Kursus

HR-procesfacilitatoren

Styrk din procesfacilitering i HR – fra afklaring til gennemførelse.

HR Procesfacilitatoren 3000X2000
Download folder om kurset

Medlemspris kr. 19.500,- ekskl. moms / Andre kr. 22.900,- ekskl. moms

Tjek om din virksomhed er medlem
Vælg start dato

10. juni 2026 - 19. august 2026

Lokation: København

Varighed 4 dage - 2 moduler

Lokation København

  • Modul 1

    CfL, København Ø

    • 10. juni 2026, KL. 09:00 - 16:00
    • 11. juni 2026, KL. 09:00 - 16:00
  • Modul 2

    CfL, København Ø

    • 18. august 2025, KL. 09:00 - 16:00
    • 19. august 2025, KL. 09:00 - 16:00

Afhold kurset hos jer

Alle vores kurser kan leveres som interne forløb i jeres organisation. Læs mere.

Stå tydeligt og sikkert i rollen som HR-procesfacilitator

Procesfacilitering handler om at designe og styre en proces, så andre kan skabe bevægelse. Det er ikke at levere svarene, men at sikre, at rammen og retningen er tydelig, så andre i organisationen selv kan træffe beslutninger og handle.

I en HR-kontekst betyder det, at du bliver inviteret ind, når noget skal afklares, udvikles eller forandres. Det kan være en ledergruppe, der mangler fælles retning. En trivselsmåling, der skal omsættes til handling. En workshop om samarbejde. Eller en forandringsproces, der er gået i stå.

Her er din opgave ikke at levere løsningerne på trivsel, samarbejde eller kultur, men at tage ansvar for processen. Du skal med troværdighed og tillid kunne skabe struktur i dialogen og hjælpe andre med selv at tage ejerskab.

Mange HR-professionelle oplever, at bestillinger er uklare, at mandatet ikke er afstemt, og at ansvaret lander hos dem. Det kan betyde, at du ender som mødebooker, workshop-afvikler eller HR-brandmand frem for kompetent og troværdig procesansvarlig.

Indhold

På kurset lærer du at omsætte uklare bestillinger til skarpe procesdesigns. Du arbejder med det professionelle samtalerum mellem HR og opdragsgiver, dér hvor opgaven afklares, før processen designes.

Du arbejder med din rolle i at:

  • afklare formål: Hvad skal være anderledes bagefter?
  • undersøge behov: Hvad er det egentlige problem?
  • afstemme mandat: Hvad må du beslutte, og hvad må du ikke?
  • tydeliggøre roller: Hvem ejer indholdet, og hvem ejer processen?
  • sætte klare rammer for tid, deltagere og beslutningskompetence.

Du lærer at designe og facilitere processer, der skaber retning, involvering og effekt. Du træner i at styre dialogen, holde retning og justere undervejs, når dynamikker, modstand eller forskellige interesser melder sig.

En vigtig del af kurset handler om dig i rollen. Du arbejder med den måde, du er til stede på som facilitator: din stil, dine vaner og din måde at reagere i mødet med andre. Det handler ikke kun om metoder, men om hvordan du bruger dig selv professionelt i faciliteringen.

Målet er, at du træder ind i rummet med større selvsikkerhed og skaber tryghed og tillid i samspillet med ledelsen.

Forløb

Kurset er et 4-dages forløb fordelt på to moduler á to dage. Mellem modulerne afprøver du konkrete faciliteringsgreb i dine egne HR-opgaver og tager erfaringerne med tilbage på modul 2. Her får du sparring på dine erfaringer i små reflekterende gruppeøvelser.

Undervisningen er aktiv og dialogbaseret. Korte faglige oplæg veksler med cases, øvelser, træning og sparring. Det er praksisnært og involverende. Læringen opstår i samspillet mellem deltagerne, underviseren og de daglige situationer, vi alle bringer ind i rummet. Målet er, at du omsætter metoder og begreber til bevidste valg og handling i din egen praksis.

