Her er 5 læringer af coronakrisen
Du kan godt glemme femårige strategiplaner, og så bør du vente med at opsige alle lejemål for at sende medarbejderne på permanent hjemmearbejde. Vi har samlet erfaringerne fra CfLs toplederstafet i en Maggi-terning.
Af Nikolai Steensgaard, journalist, 29. maj 2020
Fordi paletten af virksomheder og organisationer er så bred, har oplevelsen af coronakrisen selvsagt været forskelligartet rundt omkring i det danske arbejdsgiverlandskab. Der har dog også været fællestræk. En af dem er, at mange har oplevet, at hjemsendelsen af kontorpersonale er gået gnidningsfrit.
Den oplevelse kan Linda Garlov, der er adm. direktør for A-kasse AJKS, skrive under på. Men der ophører ligheden med mange andre også. For A-kassen, der dækker bl.a. journalister og kommunikationsfaget, blev ramt ekstremt hårdt af krisen på en anden måde. Krisen gik nemlig i stor stil ud over AJKS’ medlemmer.
Kort tid inde i krisen kunne Linda Garlov notere sig, at arbejdsløsheden blandt medlemmer var skudt i vejret med 40 procent. Heldigvis viste hendes medarbejdere sig klar til at løfte udfordringen.
”Vi har aldrig oplevet noget lignende. Vi har en stor gruppe af medlemmer, der er freelancere, små selvstændige og kombinatører. Mange oplevede, at deres forsørgelsesgrundlag forsvandt fra den ene dag til den anden. På funktionærområdet går der ofte nogle måneder, inden man reelt bliver arbejdsløs efter en opsigelse. Men vi oplevede noget helt andet på grund af vores sammensætning af medlemmer,” siger hun og tilføjer:
”Det var et stort pres. Det kom præcis samtidig med, at AJKS’ medarbejdere blev sendt hjem at arbejde. Det nytter ikke noget at sige til et arbejdsløst medlem, at vi først kan tale med dem i næste uge, og derfor fik vi travlt. Det var en stor omstilling, men det lykkedes. Vi var i stand til at hjælpe medlemmerne og tage telefonerne fra dag ét.”
Det lykkes at håndtere arbejdspresset. I den forbindelse sender hun taknemmelige tanker til sine medarbejdere, der i Linda Garlovs optik greb bolden og ufortrødent gik til udfordringen. Også selv om de arbejdede hjemmefra. Oplevelsen har bekræftet nogle ledelsesmæssige udgangspunkter, hun selv har.
”Jeg er i hvert fald blevet prøvet på, om mine ledelsesværdier, der bl.a. handler om at udøve tillids- og værdibaseret ledelse, rent faktisk fungerer i praksis. I en situation, hvor vi har ekstraordinært travlt, og alle arbejder fra hver deres location, er vi nødt til at have tillid til, at medarbejdere hver især tager ansvar og løfter opgaven. Det har vi heldigvis oplevet, de gjorde,” siger hun.
Linda Garlov fik simpelthen bekræftet værdien i selvstændige, dedikerede medarbejdere.
”Det hele har været utroligt spændende. Coronakrisen har været trykprøven på, om den moderne ledelsesfilosofi virker. Bekymringen er, om medarbejderne sidder derhjemme og venter på at få at vide, hvad de skal lave. Det gjorde de gudskelov ikke. Det virkede. Vi løste opgaven,” siger hun.
Artiklen fortsætter under boksen
CfL er et ledelseshus, der er ejet af medlemmerne. Det giver en unik mulighed for at dele erfaringer og best practice – også om corona. Hvis din organisation gemmer på en god historie, så kontakt CfL ved at skrive til pba@cfl.dk. Vi modtager gerne tekster, billeder eller videoer. Her kan du læse om alle fordelene ved at være medlem af CfL-Community
Denne uges stafet er med Linda Garlov, direktør i A-Kassen for Journalistik, Kommunikation og sprog.
Nu handler det for AJKS-direktøren i høj grad om at se fremad. Det er også emnet for stafetspørgsmålet til hende, der har Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen som afsender:
”Ligger der i spørgsmålet, at medlemmer ikke har rustet sig godt nok? Vi skal alle sørge for at være så robuste som muligt, men jeg tror ikke at nogen kunne have forudset og rustet sig til denne krise. Ingen er selv skyld i, at de er blevet arbejdsløse som konsekvens af coronakrisen. Krisen kom udefra, og det tror jeg også mange erkender,” siger hun og tilføjer:
”Når det er sagt, så er det klart, at alle skal sikre sig, at de hele tiden har opdateret deres kompetencer. Det gælder også dem, man får brug for om fem eller ti år. Hverken fastansatte eller freelancere vil være så sikrede i deres job, som de måske engang var. Den konstante udvikling af kompetencer er vigtig i dag.”
Linda Garlov og A-kassen ser nu fremad. AJKS er stadig ramt af en meget høj ledighed blandt medlemmerne. I skrivende stund er den på 11 procent. Hun både håber og forventer, at den procentsats vil ændre sig til det bedre i takt med, at normaliseringen indtræffer, og der kommer gang i hjulene igen.
Linda Garlov sender følgende spørgsmål videre til topchefen i service- og installationsvirksomheden Bravida:
Mange har oplevet, hvor hurtigt den digitale transformation er slået igennem i krisetiden. Men hvordan har den påvirket en virksomhed som din – er det bare noget, alle vi andre taler om?
Du kan godt glemme femårige strategiplaner, og så bør du vente med at opsige alle lejemål for at sende medarbejderne på permanent hjemmearbejde. Vi har samlet erfaringerne fra CfLs toplederstafet i en Maggi-terning.
Velkommen til CfLs toplederstafet, hvor du får indblik i, hvordan andre topchefer finder fodfæste i den nye virkelighed. I denne artikel har Per Bennetsen, regionsdirektør i Region Sjælland, stafetten..
CfLs toplederstafet er i denne uge nået til Johnny Hey, adm. direktør i Bravida Danmark. Bravida er Nordens førende leverandør af service- og installationsydelser.
Velkommen til CfLs toplederstafet, hvor du får indblik i, hvordan andre topchefer finder fodfæste i den nye virkelighed. Læs Interview med Torben Möger Pedersen, CEO i PensionDanmark.
CfLs toplederstafet er i denne uge nået til Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, der en af de mest magtfulde erhvervspolitiske aktører i Danmark.
Det næste halve år er strategien parkeret og erstattet af kortsigtede must wins, lyder det fra Thomas Woldbye, CEO i Københavns Lufthavne.
Ane Arnth Jensen, viceadm. direktør i Finans Danmark, sætter CfLs toplederstafet i gang med et interview, hvor hun anerkender usikkerheden, men først er fremmest er ekstremt imponeret over medarbejdernes hurtige omstilling.
Hvordan ser du rollen for design i corona- og post-corona-tiden, lyder Ane Arnth Jensens stafetspørgsmål til Christian Bason, adm. direktør i Dansk Design Center. Svaret byder bl.a. på en omfattende digital transformation.
Hver måned trækker vi desuden lod om et kursus, blandt alle nye tilmeldinger til nyhedsbrevet. Læs konkurrencens vilkår og betingelser.
Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen. Se vores privatlivspolitik.