Må man kontakte en sygemeldt medarbejder? Skal en medarbejder på barsel også have en lønregulering? Hvad skal der stå i en advarsel? Kender du svarene?

Kender du svarene? Manglende viden kan koste dyrt – både menneskeligt, ledelsesmæssigt og økonomisk. Kom på forkant med HR–juraen og kend dit råderum.

Dit udbytte af et kursus i HR-jura for ledere - på blot 1 dag

Kurset HR-jura for ledere klæder dig på til at håndtere HR-juraen i dagligdagen f.eks., når medarbejderen har for stort fravær, ikke performer, eller du overvejer en opsigelse.

På et kursus i HR-jura for ledere får du en grundig gennemgang af, hvilke rammer ledelsesretten og ledelsespligten sætter for dit ledelsesrum, og du lærer at undgå de faldgruber, ledere typisk falder i.

Indhold

  • De 12 HR-juridiske råd til ledere
  • Rammerne for ansættelsesforholdet
  • Ledelsesretten og ledelsespligten
  • HR-juraen i en nøddeskal – de vigtigste regler for ansættelse, rettigheder og pligter, sygefravær, ændringer af ansættelsesvilkår samt for advarsler og opsigelse.

Hvordan forløber kurset?

Kurset afholdes virtuelt, hvilket betyder, at det foregår live med en direkte interaktion mellem underviser og kursister samt kursisterne imellem. Du kan stille spørgsmål undervejs til underviseren og dine medkursister, og der vil være øvelser, hvor I bliver sat sammen i mindre grupper i såkaldte breakout-rooms.

I god tid inden kursets start modtager du en guide pr. mail med praktisk information samt et link, der skal bruges til at deltage i kurset.

Det er muligt at deltage i kurset, uanset hvor du befinder dig. Det eneste, du har brug for, er en computer med fungerende mikrofon og kamera samt adgang til internettet.

Deltagere på CfLs kursus i HR-jura for ledere

Kurset henvender sig både til nye og erfarne ledere, som gerne vil have et brush-up på HR-juraen.