Målgruppe

Kurset er for dig, der arbejder i HR og bliver inviteret ind, når noget skal afklares, udvikles eller forandres, og hvor du har ansvaret for at facilitere processen. Du leder møder, workshops og udviklingsforløb i tæt samarbejde med ledere og teams. Samtidig ønsker du at stå stærkere i din rolle og blive bedre til at omsætte uklare bestillinger til værdiskabende forløb med tydelig retning og fremdrift.

Dit udbytte

  • Større selvsikkerhed i rollen som procesfacilitator, og evnen til at skabe tryghed og tillid i rummet.
  • Bedre til at afklare opgave, mandat og ansvar før du designer en proces.
  • Klarere forståelse af din rolle som procesansvarlig i HR, og hvornår du skal træde frem, holde igen eller justere.
  • Bevidsthed om din personlige stil i faciliteringen, og hvordan dine vaner og reaktioner påvirker processen.
  • Evne til at bruge dig selv professionelt i rummet - også når dynamikker, modstand eller uenighed opstår.
  • Konkrete greb til at designe og drive processer med tydelig retning og fremdrift.

Virksomhedens udbytte

  • En tydelig og troværdig procesfacilitator, som ledelsen har tillid til i krævende forløb.
  • HR-leverancer, der opleves som mere relevante og virkningsfulde.
  • Klarere beslutninger og tydeligere fremdrift i udviklingsforløb.
  • En kompetent facilitator, der tager ansvar for processen i et stærkt samarbejde med den ansvarlige leder.
  • En styrket proceskonsulentfaglighed, der øger HR’s samlede værdi i organisationen.

Før kurset går i gang, kan du starte du med at tage fat på din egen praksis. Beskriv kort din rolle og udvælg en konkret faciliteringsopgave fra din hverdag, som du arbejder med gennem hele forløbet.

Du får adgang til udvalgte tekster og materialer på vores læringsplatform. Det er ikke pensum, du skal igennem, men inspiration og fagligt input, der klæder dig på. Du kan fx bruge AI til at få overblik over teksterne, stille spørgsmål og koble indholdet til dine egne opgaver.

På den måde møder du op forberedt, så vi kan bruge tiden på kurset på træning, dialog og det, der bedst læres sammen med andre.

Dag 1-2 - modul 1

Fra forespørgsel til kvalificeret opgaveforståelse

Fokus er på det, der sker før du designer en proces: Hvordan træder du ind i en forespørgsel? Hvordan afklarer du opgaven? Hvad er formålet, og hvad er dit mandat?

Du lærer at læse konteksten og forstå, hvad der er på spil organisatorisk, relationelt og menneskeligt. Vi arbejder med, hvordan du skaber tillid og følgeskab i dialogen med opdragsgiver, og hvordan du balancerer hjælpsomhed med tydelighed og autoritet.

Spørgsmål bliver introduceret som et centralt procesfagligt redskab til at skabe afklaring og åbne nye perspektiver allerede før du arbejdes videre med dit procesdesign.

Du arbejder bl.a. med at:

  • forstå og anvende det konsultative rum i HR’s procesfaciliterende arbejde, dvs. hvordan du arbejde systematisk med opgaveafklaring i dialog med opdragsgiver, så rammer og forventninger er klare fra start.
  • læse og analysere kontekst, herunder organisatoriske, relationelle og psykologiske vilkår.
  • arbejde med relationstrekanten og skabe følgeskab og tillid.
  • bruge spørgsmål som procesfagligt redskab i dialoger.
  • kende forskel på faglige tilgange og hvornår du skal justere dem, fx hvordan forskellige tilgange påvirker dine spørgsmål, greb og procesvalg.
  • styrke din evne til at træde ind i forespørgsler med hjælpsomhed, faglighed, ansvarlighed og autoritet.

 

Dag 3-4 - modul 2

Fra opgaveforståelse til procesfacilitering i praksis

Fokus er på hvordan du designer og gennemføre processer, der skaber reel bevægelse i organisationen. Du tager udgangspunkt i din egen case og de prøvehandlinger, du har arbejdet med siden modul 1. Erfaringerne fra din egen hverdag danner grundlag for fælles refleksion og videre udvikling.

