Bliv udfordret med netværk for

HR Chefer

Har du ambitioner om at udvikle dig selv og din virksomhed?

Netværkene videndeler og går i dybden med HR-fagligt stof og aktuelle udviklingstiltag i deltagernes virksomheder. Overordnet fokus er både HR og ledelse med fokus på at opbygge en solid forretningsforståelse og målrettet tilgang til funktionens organisatoriske placering.

Faglig og personlig udvikling diskuteres og programsættes målrettet som understøttelse af den enkelte deltagers funktion og udvikling, ligesom forskellige HR- og andre relevante værktøjer og metoder løbende undersøges og diskuteres.

Temaer

Eksempler på temaer:

  • Hvordan bliver HR en relevant sparringspartner?
  • Ledelseskommunikation
  • Case: Sådan arbejder vi med strategisk kompetenceudvikling
  • Jagten på talenter – hvilke greb kan vi benytte?
  • HR-aktiviteter, sociale medier og strategiske pejlemærker
  • Reaktioner, relationer og ledelseskrav ved forandringer
  • Mod til ledelse – HR kan understøtte lederne
  • HR's fremtidige rolle
  • Employer branding

Møder

4-5 årlige møder. Møderne er heldagsmøder eller døgnmøder

Mødesteder

Hos CfL i København og udvalgte hotel- og konferencesteder

Hvad koster det?

CfL-medlemmer: Fra kr. 21.800 ekskl. moms pr. år. Andre: Fra kr. 25.650 ekskl. moms pr. år

FAQ om netværkene

Herunder kan du finde svar på en række spørgsmål om netværkene. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Netværket består af ambitiøse HR-chefer, der har ansvar for både at positionere HR som en strategisk partner i forretningen og sikre den daglige HR-drift. Det er et meget velfungerende netværk, som flere af deltagerne kalder ”deres faglige oase”.  Deltagerne vælger selv temaerne, der typisk tager afsæt i de konkrete ledelses- og forretningsmæssige udfordringer, der følger med rollen som chef for HR, People & Culture.  

Udfyld formularen nederst på siden, så bliver du kontaktet for en uforpligtende snak om netværket eller kontakt kompetencerådgiver Thomas Nielsen Ohlin på tlf. +45 51 54 41 34

Vi har forskellige netværksgrupper i kategorien ledelse af medarbejdere. Mødestrukturen i de enkelte grupper varierer, og derfor varierer prisen også.

Prisen for netværksdeltagelse inkluderer omkostninger i forbindelse med mødeafholdelsen, herunder mødekoordination og -ledelse, fuld forplejning, materialer, oplægsholdere samt overnatning, hvis netværkene afholder døgnmøder. Øvrige transport- og opholdsomkostninger (f.eks. minibar, telefon mv.) afholdes af den enkelte og er CfL uvedkommende.

Se vores generelle forretningsbetingelser for netværk her.

Gruppe 1: 2 heldagsmøder (kl. 9.00-16.00), 2 halvdagsmøder (kl. 14.00-20.00 og 9.00-13.00) + 1 døgnmøde (kl. 14.00-14.00)

Gruppe 2: 3 heldagsmøder (kl. 9.00-16.00) + 1 døgnmøde (kl. 17.00-16.00)

 

Mød netværkets mødeleder Betina Stage

Betina har arbejdet med HR-området i mere end 20 år – både som konsulent og som HR-chef. Hun er en nytænkende, målrettet og forretningsdrevet HR-profil med et højt fagligt niveau. Gennem 10 år har hun været nærmeste sparringspartner til en ambitiøs direktion, så hun har både arbejdet med strategisk og operationel HR. Hun har solid erfaring i at udvikle og implementere forretningsstrategier og understøtte den interne kommunikation.

Betina er kendt for at have et højt energi- og kvalitetsniveau, og hun motiveres af at se andre lykkes. Derfor brænder hun for rollen som netværksfacilitator for CfLs netværk for HR-direktører, HR-chefer og HR-partnere. Samtidig har hun selv deltaget i et HR-netværk i 10 år, hvilket hun har haft stor gavn af.

I CfL arbejder Betina både med HR, coaching samt leder- og ledelsesudvikling. Samtidig underviser hun på nogle af CfLs HR-kurser, og hun er ansvarlig for CfLs HR-klubhusmøder.

Fagligt har Betina en baggrund som cand. merc. med fokus på HR, strategi og branding. Hun har efteruddannelser inden for fx coaching, proceskonsultation, strategiimplementering, facilitering, kommunikation m.v. Yderligere er hun certificeret i en del testværktøjer.

Læs mere om Betina Stage

Hent brochure om CfL Netværk Få indblik i, hvordan et faciliteret netværk giver dig fortrolig sparring, nye perspektiver og et stærkere beslutningsgrundlag. Download brochure

Vil du vide mere?

Hør mere om netværket, aktuelle temaer og muligheder for  medlemskab. Du er velkommen til at kontakte Heidi Teigen Sadek eller udfylde formularen.

Heidi Teigen Sadek
Network Manager

T: +45 51544135
M: hts@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik


Andre har også kigget på

HR netværk i Grønland

CfLs netværksgrupper i Grønland giver dig et fortroligt rum til at tale ledelse og HR, hvor vi med afsæt i HR- og ledelsesfagligt stof videndeler og diskuterer aktuelle udviklingstiltag i deltagernes virksomheder.

Netværk for PA

Få sparring på dine udfordringer som chef- eller direktionssekretær. Del erfaringer med ligestillede og få perspektiver på samarbejdet med ledelsen og rollen i organisationer med mange interessenter.

HR Partnere

Få sparring på dine udfordringer som HR-partner. Del erfaringer med ligestillede og få perspektiver på samarbejdet med ledere og udviklingen af HR’s bidrag til forretningen.

HR Direktører

Få sparring på strategiske HR-dilemmaer og ledelsesbeslutninger. Del erfaringer med andre HR-direktører og få perspektiver på at drive udvikling på tværs af organisation og ledelsesniveauer.