Indhold
Vi arbejder på tre niveauer på kurset:
- Det strategiske
- Det HR-faglige/operationelle
- Det personlige
Ved at arbejde med konkrete cases, både fra din egen organisation og andre organisationer, får du mulighed for at afprøve HR-værktøjer, der giver indsigt i og forståelse for sammenhængen mellem din organisations strategi, forretning og HR-indsatser.
Du lærer at forstå forretningsstrategier og HR-data, herunder at oversætte dem til værdiskabende HR-indsatser.
Når du arbejder med konkrete udfordringer fra din egen organisation, får du inspiration til at ændre din egen HR-praksis og implementere nye tiltag. Derudover får du mulighed for at opbygge et netværk med andre HR-professionelle, som du efterfølgende kan sparre med i hverdagen.
I løbet af kurset beskæftiger vi os med:
- Forretningsstrategi, herunder værktøjer til strategisk analyse, strategiudvikling samt udvikling og implementering af HR-strategier.
- HR-funktionen og nye HR-trends, som f.eks. brug af AI i HR.
- Analyse af din organisation og dens kompetencer, beslutningskraft, ledelseskraft og evne til at gennemføre forandringer.
- HR-data og vigtigheden af at arbejde datadrevet med HR.
- HR-fagområder: Tiltrækning/rekruttering, tilknytning, teamudvikling, Performance Management, Talent Management mv.
- Dine mange roller, herunder værktøjer til dialog med ledere og udvikling af teams og ledergrupper.
Forløb
Kurset består af 3 moduler, hvor du både på og mellem modulerne arbejder med HR-indsatser og udfordringer fra din egen organisation. Det kan f.eks. være organisationsanalyser, analyser af HR-funktionen, onboarding, teamudvikling eller succession management.
Er du ikke tilknyttet en organisation lige nu, kan du tage udgangspunkt i en anden virksomhed, som du har indsigt i via dit personlige eller professionelle netværk. På den måde kan du arbejde med kursets opgaver og få størst muligt udbytte af forløbet.
Værktøjer du kan bruge med det samme
Du kommer til at arbejde med en række praktiske modeller, analyseværktøjer og metoder. Du får blandt andet værktøjer til udvikling af en HR-strategi med konkrete HR-indsatser, organisatoriske analyser, et rammeværktøj til at skabe overblik over HR-data samt metoder til at professionalisere dialog og sparring med ledere.
Målet er, at du ikke kun får ny viden, men også konkrete redskaber, som du kan omsætte til handling i din HR-praksis allerede under kursusforløbet.
Sådan arbejder du mellem modulerne
Mellem modulerne arbejder du videre med konkrete udfordringer fra din egen organisation og afprøver de modeller og værktøjer, du har mødt i undervisningen. På den måde bliver læringen løbende koblet til din hverdag og de opgaver, du står med.
Der er et begrænset omfang litteratur mellem modulerne, da du bliver introduceret for teorier og metoder i løbet af undervisningsdagene. Til gengæld anbefaler vi, at du afsætter cirka 2-3 timer til forberedelse og hjemmeopgaver før kursusstart og mellem modulerne, så du får størst muligt udbytte af forløbet.
Læringsmakker gennem hele forløbet
Du bliver koblet sammen med en læringsmakker, som du følges med gennem hele kursusforløbet. Sammen kan I sparre om hjemmeopgaver, drøfte udfordringer fra jeres hverdag og hjælpe hinanden med at omsætte kursets værktøjer til handling. Formålet er at styrke dit udbytte, skabe kontinuitet mellem modulerne og øge sandsynligheden for, at du får omsat læringen til konkrete resultater.