Deltagerne var forberedte og motiverede
Da lederne blev præsenteret for det nye træningsformat, var reaktionen positiv:
”Selvom nogle af deltagerne havde erfaring med SLII fra tidligere eller havde været ledere i 20 år, var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved forløbet. De var tværtimod glade for, at der blev investeret i deres udvikling og havde forståelse for, at ledelsestræning kræver regelmæssige brush-ups,” siger HR Business Partner Regitze Nielsen.
Den fysiske træningsdag blev afholdt på Hotel Alsik i Sønderborg, hvor både Richard Asklund og Lars Hemmingsen, Strategic Leadership Consultant, fra CfL underviste. Deltagerne blev delt op i to grupper for at sikre en god dynamik.
Sådan satte SLII rammen for åben dialog
HR Business Regitze Nielsen oplevede en energifyldt dag med masser af deltagelse:
”Der var mange spørgsmål fra deltagerne omkring konkrete situationer. Her var det netop en fordel, at rummet udelukkende var fyldt med folk fra samme afdeling i Danfoss. Det betød, at deltagerne kun hørte om problemstillinger, som var relevante for dem selv. På den måde fik vi startet en åben og ærlig dialog om lederskab i vores organisation."
Hun understreger i den sammenhæng vigtigheden af fortrolighed: ”Folk turde hurtigt åbne op og dele, hvad de synes er svært ved at være leder. Det kræver selvfølgelig en vis fortrolighed at vise sårbarhed over for sine kollegaer, men det har vi heldigvis i Danfoss, og derfor passer konceptet godt til os.”
Artiklen fortsætter under boksen.