”Det er nu, vi skal vise, hvordan design kan skabe innovation og løfte væksten for Danmark”

I opgangstider kommer væksten lidt af sig selv. Nu bliver der brug for at gentænke, hvem kunderne er, og hvilke leverancer de foretrækker, lyder det fra direktøren i Dansk Design Center. Centralt i strategien står digital transformation.

 

Af Pia Fuglsang Bach, communitychef i CfL, 5. maj 2020

 

Digitalisering, forretningsudvikling og scenariedesign. Det er kerneydelser i Dansk Design Center, hvor brugergruppen spænder fra SMV’er til sundhedssektoren og fra lokale til globale virksomheder.

Som offentlig virksomhed har Christian Bason, adm. direktør siden 2014, sendt sine 50 medarbejdere i hhv. Kolding og København på hjemmearbejde, men til forskel mange andre organisationer har Dansk Design Center en enestående mulighed for at bruge sine kerneydelser til at levere løsninger, der kan vise vej ud ad krisen.

”Det er nu, vi skal vise, at vi er her. Gennem handlinger og programmer skal vi demonstrere, hvordan designtænkning, -kompetencer og -metoder kan skabe innovation, øge konkurrenceevnen og løfte væksten for Danmark.”

”Det har været fondens grundmission siden 1978, og den er ikke alene uforandret, men også skærpet i den situation vi står i,” siger Christian Bason som svar på spørgsmålet i CfLs toplederstafet: Hvordan ser du rollen for design i corona- og post-corona-tiden?

”Det, vi er sat i verden for, er mere afgørende end nogensinde før, og det er et eller andet sted en spændende udvikling, selv om det lægger et ekstra ansvar på mig, mine kolleger og på hele organisationen,” siger han.

Artiklen fortsætter under boksen 

Velkommen til CfLs toplederstafet

Velkommen til CfLs toplederstafet, hvor du får indblik i, hvordan andre topchefer finder fodfæste i den nye virkelighed. Til inspiration og læring.

Dette er andet interview i serien, hvor Christian Bason, adm. direktør i Dansk Design Center, sender stafetten videre til Thomas Woldbye, CEO i Københavns Lufthavne med spørgsmålet:"Du står nærmest ved Ground Zero. Hvilke tanker gør du dig?" 

Genåbningen af Danmark er i gang. Hvordan er du gået fra akut kriseledelse til driftsledelse?

”Kriseledelsen drejede sig om sikkerhed og sundhed. At håndtere nedlukningen, få sendt folk hjem og få kommunikeret om det, og der blev skruet gevaldigt op for kommunikationen både internt og eksternt. I begyndelsen var der desuden en ekstrem tæt gennemgang af opgaver og partnerskaber for at vurdere konsekvenserne, og de første 14 dage gik med at udarbejde scenarier på budget og opgaveløsning,” siger direktøren.

I Dansk Design Center kulminerede det med, at ledelsen i samarbejde med bestyrelsen lagde sig fast på et scenarium og stadsfæstede nogle principper for den måde, virksomheden vil håndtere krisen på.

”I den første fase, der handlede om at få afklaret konsekvenserne, skulle der træffes en række firkantede beslutninger, men efter kort tid lød spørgsmålet, hvad så nu? Her har jeg gjort meget ud af at understrege vores formål som det bærende ledelsesprincip,” siger Christian Bason og pointerer, at situationen fortsat er usædvanlig, og at der fortsat foregår rigtigt meget udvikling, mens driften kører.

Læs også: ”Det har været utroligt positivt at se, hvor smidigt og effektivt vi overgik til en virtuel verden”

Kendetegnede er, at det digitale har taget fart.  Der er sket en seriøs digital transformation af organisationen både på de indre linjer, hvor Dansk Design Center i forvejen stod stærkt, men også eksternt.

”Noget af det, der er kommet mest bag på mig, er, i hvor ekstrem høj grad vi har været i stand til at skifte til digitale platforme på de programmer og projekter, vi gennemfører i samarbejde med erhvervsvirksomheder, fonde og offentlige institutioner,” siger direktøren.

Det har for det første betydet, at Dansk Design Center, der omsætter for 60 mio. kr. årligt, fortsat har kunnet gennemføre alle eksisterende programmer. For det andet har det åbnet for nye muligheder. 

