved at anvende SIMPLE RULES som metode tilføres en håndfuld guidende regler til håndtering af de mest kritiske aktiviteter eller beslutninger, der dokumenteret har mest potentiale til at øge værdi.
Vi arbejder typisk med metoden gennem fire faser:
1. Vi identificerer, hvor potentialet for værdiskabelse er størst.
2. Vi identificerer de mest kritiske flaskehalse – komponenter, der står i vejen for, at det større system kan virke.
3. Vi designer de enkle regler gennem en proces, der involverer nøglepersoner.
4. Efter tre og seks måneder forfines reglerne, så de sikrer forankring af de opnåede resultater.