Du arbejder med at omsætte en klar opgaveforståelse til et konkret procesforløb. Hvordan bygger du en proces op, så den giver mening for deltagerne og fører til handling? Du arbejder med at vælge form, struktur og greb bevidst, og i at justere undervejs, når situationen ændrer sig.

Modulet sætter også fokus på din rolle som facilitator. Hvordan står du i processen, når du er inviteret ind for at hjælpe, men ikke ejer hverken problem eller løsning? Du arbejder med at tage ansvar for rammer, retning og fremdrift, samtidig med at du skaber involvering og ejerskab hos dem, der skal videre med opgaven.

Du arbejder bl.a. med at:

  • følge op på egne cases og prøvehandlinger gennem aktionslæring og fælles refleksion.
  • omsætte opgaveforståelse til relevante procesdesigns, der skaber bevægelse i organisationen
  • facilitere processer, hvor HR har ansvar for rammer, struktur og fremdrift, uden at eje løsningen
  • anvende og justere faciliteringsgreb i takt med, at processen udvikler sig.
  • indtage og skifte mellem roller i faciliteringen afhængigt af kontekst og formål.
  • facilitering af organisatorisk bevægelse, fx i forbindelse med forandring, kultur og strategiske udviklingsbehov
  • styrke din evne til at stå professionelt i faciliteringsrollen, også når processen bliver kompleks eller uforudsigelig.

Strategic Leadership Consultant Dorte Adamsen

Hent folder om HR-procesfacilitatoren Her kan du hente en folder med info om kurset. Folderen kan du printe og give til den leder, der afgør din deltagelse på kurset. Hent folderen

Ofte stillede spørgsmål

Der er gode parkeringsforhold. Vi råder over 65 parkeringspladser.

Vi tilbyder en reduceret parkeringsafgift via EasyPark, når du er gæst i huset. Forud for kurset vil du modtage et link, som du skal bruge, når du ankommer til CfL, hvor du skal indtaste dine registreringsoplsyninger. Det er også muligt at indtaste dem ved ankomst på standeren i receptionen.

Vi har desuden 10 ladestandere fra Clever, som er tilgængelige for vores kunder og medarbejdere.

Parkeringsforholdene kan variere hos de forskellige konferencesteder, vi benytter. Tjek derfor på det enkelte konferencesteds hjemmeside.

CfL ligger 500 meter fra Østerport Station i København, hvortil der er gode bus-, tog- og metroforbindelser. Vi bestræber os altid på at lægge internatmodulerne tæt på offentlig transport. Spørg os gerne i forhold til konkrete afholdelser på forretningssupport@cfl.dk.

CfL er en medlemsorganisation for virksomheder. Du kan derfor ikke have et personligt medlemskab. Er du i tvivl, om din virksomhed er medlem af CfL, er du velkommen til at sende os en mail på medlem@cfl.dk. Du kan også finde en liste over medlemsvirksomheder her.

Ja, du kan sagtens tilmelde dig kurset, selvom din virksomhed ikke er medlem af CfL.

Ja, forløbet er med fuld forplejning. Kontakt os gerne på forretningssupport@cfl.dk, hvis du har allergener eller andre hensyn, vi skal være opmærksomme på.

Betaling foregår via faktura. Ved tilmelding angiver du dine og virksomhedens faktureringsoplysninger.

Har du brug for sparring?

Tina Holm
Senior Kompetencerådgiver

T: +45 5154 4128
M: tho@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Andre har kigget på

4,5

HR Business Partneren

På kurset kan du styrke din rolle som HR Business Partner ved at blive en strategisk sparringspartner for ledelsen og bidrage mere markant til værdiskabelsen i din organisation.

HR-konsulenten

Få styrket din HR-rolle med konkrete værktøjer. Det giver dig overblik, struktur og sikkerhed i arbejdet med HR-opgaver og samarbejdet med lederne i din organisation.

Tilmeld dig kurset

Udfyld formularen for at tilmelde dig kurset

Vælg startdato
Tilmelding

Ved tilmelding skal du acceptere vores forretningsbetingelser og privatlivspolitik