”I opgangstider kommer væksten lidt af sig selv. Nu bliver der i mange virksomheder brug for at gentænke, hvem er vores kunder, hvordan skal vi levere til vores kunder, kan vi indgå i andre værdikæder, end dem vi har kendt? Forude venter kæmpestore designopgaver for virksomheder og institutioner, og hvis vi kender vores besøgelsestid og spiller ind med det, vi kan, så er der absolut muligheder, for at vi kan gøre en forskel” siger Bason og tilføjer en krølle: 

”Før corona var vi i begyndelsen af en strategiproces. Det betyder, at vi nu er i en substantiel fase, og det er en meget god timing. Mens andre virksomheder skal genbesøge og ændre deres strategi, kan vi simpelthen tage højde for krisen i vores nye strategiplan.”

Har du lært noget af krisen?

”Jeg har altid vist, at vi har dygtige folk med kreative vinkler på deres arbejde, men jeg er oprigtigt overrasket over, hvor ekstremt tilpasningsdygtige alle har været, og hvor hurtigt omstillingen kunne ske. ”

”Vi har stærke digitale kompetencer i huset, uden at det er technørder, og de har kunnet se, hvordan vi kunne transformere fysiske workshops til veldesignede og grafisk lærke digitale løsninger. Vi er blevet presset ud i virkeligt at vise, hvad vi kan. Det været en slags ahaoplevelse.”

I de kommende måneder vil dine manøvremuligheder fortsat være underlagt politiske beslutninger. Hvad er du mest i tvivl om?

”Vi holder til i BLOX i indre by, hvor vi har 1000 kvadratmetre, der både fungerer som ramme for en skøn arbejdsplads, men som også er åbent for samarbejdspartnere til workshops, møder og meget mere, men hvordan bliver balancen mellem det digitale og det fysiske fremover?”

”Jeg tror, vi kommer til at se et permanent balanceskifte i retning mod det digitale både når det gælder hjemmearbejde og digitale leverancer, og vi bruger allerede nu nogle modeller, hvor vi aldrig vil gå tilbage til det fysiske, men spørgsmålet er, hvordan balancen bliver," siger Christian Bason og rejser en problemstilling, der rækker langt ud over Dansk Design Center.

Alle de ekstraordinære investeringer, der lige nu ruller ud fra både staten og private fonde, åbner muligheder, men spørgsmålet er, om det bliver et kortsigtet boost af investeringer, der vil bortfalde efter relativ kort tid og sende samfundet ud på en ørkenvandring med besparelser og for få ressourcer.  

Eller vil staten og de toneangivne fonde afsætte ressourcer til en langsigtet genrejsning, som rækker langt ud over 2020, mod et mere digitalt, grønt og bæredygtigt samfund, end det vi kender?

”Det er centralt for vores samfund, men det er et ekstrem åbnet scenarium, som vi ikke kender svaret på.”

Christian Bason er medlem af CfLs bestyrelse. 

Læs også: Krisen accellerer den digitale transformation

Ledelse skaber vi sammen. Vil du bidrage?

CfL er et ledelseshus, der er ejet af medlemmerne. Det giver en unik mulighed for at dele erfaringer og best practice – også om corona. Hvis din organisation gemmer på en god historie, så kontakt CfL ved at skrive til pba@cfl.dk. Vi modtager gerne tekster, billeder eller videoer. Her kan du læse om alle fordelene ved at være medlem af CfL-Community  

Læs alle artikler i serien

"Vi deler alle den samme usikkerhed"

Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark, sætter CfLs toplederstafet i gang med et interview, hvor hun anerkender usikkerheden, men først er fremmest er ekstremt imponeret over medarbejdernes hurtige omstilling.

Toplederstafet

Ledelse skaber vi sammen Velkommen til CfLs toplederstafet, hvor du får indblik i, hvordan andre topchefer finder fodfæste i den nye virkelighed. Se den samlet oversigt her

Få nyheder, tilbud og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke

Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.

Har du spørgsmål?

Pia Fuglsang

 

Pia Fuglsang Bach
Communitychef

T: +45 5154 4149
M: pba@cfl.dk

Se hvordan vi beskytter dine data, i vores privatlivspolitik