Job hos CfL

Erhvervspsykolog med erfaring som ledelsesrådgiver

Har du passion for udvikling af virksomheder og mennesker - og er samtidig uddannet erhvervspsykolog, så er du måske den nye senior- eller chefrådgiver vi har behov for.

I CfL er vi interesseret i kolleger, der tror på at god ledelse gør en forskel og drives af en god portion idealisme. Vi søger en erhvervspsykolog, der har et reelt ønske om at forstå vores kunders forretning, og som ønsker at skabe udvikling for og med kunden.

Som erhvervspsykologisk rådgiver i CfL vil du arbejde med private og offentlige danske virksomheder, når de har behov for at udvikle deres ledelse, strategier og organisationer.

Du vil være med til at hjælpe vores kunder med at transformere deres forretning og udvikle den afgørende ledelseskapacitet – både i salgsafklaringsfase og efterfølgende leverance.

CfL er også et testhus, der udvikler og udbyder testværktøjer, der kan være med til at udvikle og optimere samarbejdet og skabe bedre resultater hos vores kunder. Hvis du ikke allerede er – vil du blive gradvist blive certificeret i en lang række af de udviklings- og testværktøjer, som vi certificerer andre konsulenter og HR-professionelle i.

Sammen med resten af rådgivningsteamet vil du eksempelvis arbejde med:

  • Ledelsesudvikling – individer, ledergrupper og samlede ledelsessystem
  • Erhvervspsykologisk testning som del af assessment- og lederudviklingsforløb  
  • Organisationsudvikling og organisationsdesign
  • Forandringsledelse og organisatorisk handlekraft/eksekvering
  • Undervisning på CfL’s åbne lederudviklingskurser og virksomhedstilpassede lederkurser og programmer


Din baggrund og erfaring

Vi forventer, at du enten har erfaring fra et konsulenthus eller som selvstændig konsulent. Salg er en naturlig del af din dagligdag og du er god til at skabe og vedligeholde relationer. Du er god til at lytte til og udfordre kunden og forstå deres udfordringer og behov, samt at omsætte dette til værdiskabende indsatser og løsninger for kunden.

Du er kompetent i at afdække og præsentere komplekse problemstillinger på en enkel måde, og du kommunikerer ærligt med selvtillid og overbevisning. Du er vant til at drive og færdiggøre opgaver af høj kvalitet. Du har en rigtig god forståelse af samspillet mellem virksomhedernes strategiske udfordringer/målsætninger og de ledelsesmæssige kompetencer/udviklingsbehov, og du brænder for at forbedre ledelseskvaliteten og resultatskabelse hos kunden.

Du har erfaring med både større og mindre virksomheder, gerne også offentlige sektor og er vant til at arbejde med såvel den øverste ledelsesgruppe, samt det samlede ledelsessystem.

Du arbejder selvstændigt og sikkert, men motiveres også af samarbejde med dine ledelsesfaglige kolleger i et velfungerende fællesskab, hvor vi tilstræber og efterlever et stort ”VI”. Der vil være god mulighed for personlig udvikling og at bidrage til CfL’s fremadrettede udvikling og fokusområder.

 

Vi tilbyder

Hos CfL bliver du en del af en energisk arbejdsplads med mange aktiviteter, høje ambitioner og en professionel tilgang, hvor alle har fokus på kunden. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt, og vi har det sjovt samtidigt.

Vi tilbyder en fast løn plus teambonus, frokostordning og fri parkering. Vi sørger for at klæde dig på til jobbet med en omfattende introduktion til CfL, vores forretningsområder og vores faglige og pædagogiske tilgange. Du får reference til Områdechef Henrik Graungaard.

Sådan ansøger du

Såfremt du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV til Charlotte Jørgensen job7@cfl.dk .

Bekræftelse på modtagelse af ansøgning og bilag fremsendes automatisk. Skulle du mod forventning ikke modtage en bekræftelse, bedes du kontakte os på job@cfl.dk.

Ansøgningsfrist: 22. januar 2021
Arbejdssted: København eller Aarhus
Tiltrædelse: 1. marts 2021 
Samtaler: holdes løbende

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøgere og ansøgere til opslåede stillinger. Læs mere her

Yderligere oplysninger fås hos:

Henrik Graungaard 
E-mail: hgr@cfl.dk 
Mobil: +45 5154 4126 

CfL er et ledelseshus, der er sat i verden for at løfte ledelseskvaliteten i Danmark. I private såvel som offentlige virksomheder. Helt enkelt tror vi på: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores arbejde omfatter både netværk, kursusaktiviteter, arbejde med testværktøjer, HR-jura og rådgivning.

Har du spørgsmål?

Henrik Graungaard
Områdechef for ledelsesrådgivning

T: +45 5154 4126
M: hgr@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik