6 gode råd om talentudvikling - Sådan skaber I de bedste betingelser for, at talent kan udvikle sig
Af Mette Babitzkow Boje, chef for Testværktøjer i CfL. Juni 2026
Talentudvikling handler ikke kun om at udpege de få, der allerede skiller sig ud. Det handler om at skabe rammer, hvor flere medarbejdere får mulighed for at udvikle deres potentiale over tid. Her får I 6 gode råd til at arbejde mere åbent og praksisnært med talentudvikling.
1. Gør talent til noget, I udvikler – ikke kun noget, I udpege
Start med at undersøge, hvordan I taler om talent i organisationen. Er talent noget, man enten har eller ikke har? Eller er det noget, der kan udvikles over tid? Jo mere talent forstås som potentiale i bevægelse, jo flere får mulighed for at se sig selv som en del af organisationens udvikling.
Spørg jer selv:
- Hvem bliver typisk betragtet som talenter hos os?
- Hvem risikerer vi at overse, fordi de ikke passer ind i vores klassiske talentbillede?
- Hvordan kan vi i højere grad tale om talent som noget, der kan udvikles over tid?
2. Skab flere veje til udvikling
Talentudvikling behøver ikke kun at handle om lederroller, forfremmelser eller særlige talentprogrammer. Nogle udvikler sig gennem specialisering, andre gennem projektansvar, tværgående samarbejde, nye opgaver eller faglig fordybelse. Gør det tydeligt, at der findes flere legitime karriereveje.
Spørg jer selv:
- Hvilke karriereveje anerkender vi tydeligst i vores organisation?
- Har medarbejdere mulighed for at udvikle sig uden nødvendigvis at skulle være ledere?
- Hvordan kan vi gøre det mere synligt, at udvikling også kan handle om faglighed, ansvar, samarbejde og nye erfaringer?
3. Brug samtalerne aktivt
Talent opdages og udvikles ofte i dialogen. Gør karriere- og udviklingssamtaler mere konkrete ved at spørge ind til energi, motivation, styrker og næste udviklingsskridt. Her kan Karrieremodellen™ give et fælles sprog for motivation, retning og karrierevalg.
Spørg jer selv:
- Hvornår taler vi med medarbejderne om deres motivation og udviklingsønsker?
- Bliver vores samtaler konkrete nok til, at de fører til handling?
- Hvilke spørgsmål kan hjælpe medarbejderen med at få øje på egne styrker, drivkræfter og mulige næste skridt?
Artiklen fortsætter under boksen.